Pulje til skræddersyede forløb på SOSU-skoler (2024-2027)

Med Aftale om en reform af ældreområdet fra april 2024 er der afsat midler til en håndholdt opsøgende indsats, der kan understøtte SOSU-skolerne i planlægning og tilrettelæggelse af AMU-forløb for ufaglærte SOSU-medarbejdere med henblik på at opkvalificere flere ufaglærte medarbejdere til social- og sundhedshjælper.

Ikke muligt at ansøge

Tilsagn om tilskud gives til SOSU-skoler efter en objektiv fordelingsnøgle. SOSU-skolerne skal tilkendegive deres ønske om at modtage tilskud fra puljen senest 25. oktober 2024 og indsende projektbeskrivelse og budget senest 15. november 2024.

Formål

Ufaglærte skal i fremtiden kunne arbejde i ældreplejen eller sundhedsvæsenet samtidig med, at de tager en uddannelse til social- og sundhedshjælper i mindre dele. Det kan ske via pakker af AMU-kurser, der sikrer en mere fleksibel vej til at tage en social- og sundhedshjælperuddannelse.

Midlerne fra puljen skal derfor anvendes til skolernes håndholdte opsøgende indsats over for kommuner og eventuelt private arbejdsgivere, så skolerne kan planlægge og tilrettelægge AMU-pakker og eventuelt supplerende almene forløb for ufaglærte SOSU-arbejdere. Formålet med indsatsen er, at afholdelse af forløb for SOSU-skolerne og deltagelse i forløb for medarbejderne i kommuner og eventuelt hos private arbejdsgivere sker så let og fleksibelt som muligt.

Hvem får tilskud?

Tilsagn om tilskud gives til SOSU-skolerne efter en fordelingsmodel, som fremgår af Vejledning om pulje til skræddersyede forløb på SOSU-skoler (2024-2027).

Midler til fordeling

Midler til fordeling til SOSU-skolerne udgør 27,6 millioner kroner i alt fordelt med 6,79 millioner kroner i 2024, 6,93 millioner kroner i 2025, 6,86 millioner kroner i 2026 og 6,93 millioner kroner i 2027 (alle beløb i 2024-niveau).

Kontakt

  • Kontor for Forberedende Uddannelser og Efteruddannelser

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 23 69 06 10

     

    Åbningstider:

    Tirsdag kl. 9 – 12

    Fredag kl. 10 – 12

     

  • Puljesekretariatet

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 33 92 65 14

     

    Telefontider:

    Mandag - torsdag kl. 10-15
    Fredag: Lukket

     

    Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.