Tjeklisten giver dig et overblik over, hvad du som udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser skal have liggende på din hjemmeside.
I tjeklisten finder du links til vejledningsteksten, som du også skal gennemgå for at sikre, at skolen opfylder alle krav i vejledningen. Du finder også henvisninger til uddybende informationer. Links til love og regler på retsinformation.dk er samlet under tjeklisten.
| Nøgleord | Kort beskrivelse | Henvisning |
|---|---|---|
| Udbudsgodkendelse Afsnit 1.1 | Informationen skal omfatte, hvilke FKB’er og hvilke AMU-mål, institutionen er godkendt til at udbyde. | Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 19, stk. 1, nr. 6. |
| Udbudspolitik Afsnit 1.2 | Udbudspolitikken skal være tilgængelig på udbyders hjemmeside og ajourføres mindst en gang årligt. | Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 12, stk. 3.
Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. afsnit 3.1.4. |
| Udlægningsaftaler Afsnit 1.3 | De skriftlige aftaler om udlægning af undervisning skal være tilgængelige på såvel udbudsinstitutionen som den afholdende institutions hjemmeside. | Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 23, stk. 1-3.
Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. afsnit 3.3.1. |
| Udliciteringsaftaler Afsnit 1.4 | De skriftlige aftaler om udlicitering af undervisning skal være tilgængelige på såvel udbudsinstitutionen som underleverandørens hjemmeside. | Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 24, stk. 1.
Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. afsnit 3.3.2. |
| Annoncering og markedsføring Afsnit 1.5 | Udbyders annoncering på egen hjemmeside skal følge reglerne for markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelser. Reglerne gennemgås i afsnittet. | Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. §§ 6 og 19, stk. 1.
Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. afsnit 4.1. |
| Planlagte uddannelsesaktiviteter Afsnit 1.6 | Planlagte uddannelsesaktiviteter skal fremgå af institutionens hjemmeside senest 8 dag inden, at aktiviteten starter. Oplysningskravene i denne anledning gennemgås i afsnittet. | Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 19, stk. 1, nr. 7.
Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. afsnit 4.1. |
| Deltagerbetaling Afsnit 1.7 | Oplysningerne skal både omfatte normpris og eventuelt tillægspris og tompladstillæg. | Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen uddannelse) m.v. (ÅU-loven) §§ 8 a og 10 b.
Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. afsnit 4.8. |
| Særlige uddannelsesforløb Afsnit 1.8 | Det skal på hjemmesiden sikres, at oplysningerne om sammensatte forløb overholder mål, regler og vilkår for markedsføring. | Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. afsnit 4.1. |
| Vejledning om tilmelding Afsnit 1.9 | Udbydere, som er omfattet af digital tilmelding, skal informere om den digitale tilmelding på deres hjemmeside og skal yde ansøgerne bistand | Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 18 a, stk. 1.
Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 14.
Bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. |
| Optagelse Afsnit 1.10 | Der skal af hjemmesiden fremgå, efter hvilke kriterier der sker optagelse, i de tilfælde, hvor ikke alle tilmeldte ansøgere kan optages. | Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 9. |
| Viskvalitet.dk Afsnit 1.11 | Udbydere skal offentliggøre resultaterne fra Viskvalitet.dk på institutionens hjemmeside. | Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. § 2, stk. 1, nr. 5.
Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 29, stk. 2.
Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. afsnit 4.10.
|
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: STUK.KFE@stukuvm.dk
Telefon: +45 23 69 06 10
Åbningstider:
Tirsdag kl. 9 – 12
Fredag kl. 10 – 12