Pædagogisk ledelse handler om at skabe de bedste muligheder for elevernes læring og uddannelse gennem faglig ledelse af lærerne og organisering og ledelse af skolens ressourcer. Puljen til styrket pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne skal understøtte skolernes strategiske og praktiske arbejde med pædagogisk ledelse.
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb d. 27. september 2023, og puljen kan derfor ikke længere søges.
Puljen kan søges af skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Skolen er i denne sammenhæng defineret som institutionen, dvs. som den juridiske enhed (hovedskole).
Formålet med nærværende ansøgningspulje er at understøtte skolernes strategiske og praktiske arbejde med pædagogisk ledelse gennem tilskud til projekter, hvor skolerne udvikler koncepter og redskaber til organisering og udførelse af det pædagogiske ledelsesarbejde.
Skolerne kan søge om tilskud til projekter, hvor de udvikler (eller videreudvikler) og afprøver koncepter (forstået som formidlede ideer, planer mv.) og redskaber som fx guidelines, drejebøger, samtaleark mv., der understøtter pædagogisk ledelse inden for et eller flere af følgende tre temaer:
Læs ”Vejledning om pulje til styrket pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud. Vejledningen findes under "Ansøgningsmateriale", hvor de skabeloner og skemaer, som skal anvendes, også kan findes.
Der er i alt 5,152 millioner kroner i puljen.
Frist for indsendelse af ansøgninger er onsdag den 27. september 2023, kl. 13.00.
Vejledning om pulje til styrket pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne (pdf)
Projektbeskrivelse: Pulje til styrket pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne (skabelon) (docx)
Rapport: Pulje til styrket pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne (skabelon) (docx)
Regnskabsskabelon: Ved aflæggelsen af regnskabet skal tilskudsmodtager benytte samme budget- og regnskabsskema, som blev anvendt ved udarbejdelsen af budgettet.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 23 67 56 35
Telefontid:
Tirsdag og torsdag klokken 9-12.