Ministeriets tilskudsudbetaling er baseret på institutionernes indberetning af faktisk aktivitet på de uddannelser, institutionerne er godkendt til at udbyde.
Ministeriet yder tilskud til eud-enkeltfag og deltidsuddannelser samt videregående åben uddannelse.
Reglerne for tilskudsudbetaling til institutionerne er fastlagt i henholdsvis IEU-instruks og EA-instruks på grundlag af uddannelseslove, institutionslove og de tilhørende tilskudsbekendtgørelser.
Instrukserne fastsætter regler for udbetaling af tilskud, nærmere regler for opgørelse og indberetning af faktisk aktivitet samt øvrige myndighedskrav vedrørende tilskudsadministrationen.
Instruks for tilskud til institutioner for erhvervsrettede uddannelser (erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og åben uddannelse).
IEU-instruksen 2025-1 er opdateret med FL-anmærkningstekst for 2025, implementering af knæktaxameter på erhvervsgymnasial uddannelse, ny model for socialt taxameter mv.
Kan indberettes fra: Marts 2025
Opdateret i instruks: Marts 2025.
Instruksen fastsætter nærmere retningslinjer for opgørelse og indberetning af aktivitet, beregning og udbetaling af tilskud, tilskudskontrol, kommunernes og anden aktørs betaling for uddannelse samt anvendelsen af elevadministrative systemer.
| Kvartal | Indberetningsperiode | Indberetningsfrist | Frist for ledelses- og revisorerklæring |
|---|---|---|---|
| 1 | 1. januar - 31. marts | 5. april | 15. maj i finansåret |
| 2 | 1. april - 30. juni | 5. juli | 15. august i finansåret |
| 3 | 1. juli - 30. september | 5. oktober | 15. november i finansåret |
| 4 | 1. oktober - 31. december | 2. januar | 15. februar i finansåret +1 |
Al tilskudsberettiget aktivitet skal revisorattesteres. Skolen skal anvende nedenstående ledelses- og revisorerklæring vedrørende indberetning af årselever.
Institutionen og revisor kan først foretage tilskudskontrol, når den indberettede aktivitet er beregnet og tilskudsbrevet tilgængeligt på Brevportalen (brevportalen.uvm.dk).
Titel: Kontorfuldmægtig
E-mail: conny.christensen@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 50 18