Statusredegørelse for erhvervsuddannelser viser høj trivsel og virksomhedstilfredshed

  • Nyhed

Eleverne på erhvervsuddannelserne scorer stadig højt i den årlige trivselsmåling, ligesom virksomhederne fortsat er meget tilfredse med deres lærlinge. Det er nogle af resultaterne i den netop offentliggjorte statusredegørelse for erhvervsuddannelserne.

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne, og virksomhederne er meget tilfredse med lærlingene.

Det viser den årlige statusredegørelse for målsætningerne i erhvervsuddannelses-reformen fra 2014. Redegørelsen for skoleåret 2021/2022 er nu offentliggjort, og resultaterne er på linje med de forrige år.

Trivslen hos eleverne på erhvervsuddannelserne er forsat høj. For indikatoren ”velbefindende” er der et gennemsnit på 4,3 på en skala fra 1-5, hvor fem er højest. Samtidig er virksomhederne meget tilfredse med deres elever og lærlinge. Her er der en samlet tilfredshed på 7,8 på en skala fra 1-10, hvor 10 er højest.

”Eleverne på erhvervsuddannelserne er glade for deres uddannelser, og virksomhederne er godt tilfredse med deres lærlinge. Det er rigtig gode nyheder, for det viser, at vi har nogle supergode erhvervsuddannelser. Jeg håber, det budskab, når helt ud til spisebordene, når de unge sidder med deres forældre og taler om uddannelsesvalg. Hvert år uddanner vi 27.000 dygtige faglærte, men der er gode uddannelser og job til mange flere,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. 

Samtidig ses der efter reformen i 2014 en positiv udvikling i andelen af elever, der begynder på et hovedforløb, efter de har gennemført et grundforløb. Blandt de elever, der startede på grundforløbet i 2020, er 53 procent i gang med hoved-forløbet tre måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Til sammenligning gælder det for 38 procent af eleverne fra det sidste år før reformen (2014).

Antallet af elever, der vælger en erhvervsuddannelse, er faldet, siden erhvervs-uddannelsesreformen trådte i kraft i 2015. Men stigningen i andelen af elever, som går videre på hovedforløbet efter grundforløbet, betyder, at der samlet er flere elever, der fortsætter på hovedforløbet efter grundforløbet. I 2020 fortsatte ca. 27.200 elever på hovedforløbet efter grundforløbet, mens antallet var ca. 23.600 i 2014.

 

Om reformen

Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 satte et bredt flertal i Folketinget fire klare mål for reformen:

  1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse: målsætning om, at 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse.
  2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse: målsætning om, at 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025 skal færdiggøre deres uddannelse.
  3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: målsætning om, at andelen af de dygtigste elever skal øges år for år, og at den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.
  4. Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.

Redegørelsens hovedkonklusioner

  • I 2022 søgte 20 procent af alle, der søgte en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, en erhvervsuddannelse som 1. prioritet. Der er store regionale forskelle, og søgningen ligger især lavt i Nordsjælland og nær København og Aarhus.
  • 59 procent af dem, der startede på en erhvervsuddannelse i 2021, forventes at fuldføre uddannelsen.
  • 84 procent af de nyuddannede i 2020 var i beskæftigelse inden for et år. Det er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2019. 
  • Elevernes trivsel ligger på et stabilt højt niveau.
  • Virksomhederne har en høj tilfredshed med lærlingene. På en skala fra 1 til 10 placerer virksomhedernes gennemsnit sig på 7,8.

 

Læs mere

Læs rapporten for statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen (pdf)