Flere skal motiveres til at deltage i voksen-, efter- og videreuddannelse. Derfor blev der med den seneste trepartsaftale afsat 100 millioner kroner til dette i perioden 2018-2021. I efteråret 2021 blev det besluttet at forlænge puljen, så der også i 2022 kan søges om tilskud til opsøgende arbejde.
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 24. februar 2022, og puljen kan derfor ikke længere søges.
Arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau.
Det bemærkes, at ansøgere, der har igangværende projekter under puljen til opsøgende arbejde, har mulighed for at søge om en ny bevilling (fra 2022 puljen) med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2022. Dette vil gøre det muligt for projekterne at finansiere det opsøgende arbejde frem til den nye projektperiode påbegyndes.
Hvis der ansøges om tilskud med tilbagevirkende kraft til et igangværende projekt forudsætter det imidlertid, at projekterne selv vil påtage sig den risiko, der er forbundet med dette, da en ny bevilling ikke kan garanteres. Eftersom projekterne skal medfinansiere deres aktiviteter med 50 procent, anses det for sandsynligt, at projekterne kan stille den nødvendige finansiering til rådighed frem til en eventuel ny bevilling godkendes i slutningen af marts 2022.
Formålet med puljen er, at:
Puljen skal finansiere opsøgende indsatser, der er målrettet udfordringerne med mangel på almene kompetencer og mangel på kvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Den opsøgende indsats baseres på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Projektet skal have et klart fokus på opsøgende uddannelsesarbejde, dvs. at projektet aktivt skal involvere eller henvende sig til medarbejdere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i motivationsskabende aktiviteter, der fremmer viden og incitamenter til at deltage i opkvalificerende uddannelsesaktiviteter.
Læs ”Vejledning om pulje til opsøgende arbejde 2022” om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under ”Ansøgningsmateriale”, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Der er i alt 26 millioner kroner til fordeling i puljen.
Frist for indsendelse af ansøgninger er torsdag den 24. februar 2022, kl. 13.00.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: STUK.KFE@stukuvm.dk
Telefon: +45 23 69 06 10
Åbningstider:
Tirsdag kl. 9 – 12
Fredag kl. 10 – 12
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.