Ministeriet yder tilskud til efterskoler og frie fagskoler. Tilskuddene ydes på grundlag af skolernes indberetning af skoleårselevtal, der slutter i finansåret.
Ministeriets tilskudsudbetaling er baseret på skolernes indberetning af faktisk aktivitet. Til brug for indberetningen kan du finde indberetningsskemaer, vejledninger og andre relevante materialer for frie kostskoler.
Til brug for indbetaling af for meget anvist tilskud skal skolerne indbetale beløbet til Børne- og Undervisningsministeriets bankkonto i Danske Bank.
Det for meget anviste tilskud indbetales på reg.nr. 0216 kontonr. 4069059473 med angivelse af skolens navn og skolekode.
Elevaktiviteten skal indberettes til ministeriet via indberetningsportalen (indb.stil.dk), det kræver login at tilgå siden. Tilskudsdokumentation for tilskudsudbetalingen findes på brevportalen (brevportalen.uvm.dk).
Vejledning om indberetning af aktivitet for efterskoler (pdf)
Vejledning om indberetning af aktivitet for Frie fagskoler (pdf)
Vejledning om indberetning af aktivitet for folkehøjskoler (pdf)
Vejledning til elektronisk indberetning - statslig elevstøtte (pdf)
Styrelsen har lavet denne revisorerklæring til hjemmesiden, fordi det alene af systemmæssige årsager desværre ikke har været muligt at implementere en revisorerklæring, der kunne ændres i såfremt revisor måtte have forbehold og/eller fremhævelser af forhold vedrørende indberetningen.
Den udfyldte og underskrevne revisorerklæring fra hjemmesiden hæftes bagpå indberetningsskemaet med ledelseserklæringen fra indberetningsportalen, som skolens leder og bestyrelsesformand har underskrevet. Det hele sendes samlet til styrelsen.
Ministeriet har fastlagt følgende frister:
| Kvartal | Indberetningsfrist | Udbetaling finder sted senest |
|---|---|---|
| 1. kvartal | den 15. april | den 25. maj |
| 2. kvartal | den 15. juli | den 25. august |
| 3. kvartal | den 15. oktober | den 25. november |
| 4. kvartal | den 4. januar | den 31. januar |
Skolerne skal benytte indberetningsportalen til indberetning og rettelser af elevstøtten. Retningslinjer for indberetningsportalen findes i ministeriets vejledning til elektronisk indberetning.
Ansøgning om statslig elevstøtte (docx)
Udvidet indberetningsskema (docx)
Ledelses- og revisorerklæring - statslig elevstøtte skoleåret 2024-2025 (docx)
Vejledning til ledelses- og revisorerklæringer - statslig elevstøtte (pdf)
Til brug for indbetaling af kommunale bidrag skal Skattestyrelsen, Betalingscentret indbetale beløbene til Børne- og Undervisningsministeriets bankkonto i Danske Bank.
De kommunale bidrag indbetales på reg.nr. 0216 konto nr. 4069059473 med henvisning til ”delreg. 726, efterskoler/kommunale bidrag” og ”delreg. 119, frie fagskoler/kommunale bidrag”.
En ny efterskole eller fri fagskole skal både ansøge om godkendelse til statstilskud og ansøge om godkendelse efter § 5 d i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en vejledning om denne ansøgningsproces:
Vejledning om ansøgningsprocessen
Se også information nedenfor under afsnittende ”Ansøgning om statstilskud til en ny efterskole eller fri fagskole” og ”Ansøgning om godkendelse af en ny efterskole eller fri fagskole”.
En ny efterskole eller fri fagskole skal ansøge om statstilskud efter § 1 i lov om efterskoler og frie fagskoler.
En ansøgning om statstilskud med henblik på at starte skolevirksomhed fra og med skoleåret 2026/2027 skal indsendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet senest den 1. oktober 2025 til styrelsens e-mailadresse ttsikkermail@stukuvm.dk
I medfør af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler med senere ændringer (fremover ”tilskudsbekendtgørelsen”) skal en ansøgning om godkendelse til tilskud ud over datoen, hvorfra den tilskudsberettigede virksomhed begynder, indeholde følgende:
Følgende materiale skal indsendes til styrelsen senest den 1. maj 2026 til styrelsens e-mailadresse ttsikkermail@stukuvm.dk:
Følgende materiale skal indsendes til styrelsen inden skolestart den 1. august 2026 til styrelsens e-mailadresse ttsikkermail@stukuvm.dk:
En ny efterskole eller fri fagskole skal udover at ansøge om statstilskud (som bekrevet ovenfor) også ansøge om godkendelse efter § 5 d i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Ved ansøgning om godkendelse af en ny efterskole eller fri fagskole med henblik på at starte skolevirksomhed fra og med skoleåret 2026/2027 gælder der et krav om, at initiativkredsens medlemmer skal indgive ansøgningen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ved personligt fremmøde. Der henvises i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 283 af 26. marts 2020 om godkendelse af efterskoler og frie fagskoler, som der er et link til nedenfor.
Initiativkredsen bag en ny efterskole eller fri fagskole skal senest den 1. oktober 2025 sende en e-mail til styrelsens e-mailadresse ttsikkermail@stukuvm.dk med oplysning om, at skoleinitiativet ønsker at ansøge om godkendelse af skoleinitiativet med henblik på at starte skolevirksomhed fra og med skoleåret 2026/2027 og med angivelse af e-mailadresse og telefonnummer på den kontaktperson, som styrelsen kan koordinere det personlige fremmøde med.
Styrelsen vil efter modtagelsen af ovennævnte e-mail kontakte skoleinitiativets kontaktperson med henblik på at aftale tid og sted for initiativkredsens personlige fremmøde, hvor initiativkredsen skal indlevere følgende materiale, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1:
Initiativkredsens medlemmers udfyldte erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v., jf. punkt 3 ovenfor, og initiativkredsens medlemmers besvarelse af spørgsmål til brug for en samlet vurdering af skoleinitiativet, jf. punkt 4 ovenfor, skal underskrives af de pågældende på stedet i forbindelse med det personlige fremmøde.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til styrelsen på e-mailadressen ttsikkermail@stukuvm.dk.
Lov om efterskoler og frie fagskoler (retsinformation.dk)
Bekendtgørelse om godkendelse af efterskoler og frie fagskoler (retsinformation.dk)
Bekendtgørelse om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler (retsinformation.dk)
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: friekostskoler@stukuvm.dk
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: ttsikkermail@stukuvm.dk