TALIS 2024

37 procent af danske lærere i grundskolen oplever, at lærerjobbet er respekteret af samfundet. Det er lidt mere end en fordobling siden 2018 og flere end gennemsnittet i OECD. Det er også mere end i Norge, Sverige og Island. 83 procent af de danske lærere oplever samtidig, at forældrene værdsætter deres arbejde.

Folkeskolelærerne bruger 16 procent af undervisningstiden på at opretholde ro og orden, mens lærerne i de frie grundskoler bruger 11 procent af tiden på det. For grundskoleområdet samlet er det en stigning på 4 procentpoint fra 2018 til 2024. Den gennemsnitlige andel tid danske lærere bruger på at opretholde ro og orden er på niveau med lærerne i Norge og Sverige og lavere end lærerne i Finland, Island og OECD som gennemsnit.

Skoler i nordiske lande oplever oftest problematisk elevadfærd

På ni procent af grundskolerne sker det månedligt, at en elev har en voldelig adfærd, som medfører fysisk skade på andre elever, viser rapporten. Samtidig er der ifølge skolelederne oftere situationer med problematisk elevadfærd i form af voldelige episoder, trusler, hærværk og tyveri eller mobning sammenlignet med øvrige OECD-lande. Det sker dog sjældnere i Danmark end i Finland, Norge og Sverige.

22 procent af lærerne angiver inklusion som en kilde til stress i deres arbejde, og 59 procent af lærerne oplever behov for kompetenceudvikling i inklusion. Samtidig rapporterer 29 procent af skolelederne, at arbejdet med at tilpasse rammerne til elever med særlige behov i høj grad er er kilde til stress. Inklusion var også et fremtrædende emne i TALIS 2018.

Mange ledere på danske erhvervsuddannelser oplever at manglende eller for dårlige materielle forhold udgør en barriere for at gennemføre undervisning af høj kvalitet.

• 41 procent af ledere på erhvervsuddannelser angiver, at manglende eller for ringe fysiske rammer udgår en barriere i nogen eller høj grad.
• 36 procent af ledere på erhvervsuddannelser angiver, at for få eller for ringe undervisningsarealer udgør en barriere i nogen eller høj grad.

Til sammenligning oplever lederne på gymnasiale uddannelser ikke materielle forhold som en barriere.

Ledere på både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser i Danmark oplever, at manglende personaleressourcer og -kompetencer er en barriere for at gennemføre undervisning af høj kvalitet. Tendensen er dog højest på erhvervsuddannelserne.

• 46 procent af lederne på erhvervsskoler og 21 procent af lederne på gymnasiale uddannelser angiver, at mangel på kvalificerede lærere er en barriere i nogen eller høj grad.
• 37 procent af lederne på erhvervsskoler og 10 procent af lederne på gymnasiale uddannelser angiver, at mangel på lærere med kompetence i at undervise elever med særlige behov er en barriere i nogen eller høj grad

Ledere på danske erhvervsuddannelser rapporterer oftere end ledere på danske gymnasiale uddannelser, at problematisk elevadfærd finder sted dagligt, ugentligt eller månedligt:

• 23 procent af ledere på erhvervsuddannelser og 8 procent på gymnasiale uddannelser   oplever hver måned eller oftere, at eleverne truer eller mobber hinanden.
• 22 procent af ledere på erhvervsuddannelser og 7 procent på gymnasiale uddannelser oplever hver måned eller oftere, at eleverne bruger eller besidder stoffer og/eller alkohol.

57 procent af lærerne på både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser i Danmark oplever, at lærerjobbet er respekteret i samfundet. Det er 19 procentpoint flere end i 2018.

Jobtilfredsheden blandt danske lærere er også høj. Ni ud af ti er tilfredse med deres arbejde og otte ud af ti ville vælge lærerjobbet igen.

Det pædagogiske personale er samlet set tilfredse med deres job:

• 99 procent oplever, at forældrene værdsætter dem
• Ni ud af ti er enten enige eller meget enige i, at de alt i alt er godt tilfredse med deres arbejde. 

Det pædagogiske personale oplever dog mindre tilfredshed og respekt end i 2018:

• Andelen, der er meget enige i, at de alt i alt er godt tilfredse med deres arbejde, er faldet fra 53 procent i 2018 til 41 procent i 2024
• Andelen der er enige i, at pædagogisk personale er respekteret i samfundet, er faldet fra 54 procent i 2018 til 45 procent i 2024.

Det pædagogiske personale i Danmark oplever dog mere tilfredshed og respekt end deres kolleger i de øvrige nordiske lande. Det gælder både andelen af det pædagogiske personale, der er meget enige i, at de alt i alt er godt tilfredse med deres arbejde, og andelen, der er enige i, at de er respekteret i samfundet.

En større andel af det pædagogiske personale angiver i 2024 end i 2018, at de i høj grad har behov for kompetenceudvikling inden for arbejdet med børn med særlige behov, løbende observation og dokumentation af børns udvikling, trivsel og læring, samt håndtering af børnegrupper. Udviklingen er størst i forhold til arbejdet med børn med særlige behov, hvor der siden 2018 er sket en stigning på 11 procentpoint i andelen, der i høj grad oplever et kompetenceudviklingsbehov.

Ifølge det pædagogiske personale er den største barriere for deltagelse i kompetenceudvikling, at der ikke er nok personale til at tage over i deres fravær. Det angiver 58 procent af personalet, at de er enige eller meget enige i. Derudover svarer store andele af personalet også, at der mangler udbud af kurser af interesse, og at kompetenceudvikling er for dyrt. 

Lederne oplever udfordringer med at rekruttere uddannet pædagogisk personale til daginstitutionerne. Næsten halvdelen (46 procent) oplever, at det i høj grad er vanskeligt at rekruttere pædagoger, mens 35 procent vurderer, at det i nogen grad er vanskeligt. Lederne oplever ligeledes udfordringer med at rekruttere støttepædagoger, mens de generelt har lettere ved at rekruttere pædagogmedhjælpere.