Ejendomsforhold for regulerede institutioner

De bygningsselvejende institutioner har en lang række muligheder for at disponere over deres ejendomme, bygge- og anlægsprojekter samt låneforhold.

De retningslinjer omkring bygningsmæssige dispositioner, som skitseres på denne side, gælder for de regulerede institutioner, det vil sige de almene gymnasier, voksenuddannelsescentre, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for forberedende grunduddannelse.

De almene gymnasier, voksenuddannelsescentre og institutioner for erhvervsrettet uddannelse er med virkning fra 15. august 2025 omfattet af bekendtgørelse om midlertidig regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske dispositioner forud for den påtænkte ændring af institutionslandskabet i forbindelse med epx-reformen, jf. styrelsens orienteringsbrev af 13. august 2025 om midlertidige værnsregler vedr. større økonomiske dispositioner. 

Institutionerne skal indhente ministeriets godkendelse af investeringer over 5 mio. kr. i udstyr eller bygninger (nybyggeri, ombygning og bygningsrenovering), indgåelse af lejekontrakter med en leje over 5 mio. kr. i uopsigelighedsperioden samt køb af fast ejendom. Ansøgning om ministeriets godkendelse skal ske ved indsendelse af ansøgningsskemaet.

Her er ansøgningsskemaet (docx)

Institutionerne har pligt til at vedligeholde deres bygningsmasse samt foretage eventuelle forbedringer, så den hele tiden lever op til de krav, man med rimelighed kan forvente af en uddannelsesinstitution. Udgifterne hertil skal dækkes af de tilskud, som institutionerne modtager fra staten.

Orienteringsbrev om midlertidige værnsregler vedr. større økonomiske dispositioner (pdf).

Bekendtgørelse om midlertidig regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske dispositioner forud for påtænkt ændring af institutionslandskabet (retsinformation.dk).

Udarbejdelse af aktstykke

Udarbejdelse af aktstykke vedrørende bygge- og anlægsprojekter, køb af ejendomme og indgåelse af lejemål er en omfattende proces.

Læs om forløbet, materialer til brug for udarbejdelsen og forelæggelse i Finansudvalget

Kontakt

  • Center for Institutionsdrift og Koncernregnskab

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: 33 92 50 00