Tilsyn

Skolelederen skal udpege tilsynsførende for at sikre, at der føres tilsyn med eleverne under prøverne. De tilsynsførende skal informeres om regler for afholdelse af prøver.

Ansvar for tilsyn under prøven

Det er skoleleders ansvar at sikre, at eleverne inden prøven bliver grundigt orienteret om anvendelse af hjælpemidler ved prøven og konsekvenser ved at skaffe sig selv eller yde andre uretmæssig hjælp, benytte ikke-tilladte hjælpemidler, udgive en andens arbejde for sit eget eller anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil. Skolens leder skal desuden sikre, at prøven gennemføres under forhold, der gør det muligt at udelukke, at eleverne kommunikerer utilsigtet, jf. retningslinjer ved skriftlige prøver. 

Styrelsen anbefaler derfor, at skolelederen informerer de tilsynsførende grundigt om regler for prøveafholdelse. Det er skolelederen, der beslutter hvor mange tilsynsførende der skal være til stede i prøvelokalet og forberedelseslokalet. Antallet af tilsynsførende skal sikre, at prøveafholdelsen følger reglerne i prøvebekendtgørelsen, jf. § 26 i bekendtgørelse om folkeskolens prøver.

Tilsynsførende

Skolelederen skal udpege tilsynsførende og skal i god tid før prøveafholdelse informere tilsynsførende om regler for prøveafholdelse.

Faglærere må ikke føre tilsyn med elever, de underviser i det pågældende prøvefag. Klassens dansklærer må således ikke være tilsynsførende ved prøven i dansk, men må gerne være tilsynsførende ved prøven i engelsk, hvis læreren ikke underviser eleverne i engelsk.

De tilsynsførende må ikke hjælpe elever med fortolkning af eller løsninger til prøveoplæggets opgaver.

Det er skolelederen, der beslutter hvor mange tilsynsførende der skal være til stede i prøvelokalet og forberedelseslokalet. Antallet af tilsynsførende skal sikre, at prøveafholdelsen følger reglerne i prøvebekendtgørelsen.

Regelgrundlag

Regelgrundlaget fremgår af prøvebekendtgørelsen, kap. 5.

Kontakt

  • Kontor for Prøver, Eksamen og Test

    Titel: Folkeskolens prøver - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 33 92 61 00

     

    Drejer din henvendelse sig om spørgsmål vedr. TOPAS, kan du finde informationer på siden for vejledning om TOPAS. Eventuelle udfordringer med TOPAS kommer ikke til at have indflydelse på elevernes mulighed for at gå til prøve.

    Du kan generelt søge information om prøveafholdelse og reglerne på området i prøvebekendtgørelsen (retsinformation.dk).

    Du kan kontakte os om generel vejledning om prøveafholdelse i folkeskolen. Behandling af konkrete sager er et kommunalt ansvarsområde.

    Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.