Indlæg af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bragt i Avisen Danmark fredag den 22. september 2023.
Regeringen forbereder at forhøje beskæftigelsesfradraget. Det vil lette skatten i bunden. Samtidig ønsker vi at styrke velfærden. Kan man virkelig begge dele, spørger mange?
Ja! Det behøver ikke at være et spørgsmål om enten-eller.
Er man i tvivl om det, kan man bare vende blikket mod regeringens finanslovsforslag. Det er en ren og skær velfærdsfinanslov. Der er i alt afsat 3,5 milliarder kroner ekstra til velfærd i 2024.
Vi foreslår blandt andet at investere massivt i erhvervsuddannelserne. Her vil vi hæve kvaliteten af uddannelserne med 311 millioner kroner i 2024 stigende til 911 millioner kroner i 2030. Det svarer til et løft på cirka 10 procent.
Jeg kan slet ikke huske, hvornår der sidst er blevet afsat så mange penge til erhvervsuddannelserne. Det er et historisk løft. Vi politikere har i løbet af de seneste år talt rigtig meget om det vigtige i at prioritere erhvervsuddannelserne. Men det er aldrig blevet fulgt op med store, varige investeringer. Det bliver det nu.
Den grønne omstilling er et kæmpe stort byggeprojekt, og det bliver ikke til noget, hvis ikke vi har dygtige faglærte. Samtidig har vi brug for mange flere til at yde pleje og omsorg for de ældste og de yngste i vores samfund.
Med løftet vil vi sikre, at flere får et svendebrev i hånden. At udstyret og lærerkompetencerne på uddannelser stemmer overens med virkeligheden, så eleverne rent faktisk kan blive undervist om karrosseriet i en el-bil og svejsning af fjernvarmerør. Og måske vigtigst: at langt færre falder fra. Vi kan se, at frafald på erhvervsuddannelserne er et stort problem for de cirka 43.000 unge uden job og uddannelse. At mange af de her unge faktisk har haft lysten til at blive faglært, men desværre er faldet fra. Det kan vi gøre bedre.
På folkeskoleområdet vil vi afsætte 500 millioner om året til undervisning i små hold for de mest udfordrede elever. Jeg tror faktisk, at hovedparten af alle børn kan være en del af en almindelig skoleklasse. Men det kræver, at vi giver den rette støtte til de elever, som har brug for det. Dem, der kan se klassekammeraterne vende side efter side, mens de selv hakker sig igennem Gummi-Tarzan. Eller dem, der kæmper lidt for hårdt med gangestykkerne. Det er et betydeligt løft af velfærden.
Ovenstående er eksempler på, at denne regering er parat til at tage de nødvendige beslutninger – også selv om de er svære. At lave de strukturelle greb med forandringer af vores universitetsuddannelser og prioriteringer af erhvervsuddannelser, der er nødvendige for, at vores uddannelser matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet. At sikre, at folkeskolen også løfter de børn og unge, der i dag forlader den uden tilstrækkelige evner i dansk og matematik, og dermed bliver bedre klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Med regeringsgrundlaget har vi sat uddannelse i fokus. Og vi har allerede leveret på flere områder. Der er selvfølgelig mange steder, hvor vi kan sætte yderligere ind. Blandt andet når det kommer til folkeskolen. Det er noget af det, vi kommer til at arbejde videre med.
Og ja. Regeringen vil lette skatten for dem i arbejde. Men det er der ikke noget nyt i. Det står der i regeringsgrundlaget, og det foreslog Socialdemokratiet under valgkampen.
Det betyder ikke, at vi ikke også investerer i vores velfærdssamfund.
