Skolerne har mulighed for at oprette særlige linjer i undervisningstilbuddene, ligesom der kan oprettes aldersintegrerede klasser og rullende skolestart.
Skolerne kan oprette særlige linjer, som fx svarer til de lokale behov eller giver skolen mulighed for at tiltrække nye elevgrupper med et særligt fokus. Linjerne kan i vidt omfang tilrettelægges inden for de almindelige krav og bestemmelser i folkeskoleloven, fx med fokus på kulturfag, idræt eller teknologi.
Der er ifølge folkeskolelovens § 25 dog også mulighed for at etablere særlige linjer:
På Brændgårdskolen i Herning Kommune har elever i overbygningen i en årrække haft mulighed for at vælge engelsk på højt niveau i flere fag. Der blev tonet med engelsk og interkulturel forståelse, og eleverne blev undervist på engelsk i fagene: Biologi, fysik/kemi, geografi og engelsk.
På Brændgårdskolen anses det for en styrke, at eleverne opnår dannelse og bliver i stand til at samarbejde med andre unge fra andre nationaliteter, så de kan begå sig som verdensborgere.
Elever på den internationale linje har kommunikeret med andre studerende i Europa og kommer på lejrskole hos dem.
Kommunerne kan oprette aldersintegrerede klasser (folkeskolelovens § 34), hvor eleverne har forskellig skolealder. Det kan blandt andet give nye pædagogiske muligheder og være en måde at bevare små skoler, fx i landdistrikter.
Alle skoler kan aldersintegrere fra børnehaveklassen til og med 3. klassetrin. Beslutningen skal træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
Derudover kan små skoler med op til 300 elever aldersintegrere fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin.
Der er også mulighed for at bruge rullende skolestart i aldersintegrerede klasser, hvis det passer til de lokale behov. Rullende skolestart betyder, at der af pædagogiske grunde gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder. Hvis forældrene anmoder om det, skal barnet dog optages ved skoleårets start.
En skole med 200 elever har valgt at arbejde med aldersintegrerede klasser i hele indskolingen for at styrke fællesskabet og sikre, at alle børn udvikler sig i et støttende og inkluderende læringsmiljø.
Skolen har tre aldersintegrerede klasser med cirka 20 elever i hver. Undervisningen er differentieret både inden for klassen og på tværs af de aldersintegrerede grupper, så hvert barn kan arbejde på det niveau, der passer til deres behov og modenhed.
Denne model kan være med til at skabe sociale bånd på tværs af aldersgrupper. De ældre elever får mulighed for at udvikle lederevner og ansvarsfølelse, mens de yngre elever får mulighed for en tryg og støttende introduktion til skolelivet.
På Nørreskov-Skolen i Sønderborg Kommune er der rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i indskolingen (0.-2. klassetrin). Skolen fortæller:
Når barnet starter i Nørreskov-Skolen (opstart 3 gange årligt), så starter barnet i vores Spireklasse og bliver til en spireelev. Spireklassen ledes af vores to spireledere. Springet fra børnehave til skole sker tre gange årligt i Nørreskov-Skolens skoledistrikt - d. 1. august, d. 1. november og d. 1. marts. I praksis kan vi altså med rullende skolestart indskrive spireelever i Nørreskov-Skolen, når de er klar og moden til skolestart. Tidspunktet for skolestart afgøres i samarbejde mellem forældre og børnehave.
Når spireeleverne starter i skole tilknyttes de desuden en stamme (ASK, BØG eller PIL), hvor de undervises sammen med elever fra 1.-2. årgang i idræt, sprog, musik samt understøttende undervisning. Spireeleverne kan blive til nye skud på stammen 3 gange årligt og her går de fra at være spireelever til at være stammeelever.
Læs mere om eksemplet fra Nørreskov-Skolen (norreskov-skolen.aula.dk)
En skole med cirka 300 elever har valgt at implementere rullende skolestart i børnehaveklassen for at give børn mulighed for at begynde i skole, når de er klar, uanset deres fødselsmåned. Ønsket er at imødekomme børnenes individuelle modenhed og udviklingsbehov, så de kan få en tryg og fleksibel start på deres skolegang.
Skolen har oplevet flere fordele ved rullende skolestart i børnehaveklassen. Forældre sætter pris på fleksibiliteten til at vælge det optimale tidspunkt for deres barns skolestart, hvilket resulterer i mere motiverede og parate elever. Lærerne ser, at elever, der starter efter deres individuelle modenhed, tilpasser sig hurtigere og har lettere ved at engagere sig i undervisningen. Samtidig bidrager den trygge indslusning til, at nye elever føler sig velkomne og hurtigt bliver en del af klassefællesskabet.
Kommunalbestyrelsen kan etablere frivillige madordninger til folkeskoler og i skolefritidsordninger, jf. folkeskolelovens § 40. Kommunalbestyrelsen beslutter selv, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling, gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning eller med differentieret indkomstafhængigt tilskud. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere rammer for ordningerne, fx om sund mad med videre.
Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at der kan etableres madordninger, er det den enkelte skolebestyrelse, der beslutter, om der skal tilbydes en madordning på den enkelte skole.
En madordning kan kun være et tilbud. Det er forældrene til det enkelte barn, som beslutter, om barnet skal være med i madordningen.
I Københavns Kommune er der en skolemadsordning på alle skoler, hvor der blandt andet er mulighed for indkomstafhængig forældrebetaling for skolemaden. Det har betydet, at der er lige adgang til skolemaden og at tilslutningen til madordningen er ensartet på tværs af byen. Tidligere var tilslutningen tydeligt relateret til skolens socioøkonomiske profil.
Læs mere om tilskudsordningen på Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Alle folkeskoler skal have et pædagogisk læringscenter, jf. folkeskolelovens § 19. Opgaverne inden for de pædagogiske læringscentre er at:
Folkeskoleloven giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen – når det passer bedst til de lokale behov – kan etablere et integreret bibliotek, der består af et pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek.
Der er også mulighed for at beslutte hel eller delvis fælles ledelse af det integrerede bibliotek, ligesom det integrerede bibliotek kan samles på én lokation, hvis det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og kommunens borgere. Opgaverammen for de pædagogiske læringscentre er den samme, selvom kommunalbestyrelsen vælger at organisere det anderledes.
