Et harmonisk undervisningsmiljø er en nødvendig forudsætning for, at eleverne kan lære.
Alle landets folkeskoler skal hvert år gennemføre en måling af elevernes trivsel.
Kommunerne og skolerne bruger de årlige trivselsmålinger i deres systematiske arbejde med trivsel og undervisningsmiljø.
Elevernes trivsel indgår i ministeriets årlige statusredegørelse.
Trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalingerne fra en ekspertgruppe nedsat af ministeriet i 2014.
Mindst hvert tredje år skal skolerne lave og offentliggøre en undervisningsmiljøvurdering, der ser på både det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Det står i undervisningsmiljøloven (retsinformation.dk).
Undervisningsmiljøvurderingen skal beskrive skolens undervisningsmiljø og eventuelle udfordringer. Hvis der er problemer med undervisningsmiljøet, skal skolen lave en handlingsplan for, hvordan de løses.
Alle skoler skal have et værdiregelsæt. Skolelederen skal, når skoleåret starter, oplyse eleverne og forældrene om ordensreglerne og værdiregelsættet.
Værdiregelsættet skal blandt andet indeholde en antimobbestrategi. Denne strategi skal give retningslinjer for god adfærd og respektfulde relationer både mellem eleverne indbyrdes og mellem eleverne og lærerne.
Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der sammen med skolelederen fastsætter skolens værdiregelsæt. Skolebestyrelsen kan med fordel hente input til værdiregelsættet fra forældrene, elevrådet og lærerne. Det kan for eksempel ske på debatmøder.
Ministeriet har udarbejdet et ikon, som alle uddannelsessteder, der har en antimobbestrategi, kan bruge til at vise forældre og elever, at man har en strategi og handleplan for at forebygge og håndtere mobning. Det er frivilligt for uddannelsesstedet at bruge ikonet.
Hvis der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø, for eksempel hvis en elev bliver mobbet, har både skolen og forældrene et ansvar.
Elever og forældre kan altid kontakte skolens leder eller lærere, hvis de oplever problemer med mobning. Skolen skal forsøge at finde årsagen til mobningen gennem samtaler med de involverede elever og deres forældre. Skolen skal gennem samtalerne understrege, at det er nødvendigt, at ordensreglerne overholdes.
Hvis en elev ikke følger skolens værdiregelsæt, for eksempel ved at mobbe, kan skolelederen iværksætte foranstaltninger overfor eleven fx eftersidning eller udelukkelse fra undervisningen. Skolelederen skal inddrage blandt andet handlingens karakter og elevens alder i sin beslutning.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) (dcum.dk) har udarbejdet materialer til arbejdet med trivselsmålingen. Det er vejledningsmateriale og eksempler på undervisningsforløb, der kan bruges til at gennemføre trivselsmålingerne og til at følge op på dem.
DCUM er en institution under ministeriet, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddannelsesinstitutioner.
DCUM arbejder også med at indsamle, systematisere og formidle viden skolernes regler og praksis omkring undervisningsmiljø og forebyggelse af mobning.
Skolernes Trivselsdag er en national mærkedag for trivsel og mod mobning. Skolernes Trivselsdag er altid den første fredag i marts. Den enkelte skole bestemmer selv, hvordan de vil markere dagen.
Lov om folkeskolen (retsinformation.dk)
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (Undervisningsmiljøloven) (retsinformation.dk)
Bekendtgørelse om måling af elevers trivsel i folkeskolen (retsinformation.dk)
Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (retsinformation.dk)
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (retsinformation.dk)
Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer (retsinformation.dk)
Efter lov om studerendes og elevers undervisningsmiljø har elever i folkeskolen ret til et godt undervisningsmiljø, sådan at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet skal fremme elevernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.
Efter loven skal skolens leder sørge for at udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, som skal omfatte en kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
For lærerne gælder arbejdsmiljøloven. Da eleverne færdes i de samme lokaler som lærerne, får de således også gavn af arbejdsmiljøloven. Det er kommunernes ansvar, at alle regler og centrale retningslinjer i forhold til lovgivningen overholdes, herunder kravene til bygningsindretning.
De fysiske rammer for kommunens skoler, herunder regler om klasselokalers størrelse, fastsættes af kommunalbestyrelsen inden for byggelovgivningens rammer og lovgivningens krav i øvrigt.
Det er Bolig- og Planstyrelsen, der administrerer love og regler vedrørende byggeri.
Der findes oplysninger om skolernes fysiske rammer hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Skolen skal løbende forholde sig til elevernes trivsel og det psykiske undervisningsmiljø på skolen. Det følger af folkeskoleloven og af bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, at enhver skole skal have et værdiregelsæt. Værdiregelsættet skal blandt andet indeholde en overordnet antimobbestrategi.
Forældre og elever kan altid kontakte lærerne eller skolens leder om problemer med mobning. Skolebestyrelsen, som skal udarbejde værdiregelsættet, kan også kontaktes.
Der findes en række oplysninger og gode råd om mobning på emu.dk og på dcum.dk.
Desuden kan du som forælder kontakte forældrerådgivningen hos forældreorganisationen Skole og Forældre eller ForældreTelefonen hos Børns Vilkår.
Efter rygeloven har det siden 2001 været forbudt for skoleelever at ryge på skolens område. Skolen kan endvidere i sine ordensregler fastsætte regler om, at skolens elever i skoletiden heller ikke må ryge uden for skolens område. Rygning på skolens område er heller ikke tilladt for lærere, pædagoger, forældre og andre.
For anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan det dog besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område.
Foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen kan iværksættes over for elever, der ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel. Beslutning herom træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal blandt andet vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler mv., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt mv.
Skolens leder træffer beslutning om iværksættelse af foranstaltninger. Lederens konkrete beslutninger kan ikke påklages.
Lærere har de samme magtanvendelsesbeføjelser som alle andre, hvilket vil sige nødret og nødværge. Det betyder blandt andet, at læreren for at afværge, at elever udøver vold mod sig selv, vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan anvende magt i nødvendigt omfang.
Trivselsmålingen skal gennemføres årligt blandt eleverne i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin på alle folkeskoler, herunder de kommunale specialskoler, behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem.
Trivselsmålingen skal gennemføres som led i undervisningen.
Er én eller flere elever fraværende den dag, klassen gennemfører trivselsmålingen, skal de fraværende elever gennemføre målingen en anden dag. Det har ikke følger for en elev, hvis vedkommende ikke gennemfører trivselsmålingen, for eksempel på grund af sygdom eller andet fravær.
Trivselsmålingen skal normalt gennemføres i perioden fra den 20. januar til den 20. marts.
Skolerne tilrettelægger selv, hvornår de enkelte klasser gennemfører trivselsmålingen, inden for den udmeldte periode.
Trivselsmålingen skal gennemføres som led i undervisningen ved hjælp af Børne- og Undervisningsministeriets Trivselsværktøj (nationaltrivsel.dk).
Ja.
Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse). Elever i indskolingen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse) får 20 mere enkle spørgsmål. Spørgsmålene er udformet på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen om elevernes trivsel. Se spørgsmålene her:
Trivselsmålingen kan gennemføres på PC eller tablet. Eleverne skal tilgå trivselsmålingen via deres UNI-Login. Målingen skal gennemføres via Børne- og Undervisningsministeriets Trivselsværktøj (nationaltrivsel.dk).
Trivselsmålingen gennemføres for alle elever som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Til eleverne i indskolingen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse) er der udviklet et særligt spørgeskema med færre og mere enkle spørgsmål end til mellemtrinet og udskolingen.
For de yngste elever kan der være brug for ekstra opmærksomhed på, at eleverne skal kunne bruge deres UNI-Login til at tilgå undersøgelsen. Den enkelte elev skal logge ind med sit eget UNI-Login.
Læreren kan ikke give eleverne adgang til undersøgelsen ved hjælp af sit lærer-UNI-Login.
Trivselsmålingen gennemføres som en del af undervisningen.
Det har ikke følger for en elev, hvis vedkommende ikke gennemfører trivselsmålingen, for eksempel på grund af sygdom eller andet fravær.
Det forudsættes, at alle elever – herunder elever med særlige behov – som udgangspunkt deltager i trivselsmålingen. Afviklingen af trivselsmålingen må tilpasses til de specialundervisningselever, der skal deltage.
I forhold til for eksempel elever med svære psykiske handicaps må læreren vurdere, om det giver mening, at den pågældende elev deltager.
Ligesom det forudsættes, at eleverne deltager i al anden aktivitet i undervisningen, forudsættes det også, at eleverne deltager i trivselsmålingen. Folkeskoleloven indeholder ikke regler, der giver mulighed for, at forældrene kan få fritaget deres barn fra at deltage i målingen.
Lærerne skal gøre det tydeligt for eleverne, at det er vigtigt, at alle elever deltager i undersøgelsen og besvarer spørgsmålene ærligt. I dette særlige tilfælde, hvor der er tale om, at elever skal besvare en række spørgsmål af personlig karakter, kan det dog være uhensigtsmæssigt at presse elever, som for eksempel ikke har det godt med at deltage.
På den baggrund og af hensyn til kvaliteten af undersøgelsens resultater bør en lærer derfor respektere det, hvis en elev i forbindelse med afviklingen af målingen giver udtryk for ikke at ville deltage i trivselsmålingen. Som udgangspunkt skal alle elever dog deltage i trivselsmålingen. Det har dog ikke følger for den enkelte elev, hvis den pågældende ikke besvarer trivselsmålingen. Desuden har eleverne mulighed for at vælge svarkategorien ”Jeg ønsker ikke at svare”, hvis de ikke har lyst til at svare på visse spørgsmål.
Der kan også være enkelte tilfælde, hvor det vurderes, at en elev slet ikke er i stand til at gennemføre trivselsmålingen, fx kan der være en elev, som pga. et handicap ikke meningsfuldt vil kunne gennemføre spørgeskemaet.
Det er skolens opgave at tilrettelægge trivselsmålingen, så elever, der har behov for det, får den fornødne hjælp til at forstå spørgsmålene og gennemføre besvarelsen. Læreren kan eksempelvis hjælpe med at forklare ord og begreber i trivselsmålingen. Det er vigtigt, og det er lærerens ansvar, at læreren ikke ser de svar, som de enkelte elever afgiver.
Hvis en lærer utilsigtet ser en elevs svar på et spørgsmål, når trivselsmålingen gennemføres, er det vigtigt at huske, at man ikke må reagere på eller anvende denne information. Der må med andre ord ikke iværksættes pædagogiske eller administrative handlinger på baggrund af den enkelte elevs besvarelse af spørgeskemaet.
I Børne- og Undervisningsministeriets vejledning findes anbefalinger, som kan anvendes før, under og efter gennemførelsen af trivselsmålingen. Ministeriet stiller også en række inspirationsmaterialer til rådighed, herunder ordforklaringslister til spørgeskemaundersøgelsen, informationsark til eleverne og informationsbrev til forældrene. Læs vejledningsmaterialet her (pdf).
Børne- og Undervisningsministeriets Trivselsværktøj danner statistiske rapporter på klasse-, skole og kommuneniveau til skoler og kommuner og viser derfor ikke den enkelte elevs svar på trivselsmålingen. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel i den enkelte klasse, for eksempel ved at lave opfølgende indsatser i klasserne.
For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området.
Måltal fra trivselsmålingerne er offentliggjort på uddannelsesstatistik.dk på lands-, kommune- og skoleniveau.
Skoler og kommuner har adgang til egne resultater af trivselsmålingen på klasseniveau.
Trivselsmålingen erstatter ikke den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering.
Trivselsmålingen afdækker elevernes psykiske undervisningsmiljø, herunder oplevelsen af at føle sig inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber, relationer til lærere og klassekammerater. Det fysiske og det æstetiske undervisningsmiljø berøres i mindre grad i trivselsmålingen. For at leve op til loven om at gennemføre en undervisningsmiljøvurdering minimum hvert tredje år, skal dette undersøges på anden vis.
Det følger af Folkeskolelovens § 56 a, at oplysningerne om elevers trivsel skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Skoler og kommuner får adgang til egne resultater i Ministeriets Trivselsværktøj umiddelbart efter, at trivselsmålingen er gennemført. Resultaterne vil blive præsenteret i klasse-, skole- og kommunerapporter. Resultaterne bliver opgjort på enkeltspørgsmål samt for 4.-9. klasse inden for de fire indikatorer for trivsel og den samlede indikator for trivsel.
Resultaterne fra målingen vil endvidere blive præsenteret på uddannelsesstatistik.dk.
Børne- og Undervisningsministeriet behandler udelukkende de enkelte elevers svar på trivselsmålingen til videnskabeligt og statistisk brug, og ministeriet eller andre må ikke bruge de enkelte elevers svar til konkret sagsbehandling eller til at kontakte den enkelte elev.
Elevernes svar sendes til Styrelsen for It og Læring med visse stamoplysninger om eleven, herunder cpr-nummer og UNI-login-brugernavn. Det sker for, at styrelsen kan lave statistiske rapporter over elevernes trivsel.
Børne- og Undervisningsministeriets præsentation af resultaterne af trivselsmålingen for skoler og kommuner har form af statistiske tabeller med klasser som det laveste niveau og gengiver altså ikke de enkelte elevers svar. Det er derfor ikke muligt for elevens lærere og pædagoger at identificere den enkelte elev i ministeriets statistiske rapporter. Se mere om fortrolighed i vejledningsmaterialet for trivselsmålinger (pdf).
Styrelsen for It og Læring videregiver kun data til statistiske eller videnskabelige undersøgelser via Danmarks Statistiks forskerservice. Dette betyder, at forskerne kun har adgang til data i pseudonymiseret form.
Elevernes svar indsamles udelukkende til statistisk og videnskabeligt brug, jf. databeskyttelseslovens § 10. Formålet er at skabe et grundlag, så kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel, og så udviklingen i trivslen kan følges på nationalt plan. Styrelsen for It og Læring kan beholde elevernes svar, så længe det er nødvendigt for opgaven hermed. Styrelsen må ikke orientere skolerne om de enkelte elevers svar.
Nej, det er ikke muligt for eleverne at svare anonymt.
Et bredt flertal i folketinget besluttede den 25. april 2019 en række ændringer i rammerne for trivselsmålingen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
Spørgsmålet om nødvendigheden af at indsamle informationer om den enkelte elevs trivsel på individniveau ved kobling af elevens svar med elevens cpr-nummer indgik i behandlingen af lovforslaget.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at trivselsmålingen ikke er anonym. Elevernes svar er forsynet med den enkelte elevs cpr-nummer. Det skyldes, at svarene også skal kunne anvendes til forskning og statistiske analyser i elevers trivsel i sammenhæng med andre statistiske oplysninger om eleverne, herunder samkøring med oplysninger fra Danmarks Statistik.
Denne statistiske behandling sker i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Læs mere om loven og dens behandling på Folketingets hjemmeside (ft.dk).
Ja, men en videregivelse af personoplysninger fra trivselsmålingen vil udelukkende kunne ske til brug i videnskabeligt og statistisk øjemed, og kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af modtagerens undersøgelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne til L200 (ft.dk), at data stilles til rådighed via forskerkonti i Danmarks Statistik.
Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning, at elevernes svar på trivselsmålingen udelukkende må behandles i videnskabeligt og statistisk øjemed. Deraf følger af databeskyttelseslovgivningen en række begrænsninger i den registreredes rettigheder i forhold til at se, rette eller få slettet sin besvarelse.
Hverken forældre eller elever har således ret til at få udleveret elevens besvarelse, når eleven har besvaret spørgeskemaet. Der er ikke ret til at få slettet eller rettet i elevens besvarelse, efter den er afleveret. Der kan heller ikke gøres indsigelse mod den statistiske anvendelse af besvarelserne.
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 51 88
