Sådan udvikles Folkeskolens Nationale Færdighedstest

Børne- og undervisningsministeren nedsatte i marts 2023 en ekspertgruppe, der var bredt sammensat af eksperter og praktikere. Ekspertgruppen skulle komme med anbefalinger til rammerne for udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

Ekspertgruppen afleverede sine anbefalinger i september 2023 og anbefalede blandt andet, at:

• der skal være en tydelig sammenhæng mellem Folkeskolens Nationale Færdighedstest og øvrige nationale styringsredskaber, for eksempel Fælles Mål
• lærere skal vejledes og understøttes i anvendelse af testresultater til tilrettelæggelse af undervisning med fokus på elevernes faglige udvikling
• der skal være høje kvalitetskrav til udvikling og afprøvning af testene
• varigheden af testene skal afprøves og tilpasses elevernes klassetrin
• nuværende kriterier og praksisser for udlevering af data til forskning skal videreføres og udvides

Læs ekspertgruppens fulde rapport med anbefalingerne

Anbefalingerne indgår i Børne- og Undervisningsministeriets videre arbejde med udvikling og implementering af Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

I efteråret 2023 har faglige arbejdsgrupper kigget på testfagene. Arbejdsgrupperne skulle på tre møder komme med foreløbige inputs, skitser og overvejelser til ministeriet om den videre udvikling af de enkelte fags test.   

Arbejdsgrupperne skulle blandt andet drøfte og komme med deres overvejelser om afvejningen i beslutningen om: 

• Det faglige indhold i testene
• Formativ anvendelighed
• Rammer for gennemførelse af testene, fx hjælpemidler
• Præcision og varighed i testene
• Resultattilbagemeldinger
• Relevante opgavetyper 

De faglige arbejdsgrupper bestod af personer med faglig og didaktisk viden inden for det relevante fag/fagområde. Medlemmer i grupperne havde også erfaring med at indgå i udvikling og produktion af test.

De foreløbige inputs, skitser og overvejelser spiller ind i ministeriets arbejde med at planlægge den videre udviklingsproces for Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har nedsat testkommissioner for Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Testkommissionerne skal blandt andet være med til at udarbejde det nærmere rammeværk og faglige koncept for Folkeskolens Nationale Færdighedstest, samt producere de opgaver, som skal afprøves og på sigt indgå i testene fra skoleåret 2026/27.

Ved sammensætningen af testkommissionerne er der lagt vægt på, at de består af personer fra forsknings- og vidensmiljøer og af praktikere/lærere. Det er også tilstræbt, at medlemmerne har faglig og didaktisk viden inden for det relevante fag/fagområde og erfaring med at indgå i testudvikling.

Se testkommissionernes sammensætning

Der opdateres løbende yderligere information om testkommissionernes arbejde på denne side.

Testkommissionernes arbejde tager afsæt i den politiske aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Her fremgår det blandt andet, at Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal fokusere på centrale og afgrænsede færdigheder.

For de obligatoriske færdighedstest i læsning vil udviklingsarbejdet fokusere på følgende områder inden for læsning:

• Tekstforståelse (hvori øvrige aspekter af læsning, for eksempel sprogforståelse, sammenhæng, forberedelse og fortolkning, også kan indgå)
• Afkodning 

For de obligatoriske færdighedstest i matematik vil udviklingsarbejdet fokusere på følgende områder inden for tal og algebra:

• Tal, Regnestrategier og Algebra (2., 4., 6. og 7. klasse)
• Tal, Regnestrategier, Ligninger, Formler og algebraiske udtryk og Funktioner (8. klasse) 

Testkommissionernes arbejde tager afsæt i den politiske aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Her fremgår det blandt andet, at Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal fokusere på centrale og afgrænsede færdigheder.

For de frivillige færdighedstest i engelsk, tysk og fransk vil udviklingsarbejdet fokusere på følgende områder:

• Lytning
• Læsning

For de frivillige færdighedstest i dansk som andetsprog vil udviklingsarbejdet fokusere på følgende områder:

• Sprogforståelse
• Tekstforståelse

For de frivillige færdighedstest i historie vil udviklingsarbejdet fokusere på følgende områder:

• Kildearbejde
• Historiebrug
• Kronologi og sammenhæng

For de frivillige færdighedstest i natur/teknologi, fysik/kemi, biologi og geografi vil udviklingsarbejdet fokusere på følgende områder:

• Undersøgelse i naturfag
• Modellering i naturfag

Testkommissionerne udarbejder faglige rammeværk til færdighedstestene. Der vil blandt andet indgå følgende beskrivelser i rammeværket:

• Formål og afgrænset definition af færdigheder og delfærdigheder, som måles i testene.
• Forklaring af sammenhængen mellem de delfærdigheder, som udgør færdigheden, der måles i testene.
• Beskrivelser af, hvad elever kan på de forskellige niveauer af den færdighed, der testes i.

Testkommissionernes udarbejdelse af faglige rammeværk sker med afsæt i det faglige fokus på centrale færdigheder. Udarbejdelsen af rammeværk er på begyndt i 2024 og vil fortsætte løbende gennem hele udviklingsforløbet, så der sikres løbende gensidig tilpasning af rammeværk og opgaver i takt med feedback fra opgaveafprøvningerne.

I 2024 påbegynder testkommissionerne arbejdet med at producere de opgaver, som skal afprøves før de på længere sigt anvendes i Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Opgaveproduktionen sker med afsæt i de faglige rammeværk, som testkommissionerne udvikler.

Der er planlagt tre opgaveafprøvninger inden færdighedstestene tages i brug i skoleåret 2026/27:

• Opgaveafprøvning 1 (december 2024)
• Opgaveafprøvning 2 (april 2025)
• Endelig opgaveafprøvning (oktober 2025)

Læs mere om de enkelte afprøvninger i de specifikke faner for afprøvningerne herunder.

Den første opgaveafprøvning blev gennemført d. 2. – d. 13. december 2024 (uge 49-50).

Formålet med opgaveafprøvningen var at få indsamlet data blandt andet med henblik på valget af distraktorer til multiple choice-opgaver og eventuel justering af disse, men også med henblik på en foreløbig vurdering af opgavernes generelle psykometriske egenskaber. Opgaveafprøvningerne har også til formål at afdække eventuelle fejl i opgaverne samt kvalificere de foreløbige rammeværk empirisk.

Udviklingen af it-systemerne, som skolerne skal gennemføre Folkeskolens Nationale Færdighedstest i, er påbegyndt i 2023 og fortsætter frem til afviklingen i 2026. Herunder er en beskrivelse af, hvilket fokus der er på de første udgaver af delsystemerne.

Opgavebygger til testkommissionernes arbejde med opgaveproduktion

Styrelsen for It og Læring udvikler det system, som testkommissionerne arbejder i, når de skal producere opgaver til testene (Opgavebyggeren). Udviklingen af Opgavebyggeren sker med fokus på, at det skal være et brugervenligt, fleksibelt og tidssvarende system. Det skal sikre, at det faglige indhold kan produceres og administreres med nye og tidssvarende opgavetyper og indhold. Udviklingen af systemet har også fokus på nye metoder til kvalitetssikring og indsamling af data af høj kvalitet, som Styrelsen for It og Læring, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt testkommissionerne kan bruge til at kvalificere det faglige indhold i opgaverne. Testkommissionerne inddrages løbende i it-udviklingsprocessen og bidrager med viden om brugerbehov i opgaveproduktionen.

Testsystemet til gennemførelse af Folkeskolens Nationale Færdighedstest

Styrelsen for It og Læring er også ansvarlig for udviklingen af testsystemet, som eleverne fra skoleåret 2026/27 skal gennemføre Folkeskolens Nationale Færdighedstest i. Udviklingen af testsystemet sker med fokus på, at systemet skal være brugervenligt og tidssvarende. Udviklingen – både af den afviklingsdel, som eleverne vil gennemføre testene i, og af den overbliksdel, som lærerne vil kunne følge elevernes testgennemførelse i – foregår med kontinuerlig inddragelse af både elever og lærere.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring udvikler tilbagemeldinger til Folkeskolens Nationale Færdighedstest. 

Arbejdet tager afsæt i eksisterende viden, inddragelse af lærere og skoleledere samt udvikling af prototyper, som vi løbende brugertester, afprøver og tilpasser.

Tilbagemeldingerne i Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal være pædagogisk anvendelige og blandt andet kunne understøtte formativ evaluering af eleverne og planlægningen af undervisningen resten af skoleåret.

Input fra lærere og skoleledere

I efteråret 2024 har vi interviewet 14 lærere og 4 skoleledere på tværs af landet for at få indblik i, hvad de forstår som pædagogisk anvendelige tilbagemeldinger. Interviewene har taget udgangspunkt i følgende temaer:

• Hvilken viden bruger lærerne til at tilrettelægge deres undervisning.
• Hvordan lærerne og skolelederne anvender elevernes testresultater.
• Hvordan testresultater skal formidles, så de er brugbare for lærerne og skolelederne, fx med henblik på at tilrettelægge undervisningen.
• Hvordan lærerne formidler testresultater til elever og forældre.

Interviewene har givet pejlemærker til det videre arbejde med at udvikle de første prototyper til tilbagemeldinger: 

• Tilbagemeldingen skal være overskuelig og illustreres visuelt, fx med farver. 
• Tilbagemeldingen skal være intuitiv, så det ikke tager for meget af lærerens tid at danne sig et overblik.
• Tilbagemeldingen skal være sprogligt positivt formuleret og fokusere fremadskuende på elevens faglige udvikling. 

Udvikling og brugertest af prototyper på designworkshops 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring har designet prototyper på testtilbagemeldinger ud fra eksisterende viden og interviewene med lærere og skoleledere. 

Udviklingen af prototyper sker på designworkshops, hvor vi arbejder tværfagligt om data, brugeroplevelser og fagligt indhold. Vi inviterer lærere fra skoler ind til deltagelse for at sikre, at lærerens behov er tænkt ind ved designprocessens begyndelse.

Vi inddrager også de testkommissioner, som udvikler opgaverne til testene. Det skal sikre sammenhæng mellem udviklingen af testenes faglige indhold og visningen af resultater i it-systemet.    
Efter hver brugertest laver vi justeringer og/eller nye varianter, som brugertestes igen. Processen fortsætter, indtil vi ser et mønster for hvilke prototyper, det giver bedst mening at videreudvikle.

Samlet tidsplan for udvikling af tilbagemeldinger

Herunder er planen for arbejdet med at udvikle tilbagemeldinger til Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

Udviklingen af it-systemerne, som skolerne skal gennemføre Folkeskolens Nationale Færdighedstest i, er påbegyndt i 2023 og fortsættes i 2024. Herunder er en beskrivelse af, hvilket fokus der er på de første udgaver af delsystemerne.

Opgavebygger til testkommissionernes arbejde med opgaveproduktion

Styrelsen for It og Læring udvikler det system, som testkommissionerne arbejder i, når de skal producere opgaver til testene (Opgavebyggeren). Udviklingen af Opgavebyggeren sker med fokus på, at det skal være et brugervenligt, fleksibelt og tidssvarende system. Det skal sikre, at det faglige indhold kan produceres og administreres med nye og tidssvarende opgavetyper og indhold. Udviklingen af systemet har også fokus på nye metoder til kvalitetssikring og indsamling af data af høj kvalitet, som og Styrelsen for It og Læring, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt testkommissionerne kan bruge til at kvalificere det faglige indhold i opgaverne. Testkommissionerne inddrages løbende i it-udviklingsprocessen og bidrager med viden om brugerbehov i opgaveproduktionen.

Testsystemet til gennemførelse af Folkeskolens Nationale Færdighedstest

Styrelsen for It og Læring er også ansvarlig for udviklingen af testsystemet, som eleverne fra skoleåret 2026/27 skal gennemføre Folkeskolens Nationale Færdighedstest i. Udviklingen af testsystemet sker med fokus på, at systemet skal være brugervenligt og tidssvarende. Udviklingen – både af den afviklingsdel, som eleverne vil gennemføre testene i, og af den overbliksdel, som lærerne vil kunne følge elevernes testgennemførelse i – foregår med kontinuerlig inddragelse af både elever og lærere.

Som en del af testsystemet udvikler Styrelsen for It og Læring i tæt samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet også de visninger af testresultaterne, som vil fremgå af testsystemet, når testene er gennemført. Dette sker med et særligt fokus på inddragelse af lærere og elever i udviklingen af tilbagemeldingerne.

Formålet er samlet set at udvikle tilbagemeldinger, der opleves som anvendelige til pædagogisk opfølgning på testen for de primære målgrupper, som skal gøre brug af testresultaterne.

Tilbagemeldingerne skal blandt andet understøtte formativ evaluering af eleverne og kan være ét blandt flere bidrag til lærernes planlægning af resten af skoleåret.

Tidsplan for udvikling og afprøvning af testtilbagemeldinger

Den anden opgaveafprøvning er d. 31. marts. – d. 11. april 2025 (uge 14-15).

Formålet med opgaveafprøvningen er at få indsamlet data blandt andet med henblik på valget af distraktorer til multiple choice-opgaver og eventuel justering af disse, men også med henblik på en foreløbig vurdering af opgavernes generelle psykometriske egenskaber. Opgaveafprøvningerne har også til formål at afdække eventuelle fejl i opgaverne, samt yderligere empirisk kvalificering af de tilpassede rammeværk.

Fra 2025 er der knyttet kvalitetssikrere til alle testkommissioner, som har til opgave at understøtte, at opgaverne til Folkeskolens Nationale Færdighedstest bliver af så høj kvalitet som muligt. 

Kvalitetssikrerne har forskellige roller og ansvarsopgaver i forbindelse med kvalitetssikringen og er enten udpeget som testmetodisk, faglig eller sproglig kvalitetssikrer.

Overordnet set er kvalitetsikrernes opgave at udarbejde forslag til justeringer eller forbedringer af opgaverne til de testkommissioner, som producerer opgaverne. 

Læs mere om kvalitetssikrerne og deres opgaver.

Den endelige opgaveafprøvning er d. 20. – d. 31. oktober 2025 (uge 43-44).

Formålet med den endelige opgaveafprøvning er at afdække opgavernes psykometriske egenskaber. På baggrund af den endelige opgaveafprøvning udvælges de opgaver, der er af en tilstrækkelig kvalitet til at kunne indgå i de endelige test. Derudover bidrager afprøvningen med data, der kan anvendes til vurdering af antallet af opgaver i de endelige opgavesæt i forhold til den fastsatte testvarighed på de forskellige klassetrin. Formålet med afprøvningen er ligeledes at vurdere og kvalitetssikre testenes reliabilitet og den forventede målesikkerheden på elevniveau.