PIAAC er en stor international OECD-undersøgelse af voksnes færdigheder i læsning, regning og problemløsning.
PIAAC er en forkortelse for ”Programme for the International Assessment of Adult Competencies”. Det er en international undersøgelse af 16-65-åriges færdigheder i læsning, regning og problemløsning. Danmarks deltagelse i PIAAC gør det muligt at følge udviklingen i voksne danskeres færdighedsniveau over tid og sammenlignet med andre lande.
PIAAC måler voksnes færdigheder i bred og funktionel forstand. Undersøgelsen måler blandt andet:
I 2011/12 undersøgte PIAAC desuden færdigheder i problemløsning med IT.
I 2022/23 undersøgte PIACC adaptiv problemløsning, der handler om at løse problemer, der løbende ændrer sig.
Udover at give indblik i voksnes færdigheder inden for læsning, regning og problemløsning, undersøger PIAAC også:
Resultaterne af PIAAC 2022/23 blev offentliggjort i december 2024, mens supplerende danske og internationale analyser offentliggøres i 2025.
PIAAC afvikles af den internationale samarbejdsorganisation OECD. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har det nationale ansvar for gennemførslen af PIAAC.
PIAAC blev gennemført første gang i 2011/12, hvor 24 lande deltog i undersøgelsen, mens 31 lande deltog i 2022/23. Danmark har deltaget i begge runder sammen med en række europæiske lande, heriblandt Finland, Norge og Sverige. Begge PIAAC-runder i Danmark er gennemført af Danmarks Statistik og VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: kommunikation@stukuvm.dk