Grundskoler og ungdomsuddannelser (uddannelsessteder) har pligt til at handle, hvis der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.
Hvis ledelsen konstaterer, at der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, skal ledelsen udarbejde en handlingsplan for at løse problemet.
Det gælder også, hvis ledelsen eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom eller fravær, som skyldes problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.
Handlingsplanen skal indeholde:
Handlingsplanen skal skabe en fælles retning for det genoprettende arbejde.
Handlingsplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysninger om problemerne.
Der er ikke andre formkrav til handlingsplanen.
Initiativerne i handlingsplanen kan både være kortsigtede og langsigtede.
De kan iværksættes på skole-, uddannelsessted-, klasse- eller individniveau. Hvilke initiativer der er relevante, afhænger af den lokale kontekst.
Initiativer kan f.eks. være:
Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejdes handlingsplanen senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysninger om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller den kommunale forvaltning første gang får oplysningerne, enten skriftligt eller mundtligt.
Ledelsen skal sikre, at de planlagte initiativer bliver gennemført i overensstemmelse med handlingsplanen, og at eleverne oplever en reel forbedring af undervisningsmiljøet.
Hvis der opstår hindringer, f.eks. manglende medvirken fra elever eller forældre, skal ledelsen forsøge at løse problemet på anden vis.
Handlingsplanen skal revideres efter behov.
Ledelsen skal informere de berørte elever om indholdet af handlingsplanen og eventuelle midlertidige foranstaltninger. I tilfælde hvor en elev er undergivet forældremyndighed, informeres forældremyndighedsindehaver også.
Ledelsen kan give informationen skriftligt eller på et møde.
Ledelsen skal tage hensyn til elevernes rettigheder efter persondataloven.
Det er op til ledelsen at vurdere, hvornår problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende er så alvorlige, at de kræver handling.
Gentagne og systematiske udstødelseshandlinger vil typisk udløse handlepligten, mens enkeltstående hændelser eller periodevist dårligt humør hos en elev ikke nødvendigvis gør det.
Elever og forældremyndighedsindehavere skal først klage til kommunen eller bestyrelsen, hvis de mener, at uddannelsesstedet ikke gør tilstrækkeligt for at løse problemer med det psykiske undervisningsmiljø.
Hvis klageren ikke får fuldt ud medhold i sin klage og ikke er enig i kommunens eller bestyrelsens vurdering, skal kommunen eller bestyrelsen sende klagen videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som herefter behandler klagen.
En klage kan f.eks. handle handle om, at uddannelsesstedet ikke har udarbejdet eller gennemført en handlingsplan efter en henvendelse om problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, eller at klageren mener, at handlingsplanen ikke er tilstrækkelig til at løse problemet.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: klageinstans@stukuvm.dk