Resultaterne for skoleåret 2025/2026 viser at flere elever klarer sig rigtigt godt i både læsning og matematik, men gruppen med faglige udfordringer vokser.
Resultaterne for skoleåret 2025/2026 viser, at andelen af de dygtigste elever er blevet større, men at det også er tilfældet for andelen af elever med testresultater nederst på af skalaen. Det vil sige, at der er en større spredning i elevernes matematik- og læsekundskaber.
”At kunne læse og regne er noget af det mest grundlæggende. Jeg bliver bekymret, når tallene viser, at flere får svært ved det. Der er brug for en større indsats. Vi har afsat 500 millioner kroner til at støtte de elever, der kæmper mest med dansk og matematik, og vi har styrket efteruddannelsen af vejledere i de kommuner, hvor udfordringerne er størst. Den her udvikling skal vendes,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Andelen af de dygtigste elever er ifølge resultaterne steget på tre ud af fem klassetrin i både læsning og matematik, sammenlignet med resultaterne fra 2024/2025. Samtidig er andelen af elever med ikke tilstrækkelige eller mangelfulde præstationer også steget på tre ud af fem klassetrin i matematik og på to ud af fem klassetrin i læsning, hvilket tydeliggør den større spredning i resultaterne.
Når man ser på udvikling i forhold til køn ligger pigerne fortsat lavere end drengene i andelen af elever med gode matematikresultater, og forskellen mellem kønnene er vokset – særligt i udskolingen. I læsning er færre drenge end piger blandt dem, der klarer sig godt, men her er afstanden mellem kønnene blevet mindre siden sidste år.
Resultaterne viser desuden, at elever med forældre med en videregående uddannelse klarer sig markant bedre end øvrige elever. Denne forskel er stort set uændret.
Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram fra foråret 2024 er der afsat 500 millioner kroner årligt fra 2028 og frem til en styrket indsats i dansk og matematik til de 10 procent af eleverne i folkeskolens almenklasser, der har de største udfordringer i dansk og matematik.
Regeringen har afsat cirka 40 millioner kroner i perioden 2025-2027 til efteruddannelse af flere læse- og matematikvejledere i de 20 kommuner, som har de største udfordringer med det faglige niveau i dansk og matematik.
Folkeskolens Nationale Overgangstest er nu gennemført for sidste gang. Fra skoleåret 2026/2027 tages Folkeskolens Nationale Færdighedstest i brug. Der er tale om nye test med nyt fagligt indhold og opgaver, der afvikles i et nyt it-system. Testene udvikles og afprøves ved inddragelse af lærere, elever og skoler, inden de tages i brug næste skoleår.
Det følger af Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, som blev indgået af folkeskoleforligskredsen i efteråret 2021 efter en tæt dialog med folkeskolens parter i Sammen om Skolen.
Folkeskolens Nationale Overgangstest er blevet gennemført i en overgangsperiode fra skoleåret 2022/2023 til og med 2025/2026. Testene har været obligatoriske at gennemføre i læsning på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin.
Resultaterne på skole-, kommune- og landsniveau er opgjort for både læsning og matematik på en kriteriebaseret skala, som inddeler elevernes præstationer i seks niveauer:
• Fremragende præstation
• Rigtig god præstation
• God præstation
• Jævn præstation
• Mangelfuld præstation
• Ikke tilstrækkelig præstation
Titel: Børne- og Undervisningsministeriet
Telefon: +45 22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)
E-mail: stil@stil.dk
Telefon: +45 33 92 50 00
