Skolens samarbejde med censor ved skriftlige prøver

Skolen kan se i TOPAS, hvilke censorer skolen skal sende elevbesvarelser til. Efter prøverne skal skolen meddele eleverne deres karakterer.

Skolen skal sørge for, at censor modtager elevernes prøvebesvarelser. Når elevernes karakterer er klar, er det også skolen, der meddeler karaktererne til eleverne. 

Skolen skal sende elevbesvarelserne til de tildelte censorer

Kontor for Prøver, Eksamen og Test beskikker censorerne til de skriftlige prøver. Skolerne modtager et brev med kontaktoplysninger på de censorer, som de er blevet tildelt. 

Hver censor er beskikket i et bestemt fag og bedømmer de hold, der står i oversigten. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tilstræber, at én censor bedømmer alle skolens hold i den givne prøve. 

Skolen kan se i TOPAS, hvilke hold der skal sendes til hvilken censor. 

Skolen skal sende privatisters og elever fra en ikke prøveafholdende skoles besvarelser til den beskikkede censor. Registreringen i skolens administrative system afgør, hvordan de fremgår i TOPAS. 

Skolen meddeler eleverne deres karakterer efter skriftlige prøver

Skolen skal meddele eleverne deres karakterer fra prøverne, så snart karaktererne er fastsat. 

Digitalt selvrettende prøver og delprøver

Så snart skolen kan tilgå karaktererne i testogprøver.dk, skal skolen meddele eleverne deres karakterer for de prøver og delprøver, som er digitalt selvrettende, og hvor der gives én karakter.

Digitale selvrettende prøver bedømmes elektronisk i ministeriets digitale prøveafviklingssystem (testogprøver.dk)

Censorbedømte skriftlige prøver 

Så snart skolen har modtaget censors bedømmelse, skal skolen meddele eleverne deres karakterer for censorbedømte skriftlige prøver, herunder også prøver, hvor resultaterne fra den digitalt selvrettende delprøve og den censorbedømte delprøve indgår i den samlede karakter.

Oversigt over bedømmelsesformer ved de skriftlige prøver

De skriftlige prøver i 9. og 10. klasse, som ikke er digitalt selvrettende, bedømmes af én statslig beskikket censor.

Digitale selvrettende prøver bedømmes elektronisk i ministeriets digitale prøveafviklingssystem testogprøver.dk. 

Kontakt

  • Kontor for Prøver, Eksamen og Test

    Titel: Folkeskolens prøver - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 33 92 61 00

     

    Drejer din henvendelse sig om spørgsmål vedr. TOPAS, kan du finde informationer på siden for vejledning om TOPAS. Eventuelle udfordringer med TOPAS kommer ikke til at have indflydelse på elevernes mulighed for at gå til prøve.

    Du kan generelt søge information om prøveafholdelse og reglerne på området i prøvebekendtgørelsen (retsinformation.dk).

    Du kan kontakte os om generel vejledning om prøveafholdelse i folkeskolen. Behandling af konkrete sager er et kommunalt ansvarsområde.

    Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.