Kommunerne skal sikre, at børn i alderen omkring 3 år bliver sprogvurderet og får sprogstimulering, hvis de har behov for det.
Sprogvurdering og sprogstimulering skal understøtte børns sproglige udvikling.
Formålet med sprogvurdering og sprogstimulering er at understøtte børns udvikling af dansksproglige kompetencer.
Kommunikation og sprog er helt centralt for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, både nu og på lang sigt. Det er derfor en afgørende pædagogisk opgave at understøtte og sikre, at børn, der har behov for en særlig sproglig indsats fården nødvendige støtte til at udvikle et alderssvarende sprog, så de kan trives, udvikles og får en god overgang til skolen.
Kommunen skal sikre, at børn i alderen omkring 3 år får en sprogvurdering, hvis de
Kommunen beslutter, hvor og hvordan sprogvurderingen skal gennemføres. Det er vigtigt, at barnet er trygt ved sprogvurderingen og ved, hvad der skal ske. Der er ikke krav om, at kommunen skal anvende et bestemt sprogvurderingsværktøj eller it-understøttelse. Ministeriet stiller sprogvurderingsværktøjerne Sprogvurdering 3-6 og Sprogvurdering 2 år gratis til rådighed.
Sprogvurderingen og den efterfølgende sprogstimulering skal indgå som en del af grundlaget for det daglige pædagogiske arbejde med børnenes sproglige udvikling.
Forældrene skal ikke give samtykke til sprogvurderingen, men kommunen skal sikre, at de bliver inddraget i processen omkring sprogvurderingen og den opfølgende indsats.
Kommunen skal vejlede forældrene om, hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling og oplyse dem om, at de har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering, hvis sprogvurderingen viser, at der er behov herfor.
Kommunen skal sikre, at børn i alderen omkring 3 år får en sprogvurdering, hvis de er optaget i et dagtilbud og har sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at de kan have behov for sprogstimulering.
Kravet gælder børn, der er optaget i
Hvis der er bekymring for barnets sproglige udvikling, skal barnet sprogvurderes for at afdække, om barnet har sproglige udfordringer og behov for sprogstimulering. Det er tilstrækkeligt, at der er en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Der skal ikke på forhånd kunne identificeres konkrete sproglige udfordringer.
Sproglige forhold, der kan give anledning til bekymring for barnets sproglige udvikling, kan både være åbenlyse og mere skjulte sproglige udfordringer. Det kan fx være, at barnet har svært ved at udtrykke sig, forstå beskeder eller indgå i alderssvarende sproglig kommunikation med børn og voksne.
Adfærdsmæssige forhold, der kan give formodning om, at et barn kan have behov for sprogstimulering, kan fx være
Et højt konfliktniveau eller aggressiv adfærd kan hænge sammen med sproglige udfordringer, hvis barnet har svært ved at gøre sig forståeligt over for andre børn og voksne og derfor anvender andre kommunikationsformer.
Tilbagetrukket adfærd kan også være udtryk for sproglige udfordringer, som resulterer i manglende kommunikation og deltagelse fra barnets side.
Forståelses- og/eller koncentrationsproblemer kan blandt andet vise sig ved, at barnet ikke forstår kollektive beskeder og bliver uroligt eller forstyrrende eller ikke reagerer på de beskeder, der bliver givet.
Kommunen skal også være opmærksom på andre forhold, der kan give anledning til bekymring for barnets sproglige udvikling.
Det kan fx være viden om forhold i barnets hjemlige miljø, som kan begrænse eller forsinke barnets sproglige udvikling. Den viden kan skabe en formodning hos kommunen om, at barnet har behov for sprogstimulering.
En række af de faktorer, som kan have betydning for barnets sproglige udvikling, tager sit udgangspunkt i familien. Derfor bør kommunen sørge for, at forældrene bliver inddraget i en afklaring af, om barnet har behov for sprogstimulering. Med forældrenes viden om barnet og familiens baggrund sikrer kommunen et mere helhedsorienteret billede af barnet.
Inddragelsen af forældrene kan også være med til at sikre et tæt samarbejde omkring den fremadrettede understøttelse af barnets sprogudvikling i dagtilbud og hjem.
Barnets opholdskommune har ansvar for, at barnet får en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering.
Hvis et barn er optaget i et dagtilbud i en anden kommune, kan opholdskommunen og institutionskommunen aftale, at institutionskommunen gennemfører sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering, hvis det er den bedste løsning for barnet.
Kommunen kan stille krav om, at privatinstitutioner, selvejende daginstitutioner og udliciterede daginstitutioner varetager sprogvurdering og eventuel sprogstimulering af institutionens børn, hvis det pædagogiske personale opfylder kvalifikationskravet.
Kommunen skal samtidig understøtte institutionerne i at gennemføre sprogvurderinger efter de samme principper, som gælder for kommunens egne dagtilbud.
Den lovpligtige sprogvurdering omfatter børn i alderen omkring 3 år, dvs. børn i alderen 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder.
Kommunen kan vælge at fremrykke sprogvurderingen til børn i alderen omkring 2 år (ca. 22-30 måneder) for at styrke den tidlige indsats.
Hvis kommunen fremrykker sprogvurderingen til alderen omkring 2 år, gælder det alle børn i aldersgruppen, dvs. børn i dagtilbud og uden for dagtilbud.
Børn, der allerede er sprogvurderet som 2-årige, skal ikke sprogvurderes igen som 3-årige.
Viser sprogvurderingen, at barnet har behov for sprogstimulering, skal kommunen iværksætte en indsats efter de regler, der gælder for børn i alderen omkring 3 år.
Kommunen kan også tilbyde at sprogvurdere børn flere gange ud over den lovpligtige ordning ved alderen omkring 3 år, så børn fx sprogvurderes igen, når de er 5 år.
Det er som udgangspunkt hensigtsmæssigt, at sprogvurderingen gennemføres i barnets dagtilbud, så barnet oplever den som en naturlig del af hverdagen.
Hvis sprogvurderingen eller sprogstimuleringen foregår et andet sted, skal dagtilbuddet fortsat inddrages for at sikre en koordineret indsats omkring barnets sproglige udvikling.
Kommunen kan også tilbyde sprogvurderinger ud over den lovpligtige ordning, fx til alle børn i alderen omkring 2 eller 3 år, uanset om det på forhånd vurderes, at barnet kan have behov for sprogstimulering. I så fald skal det fremgå tydeligt for forældrene, om der er tale om enten
Kommunen har ansvar for, at børn, der ikke er optaget i dagtilbud, får en sprogvurdering i alderen omkring 3 år.
Børn, der ikke er sprogvurderet i alderen omkring 2 eller 3 år, skal sprogvurderes inden skolestart.
Private pasningsordninger er ikke dagtilbud efter dagtilbudsloven. Børn i private pasningsordninger skal derfor altid sprogvurderes.
Kommunen kan aftale med den private pasningsordning, at sprogvurderingen gennemføres dér, hvis personalet i pasningsordningen opfylder kvalifikationskravet.
Kommunen skal i forbindelse med sprogvurderingen oplyse forældrene om muligheden for, at deres barn kan få plads i et dagtilbud. Kommunen skal oplyse om de muligheder, et dagtilbud giver i form af at være sammen med andre jævnaldrende børn, stimulerende læringsmiljøer og muligheden for stimulering af det danske sprog.
Der gælder særlige regler om sprogvurdering for børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark, og børn i det tyske mindretal.
Kommunen beslutter på baggrund af en konkret og individuel vurdering, om børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark på grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten, skal have en sprogvurdering.
Kommunen kan fx lægge vægt på
Forældrene kan fx fremvise en ansættelseskontrakt for at dokumentere opholdets forventede varighed.
Forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en sprogvurdering, uanset om barnet er optaget i en tysk mindretalsinstitution eller ikke er optaget i dagtilbud.
Hvis forældre til børn i det tyske mindretal ikke fravælger sprogvurderingen, er forældrene omfattet af de almindelige regler for sprogvurdering og sprogstimulering og har pligt til at lade barnet deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering.
Kommunen har ansvar for, at børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter, får den nødvendige sprogstimulering.
Omfanget af sprogstimuleringen skal fastsættes på baggrund af sprogvurderingen og det enkelte barns behov.
Kommunen beslutter, hvor og hvordan sprogstimuleringen skal gennemføres. Hvis indsatsen foregår i et dagtilbud, kan kommunen træffe afgørelse om, at barnet skal være i dagtilbuddet et bestemt antal timer om ugen svarende til barnets behov for sprogstimulering.
Sprogstimuleringen skal indgå som en del af det daglige pædagogiske arbejde og er ikke tænkt som en særskilt aktivitet ved siden af dagtilbuddets øvrige læringsmiljø. Indsatsen skal tage udgangspunkt i barnets sproglige forudsætninger og de behov, som sprogvurderingen har identificeret. På den måde kan sprogvurderingen understøtte en mere målrettet og differentieret pædagogisk indsats.
Kommunen har ansvar for at give et sprogstimuleringstilbud til tosprogede børn, der
Sprogstimuleringstilbuddet skal ske i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud under kommunens forsyning. Tilbuddet kan ikke ske i en privatinstitution.
Kommunen tilrettelægger selv de 30 timer om ugen i dagtilbuddet. Lederen af dagtilbuddet håndterer barnets ferie og fridage i dialog med forældrene.
Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk og først tilegner sig dansk gennem kontakt med det omgivende samfund. Det er kommunen, der vurderer, om et barn er tosproget.
Formålet med tilbuddet er, at barnet udvikler de nødvendige dansksproglige kompetencer senest ved starten af børnehaveklassen. Gode dansksproglige kompetencer er en vigtig forudsætning for, at barnet kan få det bedst mulige udbytte af skolegang og senere kan klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud har et omfang på 30 timer om ugen, som skal bidrage til, at barnet får de nødvendige dansksproglige kompetencer som forudsætning for at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Formålet med et dagtilbud 30 timer om ugen er, at barnet skal opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer.
Sprogstimuleringen skal være en systematisk, målrettet og tilpasset barnets dansksproglige udfordringer og behov.
Barnet deltager samtidig i dagtilbuddets almindelige læringsmiljø og pædagogiske aktiviteter, som også understøtter udviklingen af det danske sprog.
Tilbuddet fortsætter, indtil barnet har dansksproglige kompetencer på niveau med jævnaldrende børn med dansk baggrund.
Afgørelser om, at et barn skal have et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om krav til afgørelsen.
Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i dagtilbudsloven.
Kommunen skal yde 100 procent tilskud til et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i dagtilbud 30 timer om ugen.
Tilbuddet er derfor gratis for forældrene.
Sprogvurderingen og sprogstimuleringen skal varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at gennemføre opgaven.
Kommunen har ansvar for at sikre, at personalet har de fornødne kompetencer.
Det kan fx være uddannede pædagoger eller andet pædagogisk personale med en pædagogisk grunduddannelse og et særligt kendskab til eller efteruddannelse i børns sprogudvikling.
Ud over de generelle kvalifikationskrav skal personer, der varetager sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn, have særlig viden om tosprogede børns sprogudvikling og dansk som andetsprog. Det kan være personer, som:
Forældre til et barn med behov for sprogstimulering kan selv forestå sprogstimuleringen.
Sprogstimuleringen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.
Hvis forældrene selv varetager sprogstimuleringen, skal de opfylde de samme kvalifikationskrav, som gælder for fagprofessionelle, der udfører sprogvurdering og sprogstimulering. Det er kommunen, der vurderer, om forældrene opfylder kravene.
Inden sprogstimuleringen påbegyndes, skal forældrene skriftligt orientere kommunen. Beskeden skal som minimum indeholde oplysninger om
Oplysningerne skal give kommunen grundlag for at vurdere, om sprogstimuleringen står mål med kommunens tilbud om sprogstimulering.
Kommunen skal føre tilsyn med indholdet i og kvaliteten af den sprogstimulering, som forældre selv gennemfører.
Kommunens tilsyn kan eksempelvis ske ved observation af sprogstimuleringen.
Hvis sprogstimuleringen foregår i hjemmet, kræver det forældrenes samtykke, før kommunen kan få adgang. Hvis forældrene ikke ønsker at give samtykke, kan kommunen i stedet indkalde barnet og forældrene til et møde.
Forældre til børn, der skal sprogvurderes og modtage sprogstimulering, har pligt til at lade barnet deltage i sprogvurderingen, sprogstimuleringen eller en tilsvarende sprogstimulering, der står mål med kommunens tilbud.
Kommunen skal vurdere, om forældrene objektivt set opfylder denne pligt.
Hvis forældrene gentagne gange undlader at samarbejde om barnets deltagelse, anses pligten ikke for opfyldt. Det kan eksempelvis være, hvis barnet gentagne gange udebliver fra sprogvurderingen eller sprogstimuleringen.
Kommunen skal, inden barnet skal sprogvurderes eller modtage sprogstimulering, oplyse forældrene om, at børneydelsen kan standses, hvis pligten ikke overholdes.
Oplysningen kan gives ved brev eller i forbindelse med en samtale. Kommunen skal kunne dokumentere, at forældrene har modtaget information om reglerne om standsning af børneydelsen.
Kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke opfylder deres pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder, og der ikke er undskyldelige omstændigheder.
Der kan være tilfælde, hvor en undskyldelig omstændighed betyder, at forældrene ikke kan leve op til deres pligt. Det kan eksempelvis være nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene. I sådanne tilfælde skal kommunen ikke standse børneydelsen.
Det er kommunen, der vurderer, om der foreligger undskyldelige omstændigheder. Vurderingen kan blandt andet ske på baggrund af en lægeerklæring.
Hvis betingelserne for at standse børneydelsen er opfyldt, skal kommunen standse børneydelsen fra det kvartal, der følger efter det kvartal, hvor afgørelsen er truffet.
En afgørelse om standsning af børneydelsen gælder for ét kvartal ad gangen. Hvis betingelserne fortsat er opfyldt, skal kommunen træffe en ny afgørelse.
Kommunen afholder alle udgifter til sprogvurderingen.
Sprogvurdering er ikke en del af den almindelige drift i et dagtilbud. Udgifterne kan derfor ikke indgå i beregningsgrundlaget for kommunens tilskud og forældrebetaling.
Udgifter til sprogstimulering for børn, der er optaget i et dagtilbud, kan indgå i beregningsgrundlaget for kommunens tilskud og forældrebetaling, hvis sprogstimuleringen er en integreret del af dagtilbuddets almindelige drift og ikke har et individuelt behandlingsmæssigt sigte.
Har sprogstimuleringen karakter af individuel behandling, afholder kommunen den fulde udgift.
Udgifter til sprogstimulering for børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, kan ikke indgå i beregningsgrundlaget for kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i dagtilbud. Det gælder også, hvis sprogstimuleringen fysisk foregår i et dagtilbud.
Dagtilbud
Departementet
