Politisk proces for udmøntning af epx-aftalen

Aftalen blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti den 18. februar 2025. 

Med aftalen er partierne enige om de overordnede rammer for en reform af ungdoms- og voksenuddannelseslandskabet. Aftalen skal udmøntes i flere delaftaler. Den første delaftale om nyt uddannelses- og institutionslandskab blev indgået i juni 2025.

Det er herudover aftalt, at der skal nedsættes to ekspertgrupper, der skal kigge på hhv. indhold på epx og om indhold og struktur i hhx, (htx) og stx. Ekspertgruppen for indhold på epx blev nedsat i april 2025, og ekspertgruppen skal præsentere sine anbefalinger i december 2025. 

Figur der viser processen med kommende aftaler og delaftaler, inden epx kan realiseres.

Med aftalen er det besluttet, at aftale om indhold på epx skal være færdigforhandlet i 1. kvartal af 2026.