Læs, hvordan du som lærer kan anvende resultater fra frivillige færdighedstest.
Resultater fra frivillige færdighedstest kan ikke stå alene, men bør ses i sammenhæng med viden om elevens faglige udvikling og potentialer fra undervisningen og andre evalueringsmetoder.
Du tilgår testresultaterne i testsystemet ved at vælge ”Testresultater” øverst på siden.
Medarbejdere, der skal tilgå resultater fra færdighedstestene, skal have følgende rolle i skolens administrative system: Lærer.
Du får adgang til resultater fra en frivillig færdighedstest dagen efter, at eleven har gennemført en frivillig færdighedstest.
Du vil kunne se følgende for de elever, der har gennemført testen:
I kan ikke gennemføre en deltest flere gange i testperioden og få flere testresultater henover testperioden. Det skyldes, at formålet ikke er at teste eleverne flere gange for at se, om de har forbedret sig i testen. I stedet må du på anden vis undersøge, om elevernes færdigheder har udviklet sig siden I tog testen.
De frivillige færdighedstest er indrettet på en måde, så eleverne har god tid til at svare på opgaverne. Testtiden er dermed længere, end de fleste elever forventes at bruge på besvarelse af opgaverne. Hastighed indgår derfor ikke som en del af testresultaterne i de frivillige færdighedstest.
Vær opmærksom i din fortolkning af resultater fra frivillige færdighedstest. Vi anbefaler, at du er særligt opmærksom på følgende:
Efter testen skal du formidle resultatet til eleven. Det kan eksempelvis ske i en samtale. Det kan være en god idé at:
Forældrene skal have en skriftlig tilbagemelding om deres barns resultat fra en frivillig færdighedstest. Skolen udarbejder og giver tilbagemeldingen på et tidspunkt, skolen finder passende. Det kan være en god idé også at give tilbagemeldingen om resultatet mundtligt i sammenhæng med din øvrige viden om eleven. I samtalen kan det være relevant at snakke med forældrene om, hvordan elevens faglige udvikling kan understøttes fremadrettet i undervisningen.
Du kan vælge at udlevere elevens opgavebesvarelser til forældrene som et led i understøttelsen af undervisningen af eleven.
Hvis forældrene selv anmoder skolen om at få udleveret opgaveformuleringer fra testene og/eller deres barns svar på opgaver i testene, skal skolen udlevere det til forældrene.
Opgaverne er beskyttet af ophavsret. Skolen bør ved udleveringen oplyse forældre og eleven om, at opgaverne er omfattet af ophavsret og derfor ikke må gøres tilgængelige for andre. Det betyder, at opgaverne ikke må deles med andre eller gøres offentligt tilgængelige, fx på internettet eller på sociale medier.
Testresultaterne fra frivillige færdighedstest er fortrolige i henhold til folkeskolelovens § 55 b. Det vil sige, at testresultater for enkelte eller flere elever eller for hele klasser og skoler ikke må offentliggøres. Anonymiserede testresultater må heller ikke offentliggøres.
Du må gerne tale med forskellige fagpersoner, eksempelvis din kollega, en faglig vejleder, eller skolelederen om elevers testresultater, når det har et pædagogisk og fagligt formål. Lærere har adgang til elevdata i testsystemet. Det vil sige, at de kan tilgå en elevs resultater af en test, men de må kun tilgå resultaterne, hvis de har et pædagogisk og fagligt, arbejdsbetinget formål med det.
| Udveksling af testresultater med fagpersoner |
|
Du må udveksle testresultater med forskellige fagpersoner, hvis den modtagende medarbejder har brug for oplysningen i sit arbejde. Det kan eksempelvis være:
Ovenstående liste er ikke udtømmende. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må videregive et testresultat, så spørg din skoleleder. |
Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet