Indlæg af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bragt i Skolemonitor den 5. januar 2026.
Jeg sidder hjemme i mit køkken og smager på kaffen fra stempelkanden. Min ældste søn er hjemme fra efterskole og har netop tæsket mig i skak. Min datter ser et eller andet på Netflix.
Måske er det nu, jeg skal skrive den nytårshilsen til Skolemonitor? De har spurgt om jeg vil se lidt fremad mod 2026.
Selvfølgelig vil jeg det! Det er også en anledning til at få tænkt lidt over mine prioriteter for folkeskolen i det kommende år.
Jeg har for det første et ønske om at få ændret lovgivningen, så elever der har svært ved at komme i skole, får tidligere og bedre hjælp. I dag synes jeg ofte, de må vente for længe.
Problemerne vokser sig for store. På samme måde har vi brug for, at elever der for eksempel har adhd eller autisme, får bedre og tidligere hjælp.
Jeg har aftalt med ordførerne fra Folketingets partier, at vi mødes igen her i januar. Jeg synes det virker som om, at vi deler mange af de samme bekymringer.
Der er blandt andet nogle regler i den gamle inklusionslov fra 2012, som ikke fungerer. Det skal vi have lavet om.
Der er ikke meget opmærksomhed på dette forhandlingsforløb. Men det er faktisk et eksempel på et velfungerende folkestyre, hvor politikere fra forskellige partier lytter opmærksomt til hinanden og prøver at gøre det bedste for at hjælpe elever og forældre, der i dag kommer i klemme i systemet.
Derudover: Den nye juniormesterlære er mit hjertebarn og skal følges tæt i 2026.
Det er en ordning, der giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for tre dage på skole og to dage i en virksomhed. 2-3.000 elever er allerede i gang.
Jeg har efterhånden besøgt adskillige skoler og talt med mange elever, der gerne vil have en mere erhvervsrettet afslutning på folkeskolen.
Nogle ved allerede præcis hvilken erhvervsuddannelse, de vil starte på efter 9. klasse. Andre er bare lidt skoletrætte og kan se muligheder i at følge færre skolefag og til gengæld få lov til at blive en del af en lokal virksomhed.
I 2026 er mit fokus ikke nødvendigvis at få flere til at starte på ordningen. Det vigtigste er, at den bliver en god oplevelse for dem, der vælger den.
Jeg skal have fulgt op på, hvordan virksomhederne oplever ordningen, om den appellerer godt nok til både drenge og piger. Og om den fungerer godt nok i de største byer, hvor jeg kan se, at tilslutningen ikke er så stor.
En af mine andre mærkesager er en mindre abstrakt og mere praktisk skole.
På Christiansborg har vi afsat penge til nye faglokaler. Der er for mange slidte skolekøkkener, gamle sløjdværksteder og uinspirerende musiklokaler. De praktiske og kreative fag har mange steder brug for et løft.
En undersøgelse viser, at kommunerne bruger de fleste af pengene, men ikke helt så meget, som vi har bevilget. Jeg skal have talt med de nye kommunalbestyrelser om at komme helt i mål.
På samme måde med digitaliseringen af børns dagligdag. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har taget et opgør med skærme og mobiltelefoner i skolen.
Jeg kan tydeligt se forskel, når jeg er på skolebesøg. Der er kommet flere bøger og færre elever, der glor ned i en skærm i timer og frikvarterer. Her fortjener kommuner, skoleledere, lærere, pædagoger og skolebestyrelser et kæmpe klap på skulderen.
Men vi skal have de sidste med. Derfor har vi besluttet at skærpe loven gældende fra næste skoleår.
I stedet for skærme har det været en mærkesag at få bøgerne tilbage. Fysiske bøger. Noget, man kan fordybe sig i, bladre i og tage med sig hjem.
Vi har haft for meget undervisning på skærm. Det har ikke gjort noget godt for fordybelsen. Det har heller ikke givet mere ro. Derfor bliver der købt klassesæt for mange millioner i disse år.
Vi skal følge, om bøgerne faktisk ender i skoletasken og at de ikke bare står et sted på et lager.
På samme måde vil jeg følge de nye lokale valgfag tæt. Vi kan se i undersøgelser, at motivationen falder i udskolingen.
En af løsningerne er, at give eleverne i de ældste klasser mere indflydelse på deres eget skema. Med den nye folkeskolelov får de derfor flere timer med valgfag - både de landsdækkende som vi kender, men også med krav om, at der tilbydes lokale valgfag.
Nogle skoler er allerede godt i gang med fag som friluftsliv, lokalhistorie, iværksætteri eller en træneruddannelse med den lokale idrætsforening.
I næste skoleår skal vi have endnu flere skoler med. Min opgave bliver, at understøtte det lokale arbejde og sprede de gode erfaringer.
Jeg mener i det hele taget, at politikere skal passe på med at blande sig alt for meget.
Der er over tusind folkeskoler i Danmark og vi skal have mere respekt for, at skoleledelser og skolebestyrelser kan påvirke deres egen skole med afsæt i lokale forhold.
Det skal vi nok huske på Christiansborg. Det håber jeg også, man husker på landets rådhuse.
En af de forandringer, der vil give lærere større frihed, er Fagfornyelsen. Her fjerner vi 4.000 gamle læringsmål og erstatter dem med nye fagplaner for hvert af folkeskolens fag.
Vi ønsker fokus på kernestoffet og en mere praktisk undervisning.
I dag har vi alt for mange elever som ikke får lært det basale, og en undervisning der ofte virker abstrakt og meningsløs for dem.
De nye fagplaner udvikles i tæt dialog med mange af jer, der har en hverdag på skolen.
I den proces vil jeg have særligt fokus på, at den fremtidige undervisning bliver bedre for de elever, der kommer fra familier uden en stærk akademisk tradition. Jeg synes ikke, vi støtter dem godt nok i dag.
Endelig vil jeg nævne en af de store diskussioner i 2025: Ro og orden i skolen!
Alt for mange elever oplever støj og uro. Lærerne bruger for meget tid på at løse konflikter og for lidt tid på undervisning.
Jeg har sagt, at skolen skal kunne rumme alle elever, men ikke al opførsel.
I det forløbne år har vi derfor skærpet skolens ordensregler. Den lokale skoleleder har blandt andet fået flere muligheder for at hjemsende elever, hvis de er voldelige eller laver hærværk.
Jeg kan se, at reglerne bruges - og det har skolelederne min fulde opbakning til. Konsekvens er også pædagogik.
Derudover har vi et ønske om nye og mere præcise regler for, hvornår lærere kan gribe ind i situationer med krænkelser.
En lærer, der påtager sig sit omsorgsansvar og beskytter en elev, skal ikke frygte en fyring for magtanvendelse. Ro og orden vil derfor også være en prioritet i 2026.
Der er med andre ord nok at tage fat på. Men selvom der altid er meget diskussion om alle skolens problemer, er jeg optimist.
Vi skal huske, at langt de fleste elever trives. De lærer at læse, skrive og regne. De præsenteres for billedkunst og håndværk. Fremmedsprog og naturfag. De kommer videre i uddannelse.
Langt de fleste skoler fungerer faktisk godt. Det billede drukner ofte i debatten. Men det fortjener at blive sagt højt.
Folkeskolen er en stærk institution og har opbakning fra titusindvis af lærere og pædagoger og hundredtusindvis af os forældre. Vi vil alle sammen vores børn det bedste. Derfor er jeg optimist.
Men jeg vil ikke lægge skjul på, at folkeskolen også trænger til at blive mere økonomisk prioriteret.
Derfor er jeg også glad for at se, at vi politikere langsomt er begyndt at øge skolens budgetter. Jeg tror det er nødvendigt, at vi fortsætter i den retning.
Med de ord ønsker jeg alle skolens folk et godt nyt år.
