Børne- og undervisningsministeren har godkendt tre nye udbud af den internationale gymnasieuddannelse International Baccalaureate (IB).
Tre nye offentlige udbud af den engelsksprogede internationale gymnasieuddannelse International Baccalaureate (IB) er netop blevet godkendt af børne- og undervisningsministeren. Det giver flere muligheder for unge, der ønsker at tage uddannelsen i Danmark.
Antallet af elever på den internationale engelsksprogede gymnasieuddannelse IB forventes ifølge en undersøgelse gennemført af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet at stige med cirka 1400 elever frem mod 2033. Det svarer til en stigning på cirka 70 procent. Den forventede udvikling hænger sammen med udviklingen i international arbejdskraft.
Med de tre nye godkendelser, vil der fremover være 16 offentlige udbud af uddannelsen og 4 private.
De tre gymnasier, der godkendes til at udbyde IB-uddannelsen er:
De indkomne ansøgninger er vurderet ud fra, om udbuddet bidrager til geografisk spredning, er fagligt og økonomisk bæredygtigt, ikke udtynder grundlaget for eksisterende nærliggende IB-udbud og understøtter gode rammer for international arbejdskraft gennem en international gymnasial uddannelse.
Der er stadig flere unge som gerne vil tage en international gymnasieuddannelse. Det ønske vil regeringen gerne imødekomme. Derfor har jeg i dag valgt at godkende gymnasieuddannelse på engelsk i Vejle, Odense og Høje-Taastrup på Københavns Vestegn”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Godkendelserne er betingede af, at institutionerne modtager autorisation ved den internationale IB-organisation (IBO).
International Baccalaureate Diploma Programme, også kaldet IB, er en engelsksproget 2-årig gymnasial uddannelse. I Danmark er der i dag 13 offentlige IB-udbud og 4 private.
En IB er sidestillet med en dansk studentereksamen og er adgangsgivende til alle videregående uddannelser i Danmark, såfremt specifikke adgangskrav mødes.
I Danmark er der mulighed for at tage en pre-IB, inden selve IB-uddannelsen påbegyndes. Pre-IB er 1-årig og svarer til 1. g.
Rammerne for offentlige IB-udbud er fastlagt på baggrund af en politisk aftale fra 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti.
Titel: Børne- og Undervisningsministeriet
Telefon: +45 22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)
E-mail: stuk@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 50 00
Telefontid:
Tirsdag og torsdag klokken 9-12.
Vi holder lukket for telefoniske henvendelser i uge 52 og uge 1.