Betaling for folkeskolens undervisning

Kommunernes betaling for folkeskolens undervisning, herunder når elever benytter retten til frit at vælge skole.

Alle udgifter til folkeskolens undervisning påhviler som det klare udgangspunkt kommunerne. Dette gælder også udgifter til specialundervisning og specialpædagogisk bistand og sygeundervisning.

Centrale begreber

  • Bopælskommunen er den kommune, hvor eleven har folkeregisteradresse. Udgiften til folkeskolens undervisning betales af bopælskommunen.
  • Skolekommune bruges om den kommune, hvor eleven går i skole, og hvor denne kommune er en anden end elevens bopælskommune.

Betaling for undervisning i en anden kommune

Når en elev benytter sig af det frie skolevalg og vælger en folkeskole i en anden kommune, skal bopælskommunen betale for elevens undervisning til skolekommunen.

Bopælskommunen og skolekommunen indgår en aftale om mellemkommunal betaling ved betaling for elevers undervisning i folkeskolen. I aftalen om bopælskommunens betaling til skolekommunen skal det blandt andet fremgå, hvornår betalingsforpligtelsen indtræder, og hvornår den ophører.

Undervisning i folkeskolen dækker også over undervisning i specialklasser og på specialskoler.

Betaling for undervisning på de særlige specialundervisningstilbud

Der gælder særlige regler for betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud (BOS) og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem (SBU), herunder specialundervisningstilbud på sikrede døgninstitutioner. De særlige specialundervisningstilbud er ikke omfattet af reglerne om frit valg af folkeskole i folkeskoleloven.

Læs mere om betaling for undervisning på BOS og SBU

Udgifter relateret til undervisning

Udgifter til undervisning omfatter ydelser, der fremgår af folkeskolelovgivningen. Det er udover selve undervisningen fx:

  • Udgifter til nødvendige undervisningsmidler og eventuelle it-hjælpemidler,
  • Udgifter til pædagogisk-psykologisk rådgivning i forbindelse med en vurdering af, om en elev har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder ved den årlige opfølgning.

Betaling for sygeundervisning

Hvis en elev bliver syg og indlægges på et sygehus eller anden institution, har den kommune, hvor sygehuset eller institutionen ligger, pligt til at sørge for elevens undervisning, medmindre der sørges for undervisningen på anden vis. Dette gælder for undervisning af børn i alderen 6-18 år. Den kommune, hvor sygehuset eller institutionen ligger, kan kræve betaling for undervisningen fra elevens bopælskommune.

Skolelederen på elevens skole vurderer elevens behov for sygeundervisning og visiterer eleven til sygeundervisning. Den kommune, hvor sygehuset eller institutionen ligger, kan kun opkræve betaling for sygeundervisning, hvis skolelederen har vurderet, at eleven har behov for sygeundervisning på sygehuset eller institutionen.

Manglende aftale om betaling ved frit skolevalg

Hvis bopælskommunen og skolekommunen ikke har indgået en aftale om mellemkommunal betaling, gælder tilbagefaldsreglerne i bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler. Reglerne betyder blandt andet, at der er rammer for, hvor meget udgiften til elevens undervisning i folkeskolen kan udgøre, og hvornår betalingsforpligtelsen indtræder.

Udgiften til en elevs undervisning udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, dog højst et beløb som svarer til skolekommunens tilsvarende udgift.

Bopælskommunen betaler for de faktiske udgifter forbundet med elevers basisundervisning i dansk som andetsprog.

Betalingsforpligtelsen indtræder den 5. september. Betalingsforpligtelsen gælder herefter for hele skoleåret. 

Betaling for specialundervisning i en anden kommune

Elevens bopælskommune betaler den forventede udgift til elevens undervisning, når eleven er henvist til specialundervisning i en anden kommune. Skolekommunen skal kunne sandsynliggøre, at udgiften stemmer overens med de faktiske udgifter til undervisningen inden for rammerne af bopælskommunens henvisning til specialundervisningen.

Skolekommunen kan ikke henvise eleven til et mere vidtgående tilbud, end bopælskommunen har truffet afgørelse om. Det er bopælskommunens henvisning, der sætter rammerne for, hvilket specialundervisningstilbud eleven kan henvises til.

Bopælskommunen kan træffe afgørelse om, at skolekommunens tilbud er mere vidtgående, end rammerne for henvisningen tillader.

Bopælskommunen skal i så fald kunne sandsynliggøre, at de forventede udgifter til det tilbud, som bopælskommunen har henvist eleven til, er lavere end til det mere vidtgående tilbud, som skolekommunen vil henvise eleven til.

Betaling for undervisning af børn, der er anbragt uden for hjemmet

Hvis en elev er anbragt uden for hjemmet, kan skolekommunen kræve betaling for alle udgifter i forbindelse med elevens undervisning fra den kommune, som er ansvarlig for anbringelsen.

Det gælder også betaling til:

  • Undervisning i fritiden,
  • Transport (befordring)
  • Ophold i en skolefritidsordning

Det gælder også for elever, der er anbragt på et børne- og ungehjem, hvis eleverne modtager deres undervisning uden for børne- og ungehjemmet.

Rammer for kommunernes aftaler om mellemkommunal betaling

Kommunernes aftaler om mellemkommunal betaling for undervisning m.v. i folkeskolen reguleres af de almindelige aftaleretlige regler. 

Centrale regler

Folkeskoleloven:

  • § 12, stk. 3, 2. pkt., om henvisning til mere vidtgående specialundervisningstilbud.
  • § 23, om sygeundervisning.
  • § 36, stk. 6 og 7, om mellemkommunal betaling ved frit valg af folkeskole.
  • § 49, stk. 1, om kommunernes forpligtelse til at afholde alle udgifter til folkeskolens undervisning.

Folkeskoleloven (retsinformation.dk)

Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler:

  • § 1, om betalingsforpligtelsen
  • § 2, om udgiftens størrelse
  • § 9, om betaling for sygeundervisning

Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler (retsinformation.dk)

Kontakt