Hjælp og vejledning om igu

For virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner.

Jobcentrene spiller en væsentlig rolle i at skabe kontakten mellem interesserede virksomheder og flygtninge, der overvejer at påbegynde en igu. Jobcentrenes viden om virksomhederne rekrutteringsbehov og de enkelte ledige flygtninge er i mange tilfælde afgørende for et godt match.

For virksomheder og jobcentre

Virksomheder og jobcentre kan få vejledning om udarbejdelse af uddannelsesplanen ved at kontakte en lokal uddannelsesinstitution, der udbyder de uddannelser, som de ønsker at gøre brug af. eVejledning kan hjælpe i forhold til at afklare, hvilke uddannelsesinstitutioner der med fordel kan kontaktes i forhold til det specifikke behov for uddannelse.

For uddannelsesinstitutioner

Uddannelsesinstitutioner, der har spørgsmål til Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), Forberedende voksenundervisning (FVU), Almen voksenuddannelse (AVU) og HF enkeltfagsundervisning i relation til igu’en kan henvende sig til Børne- og Undervisningsministeriet. Generelle informationer om igu kan findes på hjemmesiden integration og job. Her kan også findes kontaktoplysninger for Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som har en hotline og en postkasse, der kan anvendes til generelle spørgsmål om igu. 

Kontakt

  • Kontor for Forberedende Uddannelser og Efteruddannelser

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 23 69 06 10

     

    Åbningstider:

    Tirsdag kl. 9 – 12

    Fredag kl. 10 – 12