Ministerium og institutioner

Børne- og Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for almen voksenuddannelse (avu).

Ministeriet har det overordnede ansvar for avu. Ministeriets ansvar for skolernes økonomi varetages af Økonomi- og Koncernafdelingen i ministeriet.

Ansvaret for indholdet i uddannelserne, de enkelte fag og afholdelse af prøver og eksamen ligger i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det samme gælder for tilsynet med undervisningen, skolernes økonomi og institutionsdriften som sådan.

Institutionerne

Inden for de rammer, der er fastlagt i ministeriets love og bekendtgørelser, er det konkrete ansvar for undervisning og eksamen henlagt til de institutioner, der udbyder de pågældende uddannelser.

Undervisning i avu foregår på landets voksenuddannelsescentre (VUC), som er selvejende institutioner.

Ansvaret på den enkelte institution er fordelt på to niveauer: Bestyrelsen og institutionens ledelse.

Kontakt

  • Kontor for Forberedende uddannelser og Efteruddannelser (AVU)

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 23 69 06 10

     

    Åbningstider:

    Tirsdag kl. 9 – 12

    Fredag kl. 10 – 12