PISA 2018 blev gennemført i foråret 2018, og resultaterne blev offentliggjort i december 2019.
7.657 15-årige unge fordelt på 344 forskellige uddannelsesinstitutioner deltog i PISA 2018. Eleverne blev testet i læsning, matematik og naturfag. I alt 79 lande er med i PISA 2018.
De danske 15-årige ligger over OECD-gennemsnittet inden for alle de faglige områder, som PISA tester eleverne i: Læsning, naturfag og matematik.
Af de 79 lande og regioner, der deltog i PISA 2018, scorede 10 lande signifikant bedre end de danske 15-årige i læsning, 10 lande bedre i matematik, og 20 lande bedre i naturfag.
I læsning og matematik har de danske 15-årige en gennemsnitscore på niveau med resultaterne i 2015. I læsning er de danske elever gået ét PISA-point frem og i matematik to point tilbage. I naturfag er der sket et fald i scoren på ni point fra 2015.

PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af 15-åriges kompetencer inden for tre faglige områder:
PISA er etableret i et samarbejde mellem OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development), OECD’s medlemslande og en række partnerlande.
PISA-undersøgelsen er gennemført hvert tredje år siden år 2000. Danmark har deltaget i alle syv runder. I Danmark er PISA 2018 gennemført af et konsortium bestående af VIVE, Aarhus Universitet (DPU) og Danmarks Statistik.
I Danmark deltog i alt 7.657 15-årige unge fordelt på 344 uddannelsesinstitutioner i PISA 2018. PISA tester elever i danske grundskoler, både fri- og folkeskoler. Enkelte testdeltagere går også på ungdomsuddannelser.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: Stuk.KVP@stukuvm.dk
Telefon: + 45 23 66 79 54
Telefontider:
Tirsdag - fredag kl. 9-11.30.