Lederne på erhvervsuddannelserne vurderer i højere grad end deres kolleger på gymnasiale uddannelser, at manglende eller ringe fysiske rammer står i vejen for kvalitet i undervisningen.
Der er stor forskel på, hvordan ledere på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser oplever de fysiske rammer på skolerne. Det fremgår af de danske resultater i den internationale TALIS-undersøgelse, gennemført i foråret 2024. 41 procent af lederne på erhvervsuddannelserne oplever, at manglende eller ringe fysiske rammer i nogen eller høj grad hæmmer skolens mulighed for at gennemføre undervisning af høj kvalitet, sammenlignet med 9 procent af lederne på de gymnasiale uddannelser.
Hvis man skal tænde gnisten hos eleverne, skal rammer og udstyr være i orden. Der er for mange steder, hvor de ikke er tidssvarende. Vi har i den seneste tid lavet store aftaler på området og afsat en ekstra milliard, så skolerne får frihed og penge til at løfte rammerne, købe nyt udstyr og klæde lærerne på til grøn omstilling, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Kvaliteten af undervisningen, og at skolerne har frihed til at prioritere, hvordan de kan forbedre de fysiske rammer, har været højt prioriteret i de seneste års politiske aftaler på erhvervsuddannelsesområdet, hvor der i alt er blevet sat en ekstra milliard kroner af til at styrke området. TALIS-undersøgelsen er gennemført før to store politiske aftaler, der sikrer markante løft i erhvervsskolernes tilskud.
Med aftalen om flere faglærte til den grønne omstilling fra 2024 har regeringen blandt andet afsat 209 mio. kr. fra 2024 til og med 2027 til et grønt udstyrsløft på erhvervsskolerne, som kan bruges til blandt andet simulationsudstyr og anden ny teknologi.
I 2025 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget aftalen om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne, hvor erhvervsskolerne får et økonomisk løft og lokal frihed til at prioritere, hvordan kvaliteten af erhvervsuddannelserne kan styrkes, herunder gennem forbedring af de fysiske rammer.
Samlet set prioriteres der 900 mio. kr. til erhvervsuddannelserne i 2025. Fra 2026 og frem er der samlet set prioriteret omkring en milliard kroner til erhvervsuddannelserne.
Ledernes voksende bekymringer om de fysiske rammer og om lærer-kompetencerne afspejler sig ikke i lærernes oplevelse af anerkendelse. Lærere på både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser oplever i højere grad respekt om deres job sammenlignet med i 2018, hvor 38 procent af dem var enige eller meget enige i, at lærerjobbet var respekteret i samfundet. I 2024 var dette tal steget til 57 procent.
Samtidig angiver 91 procent af lærerne, at de er enige eller meget enige i, at fordelene ved lærerjobbet klart opvejer ulemperne. Det er en stigning fra 84 procent i 2018.
TALIS (Teaching and Learning International Survey) er en lærer- og leder-undersøgelse, der undersøger lærernes undervisningspraksis, arbejdsforhold og professionelle udvikling, læringsmiljøet på skolerne samt rammerne for undervisning og ledelse på grundskoler og ungdomsuddannelser.
Danmark deltager i undersøgelsen af ungdomsuddannelserne (erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser) sammen med Belgien, Portugal, Kroatien, Slovenien, Saudi Arabien, Tyrkiet og de Forenede Arabiske Emirater. 2.550 tilfældigt udvalgte danske lærere har medvirket i undersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på 86 procent. Dataindsamlingen er gennemført i foråret 2024.
Danmark har også deltaget i TALIS 2024 på dagtilbudsområdet (3-6-årige) sammen med 15 andre lande og på grundskoleområdet, hvor 55 lande deltog.
I Danmark er TALIS gennemført af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for IT og Læring. Danmark har medvirket i alle de tidligere TALIS-runder i 2008, 2013 og 2018.
Titel: Børne- og Undervisningsministeriet
Telefon: +45 22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)
