PISA undersøger 15-årige elevers kompetencer i dansk, matematik og naturfag. Danske elevers resultater i læsning og matematik er gået tilbage i PISA 2022. I naturfag er elevernes resultater på niveau med 2018.
PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af 15-årige elevers kompetencer inden for matematik, naturfag og læsning. I PISA 2022 er matematik hoveddomænet. 7.800 danske unge fordelt på 347 uddannelsesinstitutioner deltog i PISA 2022. Siden sidste PISA-undersøgelse i 2018 er de danske elever gået tilbage i matematik og læsning men har bibeholdt deres niveau i naturfag.
Eleverne er I PISA 2022 også blevet testet i de to domæner ”Kreativ tænkning” og Finansielle kompetencer”. Kreativ tænkning forstås som evnen til at få og udvikle originale og brugbare idéer i forhold til både formidling og problemløsning. Eleverne har eksempelvis skullet foreslå forskellige løsninger på samfundsproblemer. I Finansielle kompetencer testes elevernes forståelse af privatøkonomiske forhold, og om de kan træffe fornuftige og velbegrundede beslutninger om egen økonomi.

PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af 15-åriges kompetencer i matematik, læsning og naturfag. PISA gennemføres af den internationale organisation OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development).
Undersøgelsen er blevet gennemført hvert tredje år siden år 2000, og Danmark har deltaget hver gang. PISA 2022 var oprindeligt PISA 2021 men blev udskudt et år på grund af Covid-pandemien.
I Danmark er PISA 2022 gennemført af et konsortium bestående af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og Danmarks Statistik med University College Lillebælt, VIA University College og Københavns Professionshøjskole som underleverandører.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: Stuk.KVP@stukuvm.dk
Telefon: + 45 23 66 79 54
Telefontider:
Tirsdag - fredag kl. 9-11.30.