Skoleudviklingssamtaler er en ramme for tillidsfuld og faglig dialog mellem en folkeskole og kommunalbestyrelsen om skolens udviklings- og indsatsområder.
Skoleudviklingssamtalen mellem skolen og kommunalbestyrelsen har primært to formål:
Det er kommunalbestyrelsen, der inviterer til skoleudviklingssamtalen.
Skoleudviklingssamtaler skal gennemføres minimum én gang årligt, men kan også være en del af den løbende, lokale dialog om udviklings- og indsatsområder.
Folkeskoleloven sætter rammen for skoleudviklingssamtalerne. Der er få formelle krav og dermed en høj grad af frihed til lokal tilrettelæggelse af samtalerne.
De lovgivningsmæssige rammer for skoleudviklingssamtaler er:
Skoler og kommuner har en høj grad af lokal frihed til at tilrettelægge samtalerne.
Kommunalbestyrelserne skal sammen med skolerne tage stilling til en konkret lokal ramme for skoleudviklingssamtalerne. Det er skolelederne på de enkelte skoler, der har initiativretten i forhold til at analysere udviklings- og indsatsområderne på egen skole, så skolerne er med til at sætte retningen for, hvordan skolen skal udvikle sig i samspil med de overordnede mål og rammer for kommunens skoler, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere opgaven med at gennemføre samtaler med skolelederne til et politisk udvalg, den kommunale forvaltning eller til skolebestyrelserne. Opgaven kan dog ikke delegeres fuldt ud til skolebestyrelsen. Formålet med skoleudviklingssamtalen kan nemlig ikke indfries, hvis samtalerne udelukkende bliver en intern dialog på skolen. Det betyder, at enten kommunalbestyrelse, et politisk udvalg eller forvaltning som minimum skal være repræsenteret ved samtalen.
Deltagerkredsen kan udvides, så den ud over kommunalbestyrelsen og skolelederen fx også omfatter andre skolebestyrelsesmedlemmer end forældrerepræsentanten og relevante ressourcepersoner fra skolen.
I vores vejledning kan I få inspiration til at tilrettelægge arbejdet med skoleudviklingssamtaler. Vejledningen er skrevet i samarbejde med parterne i Sammen om Skolen.
Som supplement til vejledningen kan I se eksempler fra praksis i en samlet materialepakke, hvor forskellige kommuner deler erfaringer fra arbejdet med skoleudviklingssamtaler.
Bemærk, at praksiseksemplerne er fra før skolebestyrelsen fik ret til at deltage i samtalerne. Eksemplerne er dog stadig brugbare som inspiration.
Læs Vejledning om skoleudviklingssamtaler (pdf)
Se materialepakke med inspiration til skoleudviklingssamtaler (pdf)
Der er kun krav om at holde skoleudviklingssamtaler på folkeskoler herunder specialskoler.
Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at gennemføre en skoleudviklingssamtale med de særlige specialundervisningstilbud behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem (tidligere interne skoler) som led i arbejdet med kvalitetsudvikling.
Folkeskoleloven:
Skoleudviklingssamtaler er ét af mange initiativer under den politiske aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.
Tilsammen har de forskellige initiativer til formål at styrke evalueringskulturen i folkeskolen ved at
Aftalen om evaluerings- og bedømmelsessystemet i folkeskolen blev indgået af Folkeskoleforligskredsen i efteråret 2021 efter en tæt dialog med folkeskolens parter i Sammen om Skolen.
Læs mere om evaluerings- og bedømmelsessystemet i folkeskolen
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 51 88