PIAAC 2012

PIAAC er en forkortelse for ”Programme for the International Assesment of Adult Competencies”.

24 lande fra hele verden deltog i første runde, der blev gennemført 2008-2013. Ca. 157.000 personer mellem 16 og 65 år, fordelt på 24 lande, deltog i undersøgelsen. Godt 7.000 af dem er danskere.

Resultaterne af både OECD’s internationale rapport og SFI’s (nu VIVE) danske hovedrapport blev offentliggjort den 8. oktober 2013.

Resultaterne viste blandt andet følgende:

• 16,1 procent af voksne danskere har mindre gode læse- og skrivefærdigheder. Det svarer til 583.000 personer. Internationalt placerer Danmark sig under OECD-gennemsnittet.
• 14,6 procent af voksne danskere har mindre gode regnefærdigheder. Det svarer til 531.000 personer. Internationalt ligger det danske gennemsnit klart højere end den gennemsnitlige score for de andre deltagende lande.
• 28,4 procent af voksne danskere er mindre gode til at bruge en computer til at løse hverdagsopgaver. Det svarer til 1.032.000 mennesker. Internationalt placerer Danmark sig i et stort midterfelt hvad angår it-kompetencer.
• Blandt dem med de svageste kompetencer er der en overvægt af kortuddannede, ledige, ældre, indvandrere og folk med dårligt helbred. Niveauet for læse-, regne- og it-færdigheder er lavest blandt de 55-65-årige og højest blandt de 25-44-årige (læse- og regnefærdigheder) og 25-34-årige (it-færdigheder).
• Danskerne hhv. læser og bruger it i meget stort omfang på jobbet og i fritiden. Eksempelvis bruger 71 procent af de 16-65- årige e-mail hver dag, mens 75 procent handler online eller bruger netbank mindst en gang om måneden.
• Danmark er et af de lande, hvor flest deltager i privat eller offentlig voksen-og efteruddannelse. Over 40 procent af de ledige og 35 procent af de beskæftigede ønsker sig dog mere uddannelse. Det er især personer med gode færdigheder, mens voksne med mindre gode færdigheder i mindre grad efterspørger uddannelse.
• Mere end hver femte i job mener, at de har brug for mere uddannelse eller oplæring for at klare deres nuværende arbejdsopgaver godt. Det er mest udbredt blandt personer med relativt gode færdigheder, som mangler kompetencer af relevans for jobbet. Resultatet tyder på, at der er et potentiale for stigning i produktivitet eller kvalitet gennem kompetenceudvikling.
• Mænd og kvinder adskiller sig ikke fra hinanden med hensyn til læsefærdigheder, men mænd har i gennemsnit bedre regnefærdigheder og færdigheder i problemløsning med IT end kvinder.
• Jo bedre ens færdigheder er, desto mere oplever man også, at man har politisk forståelse, indflydelse og tillid til sin omverden.
• Der er i høj grad sammenfald mellem kompetencer, uddannelse og beskæftigelse: Jo højere uddannelse, desto bedre kompetencer – og jo bedre kompetencer, desto højere sandsynlighed for at være i arbejde. Det kan både skyldes, at de mest kompetente i højere grad får en uddannelse og et arbejde, men også, at uddannelse og arbejde i sig selv giver mulighed for at vedligeholde og udvikle det, man kan.