Vederlag, hotelbestilling og kompensation for rejse- og opholdsudgifter

Læs hvordan du som statsligt beskikket censor får vederlag, bestiller hotel og får kompensation for dine rejse- og opholdsudgifter.

Censorvederlag og udgifter til porto for beskikkede censorer til skriftlige prøver

Dit vederlag afregnes på baggrund af fagets rettenorm. Rettenormen angiver, hvor mange elevbesvarelser, vi forventer, at en censor kan rette pr. time. Størrelsen af en normalportion varierer fra prøve til prøve. 

Antal elevbesvarelser pr. time FP9 Norm FP9 Normalportion cirka FP10 Norm FP10 Normalportion cirka
Dansk, skriftlig fremstilling 3,7 Op til 462 2,4 Op til 300
Matematik 3,7 Op til 462 2,8 Op til 350
Engelsk     3,7 Op til 462
Tysk og fransk     3,7 Op til 462

Styrelsen beregner dit vederlag på baggrund af, hvor mange elevbesvarelser du har rettet (antal besvarelser/norm x timesats). 

Derudover honoreres tilbagemeldingsskemaerne med en halv time pr. skema. 

Timesatsen pr. 1. april 2024 var kroner 252,02 eksklusiv feriepenge.

Du skal lave en indberetning i TOPAS

Når prøveterminen er overstået, skal du angive i TOPAS, hvor mange elevbesvarelser du har rettet og hvor mange tilbagemeldingsskemaer du har udfyldt, samt angive hvorvidt du har haft udlæg til porto- og kuvertudgifter. Bemærk, at du skal sende dokumentation for udlæg i forbindelse med din indberetning i TOPAS. 

Alle censorer får besked, når indberetningen er åbnet. I beskeden finder du styrelsens frist for indberetningen. 

Styrelsen vil efter fristens udløb påbegynde behandlingen af indberetningerne. 
Bemærk, at styrelsen forventer at behandle indberetningerne hurtigst muligt, men censorer kan, grundet styrelsens godkendelsesproces for udbetaling og stikprøvekontrol, ikke være sikker på, at det sker før efter sommerferien.

Du kan udtages til stikprøvekontrol

Styrelsen udtager ved hver prøvetermin et antal censorer til stikprøvekontrol. Er du udtaget til stikprøvekontrol, vil styrelsen bede om tilbagemeldingsskemaer og karakterlister for de skoler, som du har rettet for. 

Løn og hotelbestilling for mundtlige censorer

Som beskikket censor ved de mundtlige prøver skal du aflønnes af den skole, du er ansat ved. Dine rejse- og opholdsudgifter bliver betalt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.  

Hotelbestilling for beskikkede censorer ved mundtlige prøver

Du skal benytte oversigten over hoteller på statsaftalen, når du skal booke hotel i forbindelse med den mundtlige censur.

Læs oversigt over hoteller på statsaftalen (pdf)

Du skal selv afregne via RejsUd

For at modtage din betaling, skal du selv afregne via det elektroniske afregningssystem RejsUd. Det kræver, at du opretter en authenticator.