Ny aftale: Cirka 1.300 unge fra lavindkomstfamilier kan få støtte til et ophold på efterskoler eller frie fagskoler

Unge fra familier med begrænsede økonomiske midler skal have bedre mulighed for at komme på efterskole eller fri fagskole. 

Det mener regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, der med en ny epx-delaftale er blevet enige om at etablere to stipendieordninger til at nedsætte egenbetalingen på efterskoler og frie fagskoler, når epx-reformen træder i kraft i 2030.

1.300 stipendier årligt til efterskoleophold
Med aftalen er parterne enige om at oprette cirka 1.300 stipendier årligt fra 2030 til efterskoleophold og 50 stipendier årligt til frie fagskoler. Stipendierne vil både kunne søges af 8.-9. klasseelever samt elever på 10. skoleår og 10. klassetrin.

Stipendieordningerne indebærer, at elever fra familier med en husstandsindkomst på maksimalt 380.000 kroner, der er berettiget til statslig elevstøtte, kan søge et stipendie på 30.000 kroner til efterskoleophold og 45.000 kroner til ophold på en fri fagskole. I begge tilfælde vil den resterende egenbetaling i gennemsnit blive cirka 30.000 kroner pr. skoleår. Den konkrete egenbetaling vil dog fortsat afhænge af den enkelte skoles tilbud. Hvis der er flere ansøgere, end der er stipendier, vil stipendierne fordeles via lodtrækning. 

Delaftalen følger af epx-aftalen fra februar 2025, hvor der blev afsat midler til delvis dækning af egenbetalingen for efterskoleophold for unge fra familier med relativt lav husstandsindkomst. Stipendieordningerne bliver et tillæg til de eksisterende tilskudsordninger til nedsættelse af egenbetalingen på en efterskole eller en fri fagskole. Stipendieordningerne i delaftalen indebærer samlet statslige merudgifter på 145 millioner kroner årligt, når ordningerne er fuldt indfaset.

”Efterskoler og frie fagskoler er en kæmpesucces. De giver unge et år, de aldrig glemmer. Den mulighed skal flere unge have. Særligt dem fra familier med lave husstandsindkomster. Det gavner alle unge at møde hinanden på tværs af samfundslag. De elever, der går på efterskolerne, skal afspejle samfundet. Det understøtter vi med denne aftale, og det er jeg utrolig glad for,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. 

"Det er et vigtigt skridt, at langt flere unge fra familier med få midler nu får adgang til efterskoler. Det skal ikke være din pengepung, der afgør dine valgmuligheder efter 9. klasse. Det skal helst heller ikke være geografien. Derfor giver vi nu særlige muligheder til unge, der bor på øerne og i alt for høj grad er nødsaget til at flytte hjemmefra i en meget tidlig alder. Det her er en aftale, der giver muligheder, men også sikrer fleksibilitet og frihed til at lave det skoleår, der passer til den konkrete elevgruppe og den konkrete institution – uanset om det er en efterskole eller FGU," siger Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. 

“Dansk Folkeparti glæder sig især over, at vort forslag om at give flere unge mulighed for et efterskoleophold gennem et forhøjet tilskud til unge fra lavindkomstfamilier nu bliver til virkelighed," siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. 

”Vi skal være der for de unge, der i året efter 9.klasse har brug for lidt ekstra tid og støtte til at finde deres vej videre. Jeg glæder mig derfor meget over, at vi nu giver flere unge retskrav på optagelse på den forberedende grunduddannelse (FGU). Det skal give dem, der ikke består 9.klasse eller falder fra det første år af deres uddannelse, ekstra hjælp til at blive parat. Samtidig sikrer vi med aftalen, at flere af de familier, som i dag ikke har råd til at sende deres barn på efterskole, kan få økonomisk støtte til et efterskoleophold. Efterskoler er et givende og lærerigt år for mange, og for nogen en ny start. Så det har været en vigtig prioritet for Socialdemokratiet, at flere unge nu får den mulighed,” siger Matilde Powers, Socialdemokratiet. 

“For Venstre har det været afgørende, at alle unge får gode og reelle muligheder efter 9. klasse, uanset hvor i landet de bor. Derfor sikrer aftalen, at efterskoler og frie fagskoler fortsat kan tilbyde et fagligt 10. skoleår, og at unge på Læsø, Samsø og Ærø får mulighed for et lokalt tilbud, der giver større tryghed og valgfrihed for de unge og deres familier. Samtidig lægger vi op til, at elever i specialundervisning kan få mulighed for at tage 9. klasse over to år. Det er vi i Venstre rigtig glade for. Det handler om trygge overgange, valgfrihed og uddannelsesmuligheder i hele landet,” siger Anni Matthiesen, Venstre. 

"Vores unge skal have bedre forudsætninger for at træffe det rigtige valg efter 9. klasse. Derfor lægger vi vægt på, at 10. skoleår skal være fagligt relevant og tydeligt koblet til epx - med fælles rammer for indhold, prøver og optagelse, så vi får færre blindgyder. Samtidig mindsker vi - i tråd med Trivselskommissionens anbefaling - de økonomiske barrierer for at vælge efterskole og frie fagskoler til. Konkret afsætter vi 145 mio. kr. årligt til stipendier, så ca. 1.300 unge fra 2030 kan komme billigere på efterskole. Det er ordentlig reformpolitik, som sætter de unges muligheder først," siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne. 

Med delaftalen får unge, der ikke består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse, eller som falder fra et uddannelsestilbud i året efter 9. klasse, retskrav på optagelse på den forberedende grunduddannelse (fgu).

Med delaftalen bliver det muligt for efterskoler og frie fagskoler at tilbyde undervisning i skoleåret efter 9. klasse i form af et fagligt og relevant 10. skoleår. I skoleåret vil eleverne bl.a. modtage undervisning i de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk. Elever, der tager et 10. skoleår, vil også have mulighed for at aflægge skriftlige og/eller mundtlige prøver i de obligatoriske fag. Prøverne vil dog ikke være adgangsgivende til optag på ungdomsuddannelserne. 

Efterskoler og frie fagskoler vil, udover det nye 10. skoleår, fortsat kunne tilbyde et skoleår med betegnelsen 10. klassetrin. Der stilles ikke særlige krav til indholdet af undervisningen eller til prøver på 10. klassetrin. Undervisningen på 10. klassetrin vil derfor som i dag alene skulle tage afsæt i formålsbestemmelsen i lov om efterskoler og frie fagskoler og sigte mod livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse samt have en bred almen karakter. 

Elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, skal i det 10. skoleår kunne tage en epx-optagelsesprøve på deres efterskole, fri fagskole eller fgu-institution.

Aftalepartierne er enige om, at der skal tages et særligt hensyn til elever, der bor i Læsø, Samsø og Ærø Kommuner, da elever herfra vil have langt til nærmeste ungdomsuddannelsestilbud på fastlandet. 

Det er i epx-aftalen fra februar 2025 aftalt, at elever, der modtager specialundervisning, skal have mulighed for at tage 9. klasse over to år. Dette behandles i et senere forløb med inddragelse af folkeskoleforligskredsen (S, V, M, LA, KF, RV og DF) for de dele af ordningen, der kræver ændringer af folkeskoleloven. Indtil da har kommuner, der ønsker at arbejde med 9. klasse over to år, mulighed for at ansøge børne- og undervisningsministeren om forsøg efter folkeskolelovens almindelige forsøgsbestemmelse.