Holddannelse i folkeskolen

Holddannelse i forbindelse med undervisningen i fag og obligatoriske emner kan ske af praktiske eller pædagogiske grunde.

• Praktiske grunde kan fx være, hvis læreren vurderer, at det af fysiske årsager er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at inddele eleverne i hold. Det kan fx være i forbindelse med idræt, eller hvis et lokales indretning eller størrelse gør det nødvendigt at dele eleverne i hold.
• Pædagogisk begrundet holdinddeling kan fx være at inddele klassen efter køn i seksualundervisning. 

På alle klassetrin er det skolens leder og det undervisende personales ansvar at vurdere, om der er grundlag for at danne hold i undervisningen. 

Holddannelsen skal begrundes og må ikke bruges permanent

Skolerne må ikke bruge holddannelse permanent til at niveaudele eleverne, men kan bruge det som én af flere metoder til at differentiere undervisningen.

I børnehaveklassen og til og med 6. klassetrin må holddannelse inden for de enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse. Holddannelsen må kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder eller kun for kortere kurser. Holddannelsen skal ske ud fra en løbende evaluering af eleverne. 

På 7.-10. klassetrin må holddannelse i fag og emner ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår. Læreren skal jævnligt (normalt mindst hver 3. måned) konkret vurdere brugen af holddannelse ud fra en pædagogisk begrundelse. Vurderingen skal ske på baggrund af en løbende evaluering af elevernes udbytte, behov og faglige niveau.

Begrænsninger for holddannelse i fag og obligatoriske emner

Elever i børnehaveklassen og 1.-3. klasse skal undervises i deres klasse i den største del af undervisningstiden i fagene, herunder undervisning i børnehaveklassens kompetenceområder og obligatoriske emner.

Elever på 4.-10. klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i både fag og obligatoriske emner i deres stamklasse.

Kravet om, at undervisningen ”i væsentligt omfang” skal ske i stamklassen, skal ses i forhold til den samlede undervisningstid – og ikke fag for fag. Det er op til skolerne konkret at vurdere, hvornår der er tale om, at undervisningen i væsentligt omfang foregår i klassen.

Klassen som fast base

Klassen og klassefællesskabet skal forstås som en fast gruppe elever, som følger undervisningen sammen og danner et fællesskab i hverdagen. Klassen udgør en fast base for elevernes undervisning og trivsel.

Praktisk begrundet holddannelse

Holddannelse, som er praktisk begrundet, er ikke omfattet af begrænsninger, og skal derfor ikke medregnes i opgørelsen af, hvor stor en del af undervisningstiden i fag og obligatoriske emner, eleverne har haft i henholdsvis klassen og i hold.

Holddannelse og skolens timebank

Skolens timebank er ikke omfattet af regler om holddannelse. Det er derfor op til den enkelte skole at organisere undervisningstiden i skolens timebank, som skolen finder det bedst. Dette giver mulighed for, at undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse eller på tværs af klasser og klassetrin.

Holddannelse i behandlings- og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem

Undervisningen på behandlings- og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem følger de samme regler for holddannelse som i folkeskolen, da tilbuddene er underlagt Folkeskoleloven.

Skolens principper for holddannelse

Skolebestyrelsen fastsætter skolens principper for undervisningens organisering og holddannelse. Skolens leder udarbejder forslag til principperne. Skolens leder og det undervisende personale har ansvaret for, hvordan undervisningen og holddannelsen tilrettelægges.