Temaet undersøger blandt andet praktisk- og anvendelsesorienteret undervisning, elevernes motivation og tilhørsforhold samt tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.
Temaet om praktisk og motiverende undervisning er afrapporteret i tre faktaark, der omhandler tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, praksisfaglighed i undervisningen og elevernes tro på egne evner, skoletilhørsforhold og oplevet støtte i hjemmet.
En mere detaljeret beskrivelse af resultaterne findes i faktaarkene.
Grundskolepanelet er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres hvert andet år blandt et fast panel af grundskoler. Panelet består af 180 folkeskoler og 57 frie grundskoler, hvor ledere, lærere der underviser i dansk og matematik på 2., 4., 6. og 8 klassetrin samt elever i 4., 6. og 8. klasse bliver spurgt ind til deres oplevelser inden for forskellige temaer. I folkeskolerne deltager pædagoger, som indgår i undervisningen, også i undersøgelsen.