Nyt uddannelses- og institutionslandskab

Der skal ske en omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet med sammenlægning og spaltning af eksisterende institutioner og afdelinger samt udbudsplacering af epx, gymnasiale enkeltfag og almene voksenuddannelser (avu, fvu og obu).

Der skal være gode uddannelsesmuligheder i hele landet for unge såvel som voksne. Uddannelses- og institutionslandskabet har forskelige karakteristika rundt omkring i landet. Omlægningen af uddannelses- og institutionslandskabet skal derfor ske med afsæt i overordnede pejlemærker, der afspejler, at omlægningen er en kompleks proces med flere og til tider modsatrette hensyn.

Proces for omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet  

Børne- og Undervisningsministeriet vil inddrage institutioner, regioner m.fl. i en lokalt forankret omlægningsproces. Processen vil pågå i tre separate, men sammenhængende og parallelle spor om hhv:

  1. udbud af gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser i og på tværs af byområder i et afgrænset geografisk område (fx Sønderjylland), 
  2. udbud af gymnasiale enkeltfag samt 
  3. udbud af almene voksenuddannelser inden for nærmere afgrænsede dækningsområder.

En opmandsfunktion skal bistå med at finde løsninger i forbindelse med eventuelle uenigheder om udmøntningen af et nyt uddannelses- og institutionslandskab lokalt. 

Børne- og undervisningsministeren træffer beslutning om et nyt uddannelses- og institutionslandskab. Der træffes ikke beslutning i ét spor, før der foreligger en samlet løsning i alle spor.

Proces for omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet

Initiativ Juni 2025
 Årsskiftet 2025/2026
 2026- 2027
2028  2028-2030
 
August 2030
 
Udmøntning af epx-aftalen: 1. delaftale om etablering af et nyt uddannelses- og institutionslandskab
Afsluttet
         
Udmelding og igangsættelse af omlægningsproces for uddannelses- og institutionslandskabet
   X        
 Gennemførelse af omlægningsproces for uddannelses- og institutionslandskabet, herunder gennemførsel af fusioner og spaltninger
     X      
 Endelig beslutning om placering af epx og gymnasiale enkeltfag
       X    
 Overgangsperiode med omstilling til en ny institutions- og uddannelsesstruktur
         X  
 Åbning af epx
           X

 

Styringsmodel for driftsoverenskomstparter for fvu og obu 

Foreninger og institutioner omfattet af folkeoplysningsloven får ret til at indgå driftsoverenskomst, hvis de har udbud af folkeoplysning inden for dækningsområdet og samtidig kan sandsynliggøre, at de kan opfylde kravene til minimumsaktivitet, jf. nedenfor. Godkendelse af øvrige ansøgere som drifts-overenskomstparter beror på en vurdering af behovet herfor ved den erhvervsskole, der er ansvarlig for udbud af avu og obu i dækningsområdet (driftsherren). 

Gældende aktivitetskrav på 5 årselever for fvu og 2 årselever for obu fastholdes. Mulighederne for at fravige aktivitetskravet bliver indsnævret. Driftsherren skal indgå driftsoverenskomst med minimum én anden institution, såfremt der er ansøgere hertil.

Institutioner med udbud af specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne undtages fra aktivitetskravet.

Der skal i forbindelse med den nye struktur for almene voksenuddannelser skabes et øget fokus på ensartethed og transparens i driftsherrernes tilsynspraksis med deres driftsoverenskomstparter.