Et af formålene med 7-trins-skalaen er at sørge for, at karakterer og eksamensresultater opnået i Danmark kan benyttes til job- eller uddannelsessøgning i udlandet.
Den danske 7-trins-skala er opbygget, så den er sammenlignelig med ECTS-skalaen, som er en oversættelsesskala mellem en række europæiske landes nationale karakterskalaer.
Det er derfor muligt at oversætte mellem den nationale skala og ECTS-skalaen på enkeltkarakterniveau.
ECTS står for ”European Credit Transfer and Accumulation System”, og ECTS-karakterskalaen er udviklet til at sammenligne de karakterer, som gives ved uddannelser i forskellige lande i EU. Dermed kan ECTS-karakterskalaen anvendes til at omregne udenlandske karakterer til danske karakterer og omvendt. ECTS-skalaen udtrykker ligesom andre karakterskalaer en kvalitativ vurdering af en eksaminands præstation. ECTS-skalaen er en bogstavskala, der består af fem trin for bestået og to trin for ikke-bestået.
Hvis du har brug for hjælp til, hvordan din danske eksamen kan bruges til job- eller uddannelsessøgning i udlandet, kan du læse mere på Gribverden.dk.
Titel: Gymnasiale uddannelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: stuk@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 55 00
Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.