Unge og deres familier får nu et bedre og samlet overblik over uddannelsessteder, der udbyder den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu).
Børne- og Undervisningsministeriet har lanceret en ny portal, der skal give unge med særlige behov og deres familier et overblik over uddannelsessteder, der udbyder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu). Portalen giver også overblik over de undervisningstilbud, institutionerne tilbyder. Det sker som led i en aftale fra 2022, der skal sikre unge med særlige behov flere rettigheder, når de skal vælge ungdomsuddannelse.
Den nye portal indeholder foruden et national overblik over stu-udbud også oplysninger om de enkelte uddannelsessteder, og hvor i landet de er udbudt.
På portalen kan de unge og deres familier finde en lang række oplysninger om de forskellige uddannelsessteder, blandt andet:
Derudover har uddannelsesstederne på portalen mulighed for at beskrive undervisningen og hverdagen på uddannelsesstedet, fx om organisering og fysisk tilgængelighed, pædagogisk tilgang og emner eller aktiviteter, som uddannelsesstedet har særligt fokus på i undervisningen.
Portalen er etableret som led i aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af stu fra maj 2022. Det har siden den 30. september været muligt for uddannelsessteder at registrere sig på portalen, der nu bliver tilgængelig for offentligheden.
Titel: Børne- og Undervisningsministeriet
Telefon: +45 22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)
Titel: Departementet
E-mail: uvm@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 50 00
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 8-14