Ministeriets tilskudsudbetaling er baseret på institutionernes indberetning af faktisk aktivitet på de uddannelser, institutionerne er godkendt til at udbyde.
Ministeriet yder tilskud til almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.
Reglerne for tilskudsudbetaling til institutionerne er fastlagt i AGV-tilskudsinstruks på grundlag af uddannelseslove, institutionslove og de tilhørende tilskudsbekendtgørelser.
Instruksen fastsætter regler for udbetaling af tilskud, nærmere regler for opgørelse og indberetning af faktisk aktivitet samt øvrige myndighedskrav vedrørende tilskudsadministrationen.
AGV-instruksen 2026-1 er opdateret med FL-anmærkningstekst for 2026. Desuden er tilføjet et afsnit om tilpasset periodemodel og udvidet periodemodel for almen voksenuddannelse i kapitel 10, ligesom formuleringen om tælleperiode ved introduktionskursus er ændret, så der gælder samme tælleregel som ved brobygning.
Ledelses- og revisorerklæringer samt vejledninger vedrørende både elektroniske aktivitetsindberetning og indberetninger på skemaer for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.
Det er en betingelse for udbetaling af tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, at der i gennemsnit er en maksimal klassekvotient på 28 elever beregnet per uddannelser og klassetrin. Institutionerne kan dog i visse tilfælde fravige det fleksible klasseloft, fx hvis en elev har behov for at gå et klassetrin om og hvis regionen i så fald hæver den midlertidige kapacitet.
Vejledning om opgørelse af merelever (pdf)
Institutioner skal indberette ledelses- og revisorerklæring om opgørelse af den gennemsnitlige klassekvotient for 1. klassetrin senest 16. december 2026.
Hvis institutionen har optaget mere end 28 elever og har grundlag for fravigelser af klasseloftet, skal institutionen samtidig udarbejde redegørelse for fravigelser og vedlægge dokumentation.
Erklæring og redegørelse indberettes ved at udfylde blanket nedenunder.
Ledelses- og revisorerklæring fleksibelt klasseloft (blanket.virk.dk)
Der skal anvendes Mit.ID for at åbne blanketten.
Vejledning til udfyldning af blanket for det fleksible klasseloft (pdf)
Hvis I oplever problemer med at bruge indberetningslinket, eller hvis I har spørgsmål, kan I skrive til klasseloftet@stukuvm.dk.
Styrelsen foretager en vurdering af, om institutionens dokumentation er i overensstemmelse med reglerne i tilskudsbekendtgørelsen.
Til brug for indbetaling af for meget anvist tilskud skal skolerne indbetale beløbet til Børne- og Undervisningsministeriets bankkonto i Danske Bank.
Det for meget anviste tilskud indbetales på reg.nr. 0216 kontonr. 4069059473 med angivelse af skolens navn og skolekode.
Danske gymnasieelever kan ansøge om tilskud til hel eller delvis dækning af betaling for gymnasial undervisning til internationale eksaminer i udlandet.
Læs mere om ansøgning om tilskud under gymnasiale uddannelser
Titel: Center for Institutionsdrift og Koncernregnskab
E-mail: STUK.CIT@stukuvm.dk