Ydelser til forældre med lovligt opholdssted i Danmark

Et barn kan kun optages i dagtilbud eller få tilskud efter dagtilbudsloven, når både barnet og barnets forældre har lovligt opholdssted i landet.

Når kommunen vurderer, om en person har lovligt opholdssted, kan den blandt andet lægge vægt på disse kriterier:

• Opholdets længde
• Folkeregisteradressen
• Om personen har til hensigt at tage fast bopæl eller opholde sig midlertidigt i Danmark
• Opholdsgrundlaget
• Barnets bedste

Børn af forældre med lovligt opholdssted i Danmark har ret til en plads i et dagtilbud i opholdskommunen. Barnet har også ret til en plads i en anden kommune efter reglerne om plads over kommunegrænsen. 

Det er et krav, at forældrene opholder sig lovligt i Danmark, uanset nationalitet.

Læs mere om lovligt ophold (siri.dk) 

Hvem betragtes som forældre efter dagtilbudsloven?

Forældre er de personer, der på det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud:

• Har del i forældremyndigheden over barnet, eller
• er den person, hos hvem barnet opholder sig mest, men som ikke nødvendigvis har del i forældremyndigheden.

Med forældre forstås blandt andet:

• Biologiske forældre
• Plejeforældre
• Adoptivforældre

Hvis barnet bor skiftevis hos forældrene, følger retten til ydelser efter dagtilbudsloven den forælder, hvor barnet har størst tilknytning. Det er derfor ikke afgørende, hvor forældremyndigheden er placeret. 

Vurderingen kan blandt andet tage udgangspunkt i, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret.

Det er opholdskommunen for den forælder, hvor retten følger, som er forpligtet til at stille en plads i dagtilbud til rådighed og give tilskud til forælderen.

Ydelser kan ikke eksporteres til udlandet

Dagtilbud betragtes som naturalydelser. Det betyder, at ydelser efter dagtilbudsloven, ikke kan medtages til brug i udlandet. 

Dette gælder også for EU-borgere, der arbejder i Danmark, men bor i et andet EU-land.

Barnet skal opholde sig i Danmark under pasningen. Tilskud til privat pasning og pasning af egne børn kan ikke udbetales til brug i et andet land. 

Grænsegængere

EU-statsborgere, statsløse og flygtninge, som har lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i ét EU-land, men bor i et andet EU-land, har ret til sociale fordele i det land, hvor de er beskæftiget.

Det betyder, at kommunen skal stille en dagtilbudsplads til rådighed og give tilskud til grænsegængere, der arbejder i Danmark, men fx bor i Tyskland eller Sverige.

Grænsegængeres ret til en plads i et dagtilbud følger af deres beskæftigelse i Danmark. Det er derfor forældrenes danske beskæftigelseskommune, som skal stille en plads til rådighed og give tilskud, hvis forældrene ønsker en plads i et dagtilbud til deres barn.

Hvis forældrene arbejder i hver deres danske kommune, har hver kommune pligt til at stille en dagtilbudsplads til rådighed, hvis forældrene ønsker det. Forældrene kan frit vælge, hvilken beskæftigelseskommune de ønsker plads i. De har dog kun ret til én plads til barnet.

Hvis en forælder arbejder i en filial, hvor hovedsædet fysisk ligger i en anden kommune, er beskæftigelseskommunen den kommune, hvor filialen ligger.

Hvis forældrene ønsker en plads i en anden kommune end i beskæftigelseskommunen, gælder reglerne om plads over kommunegrænsen.

Børn af diplomater

Diplomater fra EU- og EØS-lande har som udgangspunkt lovligt opholdssted i Danmark, medmindre opholdet er af kortvarig eller midlertidig karakter.

For diplomater fra andre lande udenfor EU og EØS beror det på en konkret vurdering, om der foreligger lovligt opholdssted i Danmark. 

Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på:

• Opholdets længde
• Om opholdet er midlertidigt
• Hensynet til barnets bedste

Folkerettens regler om diplomater forpligter ikke Danmark til at stille dagtilbud til rådighed.