Alle grundskoler og ungdomsuddannelser (uddannelsessteder) skal have en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning. Strategien skal revideres efter behov.
Reglerne om antimobbestrategi gælder for grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser på:
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er også omfattet, i det omfang uddannelsen foregår på de nævnte uddannelsessteder.
En antimobbestrategi skal indeholde en række elementer, der sikrer, at uddannelsesstedet aktivt arbejder for at forebygge og håndtere mobning, herunder digital mobning.
Ledelsen på uddannelsesstedet har ansvar for at fastsætte strategien (se boks nedenfor for en uddybning af ledelsen i de forskellige uddannelser). Det bør ske i samarbejde med elever, forældre og personale.
Antimobbestrategien skal være offentligt tilgængelig, f.eks. på uddannelsesstedets hjemmeside.
Antimobbestrategien skal give fælles retningslinjer for arbejdet med mobning ved at beskrive, hvordan uddannelsesstedets ledelse vil forebygge og håndtere mobning.
Strategien kan derfor med fordel indeholde en beskrivelse af formålet med strategien samt en beskrivelse af, hvordan uddannelsesstedet forstår centrale begreber som mobning og digital mobning.
Den kan også beskrive, hvordan uddannelsesstedet forebygger mobning, f.eks:
Mobning er en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper. Mobning forudsætter i den sammenhæng flere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Ved mobning forstås således et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindivider.
Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende. Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, f.eks. hvis en elev gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier. Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, f.eks. hvis klassekammerater går, når eleven kommer, vender øjne, hvisker, ikke ’liker’ opslag på sociale medier osv. Mobning forudsætter derudover en magtubalance, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.
Digital mobning er krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for, f.eks. på sociale medier, hvor de interagerer med andre børn og unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.
Digital mobning omfatter al it-båren mobning, uanset fremgangsmåde, forum eller enhed.
Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan årsagen til mobningen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.
Antimobbestrategien skal revideres, hvis det vurderes nødvendigt, så den forbliver relevant og effektiv.
Det betyder, at ledelsen løbende skal evaluere implementeringen og effekten af strategien. Det kan f.eks. ske årligt og på baggrund af resultater fra trivselsmålingen eller fra konkrete situationer.
Skolebestyrelsen på en folkeskole skal udarbejde en antimobbestrategi som en del af det lovpligtige arbejde med at fastsætte skolens værdiregelsæt.
Skolebestyrelsen skal have fastsat antimobbestrategien inden skoleårets begyndelse. Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at en skole ikke har fastsat en antimobbestrategi, er kommunalbestyrelsen ansvarlig for at fastsætte en antimobbestrategi, som gælder, indtil skolebestyrelsen fastsætter en antimobbestrategi.
Elever og forældermyndighedsindehavere skal først klage til kommunen eller bestyrelsen, hvis de mener, at uddannelsesstedet ikke gør tilstrækkeligt for at forebygge eller standse mobning eller lignende. Det gælder også, hvis de er uenige med uddannelsesstedet i, om der foregår mobning eller lignende.
Hvis klageren ikke får fuldt ud medhold i sin klage og ikke er enig i kommunens eller bestyrelsens vurdering, skal kommunen eller bestyrelsen sende klagen videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som herefter behandler klagen.
En klage kan f.eks. omhandle, at et uddannelsessted ikke har en antimobbestrategi, eller at den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til at indfri eller medvirke til at indfri formålet.
Det er uddannelsesstedets ledelse eller øverste myndighed, som har ansvaret for at udarbejde en antimobbestrategi.
For kommunale uddannelsessteder er kommunalbestyrelsen, eller den, som kommunalbestyrelsen bemyndiger hertil, ansvarlig for at sikre, at der bliver udarbejdet en antimobbestrategi. Der gælder dog særlige regler for folkeskoler og kommunale internationale grundskoler, hvor det er skolebestyrelsen, der fastsætter antimobbestrategien.
På en selvejende eller statslig institution ligger ansvaret hos institutionens bestyrelse, eller den, som bestyrelsen bemyndiger hertil. Kompetencen kan delegeres til f.eks. skolens leder eller rektor.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: klageinstans@stukuvm.dk
