Juniormesterlære

Elever i juniormesterlæreordningen skal som minimum have dansk og matematik i op til fire femtedele af den samlede undervisningstid på 1.400 timer. Skolens leder kan beslutte at give undervisning i andre fag, emner m.v.

Det betyder, at man lokalt kan beslutte en bredere fagrække, som dermed bliver obligatorisk for eleverne i juniormesterlære.

Skolens leder kan også beslutte, om elever i juniormesterlære skal deltage i de obligatoriske emner, i introduktionskurser i 8. klasse, i brobygning i 9. klasse eller i obligatorisk erhvervspraktik.

I op til to femtedele af den samlede undervisningstid, skal eleverne i juniormesterlære være i praktik eller praktiske undervisningsforløb.

På den måde får elever i juniormesterlære lige så meget undervisning som dem, der ikke er i juniormesterlære.

Udgangspunktet for ordningen er, at eleverne forbliver i deres stamklasser. Eleverne i juniormesterlære vil dog kunne samles i en klasse på hver skole eller i en klasse på én eller flere folkeskoler i kommunen.

Uanset, om kommunalbestyrelsen vælger at samle juniormesterlæreordningerne på én eller flere af kommunens folkeskoler, er der i lovgivningen lagt vægt på, at eleverne forbliver en integreret del af den folkeskole, de går i.

Undervisningen i mindst fagene dansk og matematik skal foregå i folkeskolen. Det er alene de praktiske undervisningsforløb, der kan varetages af en ungdomsskole, en institution for erhvervsrettet uddannelse eller en institution for forberedende grunduddannelse. 

I kan vælge at bruge styrelsens skabelon til praktikaftaler ved juniormesterlære.

Skabelonen indeholder de oplysninger, der som minimum skal være i en praktikaftale. Den er frivillig at bruge, og I kan justere den efter jeres lokale forhold eller branches specifikke behov.
Det er eleven, forældrene og praktikstedet, der skal indgå praktikaftalen. Skolens leder skal vurdere, om det samlede juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever op til reglerne og godkende praktikaftalen i dialog med forældrene.

I kan som kommune eller skole hjælpe eleven med at udfylde skabelonen ved på forhånd at udfylde de afsnit, I allerede kender. Det er fx oplysninger om elevens skole og eventuelt de ugedage eller perioder, praktikken kan foregå i. Overvej også, hvordan I kan gå i dialog med praktikstedet, forældrene og eleven for at sikre en god afstemning af aktiviteter og forventet udbytte af praktikforløbet, eventuelt støttebehov, opfølgning og tilsyn.

Hent skabelon til praktikaftale ved juniormesterlære

Det er bekendtgørelse om unges arbejde (ungebekendtgørelsen), der ud fra elevens alder definerer, hvad elever må beskæftige sig med, også når de er i praktik. Spørgsmål om hvad eleverne må, skal derfor rettes til Arbejdstilsynet.

Læs mere om praktik her (at.dk).

Reglerne i ungebekendtgørelsen gælder stadig, når eleverne deltager i aktiviteter i virksomheden som led i praktik m.v. – også selvom der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Det er fastsat i praktikbekendtgørelsen.

En arbejdsgruppe med deltagere fra arbejdsmarkedets parter og parter i Sammen om Skolen har bidraget til at identificere og beskrive udfordringer og muligheder i samarbejdet mellem erhvervslivet, kommunerne og skolerne om bl.a. juniormesterlære.

Arbejdsgruppen har for eksempel drøftet, hvordan det bliver attraktivt og let for virksomhederne at stille sig til rådighed for ordningen og har givet input til skabelonen til praktikaftaler ved juniormesterlære. 

Elever, der vælger at komme i juniormesterlære, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse.

De første elever, der kan få en afgangseksamen med juniormesterlære, er 9. klasseeleverne i skoleåret 2025/2026.

For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven

• opnå et karaktergennemsnit på mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik i de bundne prøver (mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik)
• gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet.

Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne uden eux.

Det er obligatorisk for eleverne at aflægge prøverne i dansk og matematik. Fag, eleven ellers har haft, kan afsluttes med en frivillig prøve. 

Det er de samme regler for prøvefritagelse og prøver på særlige vilkår, der gælder for elever i juniormesterlære som for andre elever. 

Elever på frie grundskoler kan ikke komme i juniormesterlære, fordi ordningen ikke er reguleret i friskoleloven. Det er således kun en ordning for elever i folkeskolen. Det er derfor heller ikke muligt for en elev på en fri grundskole at aflægge folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære.

Frie grundskoler kan dog fortsat – ligesom folkeskoler – bruge folkeskolelovens § 33, stk. 4 om særligt tilrettelagte forløb. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om en elev på en fri grundskole kan opfylde undervisningspligten efter denne bestemmelse.

Juniormesterlære er en integreret del af folkeskolen. Derfor gælder alle regler for folkeskolen som udgangspunkt også for elever i juniormesterlære. 

Juniormesterlære har dog særlige regler. Det gælder blandt andet om selve juniormesterlæreordningen og folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, som fremgår af folkeskolelovens § 9 a og § 14, stk. 5, samt bekendtgørelse om juniormesterlære.

Derudover er en række øvrige bekendtgørelser revideret ved implementeringen af juniormesterlære:

• Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
• Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden
• Bekendtgørelse om vejledning af unge om valg af ungdomsuddannelse og erhverv m.v.
• Bekendtgørelse om statens erstatningsordning
• Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem
• Bekendtgørelse om visse forhold ved folkeskoleelevers deltagelse i praktik mv. (Praktikbekendtgørelsen).