Med Aftale om styrket og mere fleksibel voksen, efter-, og videreuddannelse fra 2017 blev der indført et forsøg med friere brug af gæstelærere, hvor der ikke stilles krav om, at en underviser fra skolen skal være til stede under hele kurset sammen med gæstelæreren. Dette gælder også, hvis gæstelærerens undervisning gennemføres virksomhedsforlagt, og det gælder også hvis alle kursister er fra samme virksomhed som gæstelæreren.
I Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse fra 12. september 2023 er det aftalt, at forsøg med friere brug af gæstelærere videreføres i 2024-2026.
Forsøget har til formål at afprøve, om og hvordan reglerne for brug af gæstelærere i AMU kan lempes for at bidrage til, at virksomheders behov for fleksibel kompetenceudvikling gennem AMU dækkes. Ved en lempelse af de nuværende regler for brug af gæstelærere vil deltagende AMU-udbydere under forsøget kunne bruge gæstelærere i et videre omfang, end tilfældet er i dag.
Forsøget giver de deltagende AMU-udbydere dispensation fra regler for brug af gæstelærere, så de kan anvende gæstelærere til at undervise i hele kurset og uden at udbyderens egen underviser også er tilstede, og det gælder også på kurser, hvor mange eller alle kursister er fra samme virksomhed som gæstelæreren.
Det er fortsat den deltagende AMU-udbyder, der har ansvar for og skal udføre myndighedsopgaver, herunder protokolføring, vurdering af om kursisterne har nået kursets mål og dermed er berettigede til et AMU-bevis. Se nærmere om forsøget i nedenstående link til ”Rammer og vilkår for forsøget med friere brug af gæstelærere i AMU”.
Ansøgningsfrist til 8. runde 2026 er den 12.december 2025. Forsøgsrunden løber fra den 1. januar 2026 – 31.december 2026.
Forsøget har kørt siden 2018 og fortsætter i 2025 med 8. runde.
Følgende deltagere har ansøgt og er godkendt til at deltage i forsøget i 2025:
Følgende deltagere har ansøgt og er godkendt til at deltage i forsøget i 2024:
I femte ansøgningsrunde modtog Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i alt 17 ansøgninger fra skoler, heraf 14 ansøgninger fra skoler, som ønskede at forlænge deltagelsen i forsøget på baggrund af godkendelsen i anden ansøgningsrunde. Efter behandlingen af ansøgningerne fik alle 17 skoler tildelt dispensation:
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: STUK.KFE@stukuvm.dk
Telefon: +45 23 69 06 10
Åbningstider:
Tirsdag kl. 9 – 12
Fredag kl. 10 – 12