Grundskoler og ungdomsuddannelser (uddannelsessteder) skal fastsætte en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning. Strategien revideres efter behov.
Alle grundskoler og ungdomsuddannelser (uddannelsessteder) skal have en antimobbestrategi.
Reglerne om antimobbestrategi gælder for grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser på folkeskoler, herunder specialskoler og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem og behandlings- og specialundervisningstilbud, kommunale internationale grundskoler, kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, statsskolen, europaskolen, ungdomsskoler, frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, institutioner for forberedende grunduddannelse, institutioner for almengymnasial uddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse med undtagelse af voksenuddannelser. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er også omfattet, i det omfang den foregår på de nævnte uddannelsessteder.
En antimobbestrategi skal indeholde en række elementer, der sikrer, at uddannelsesstedet aktivt arbejder for at forebygge og håndtere mobning, herunder digital mobning.
Ledelsen på uddannelsesstedet har ansvar for at fastsætte strategien (se boks nedenfor for en uddybning af ledelsen i de forskellige uddannelser). Det bør ske i samarbejde med elever, forældre og personale.
Antimobbestrategien skal være offentligt tilgængelig, fx på uddannelsesstedets hjemmeside.
Antimobbestrategien skal give fælles retningslinjer for arbejdet med mobning ved at beskrive, hvordan uddannelsesstedets ledelse vil forebygge og håndtere mobning.
Strategien kan derfor med fordel indeholde en beskrivelse af, hvad formålet med strategien er, samt hvordan uddannelsesstedet forstår centrale begreber som mobning og digital mobning.
Den kan også beskrive, hvordan uddannelsesstedet forebygger mobning, fx
• hvordan elever og forældre inddrages
• hvordan ledelsen løbende er opmærksom på at gribe ind over for mobning
• hvem på uddannelsesstedet, der er ansvarlig for at viderebringe bekymringer eller klager, og hvordan elever og andre inddrages i den proces.
Mobning er en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper. Mobning forudsætter i den sammenhæng flere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Ved mobning forstås således et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindivider.
Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende. Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, f.eks. hvis en elev gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier. Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, f.eks. hvis klassekammerater går, når eleven kommer, vender øjne, hvisker, ikke ’liker’ op-slag på sociale medier osv. Mobning forudsætter derudover en magt-ubalance, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.
Digital mobning er krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for, fx på sociale medier, hvor de interagerer med andre børn og unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.
Digital mobning omfatter al it-båren mobning, uanset fremgangsmåden, forum eller enhed.
Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.
Antimobbestrategien skal revideres, hvis det vurderes nødvendigt, så den forbliver relevant og effektiv.
Det betyder, at ledelsen løbende skal evaluere implementeringen og effekten af strategien. Det kan fx ske årligt og på baggrund af resultater fra trivselsmålingen eller fra konkrete situationer.
Skolebestyrelsen på en folkeskole skal udarbejde en antimobbestrategi som en del af det lovpligtige arbejde med at fastsætte skolens værdiregelsæt.
Skolebestyrelsen skal have fastsat antimobbestrategien inden skoleårets begyndelse. Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at en skole ikke har fastsat en antimobbestrategi, er kommunalbestyrelsen ansvarlig for at fastsætte en antimobbestrategi, som gælder, indtil en antimobbestrategi bliver fastsat af skolebestyrelsen.
Elever og forældre kan klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, hvis de mener, at uddannelsesstedet ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning eller ikke gør tilstrækkeligt for at standse en konkret situation med mobning. Det gælder også, hvis du er uenig med uddannelsesstedet, om der foregår mobning.
En klage kan fx omhandle, at et uddannelsessted ikke har en antimobbestrategi, eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet.
Du kan læse mere om Den Nationale Klageinstans mod Mobning her.
Det er uddannelsesstedets ledelse henholdsvis øverste myndighed, som er forpligtet til at udarbejde en handlingsplan.
For kommunale uddannelsessteder er kommunalbestyrelsen, eller den, som kommunalbestyrelsen bemyndiger hertil, ansvarlig for opfyldelsen om udarbejdelse af en antimobbestrategi. Dog er der særregler for folkeskoler og kommunale internationale grundskoler, hvor det er skolebestyrelsen på folkeskoler og kommunale internationale grundskoler der fastsætter en antimobbestrategi.
På en selvejende eller en statslig institution ligger ansvaret hos institutionens bestyrelse, eller den, som bestyrelsen bemyndiger hertil. Kompetencen kan delegeres til fx skolens leder eller rektor.
• § 1 b om ansvaret for at fastsætte en antimobbestrategi
• § 1 b, stk. 2, om kommunalbestyrelsens ansvar for at fastsætte en antimobbestrategi, hvis skolebestyrelsen ikke har fastsat en strategi inden skoleårets begyndelse § 7 a om klageadgang
E-mail: stuk@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 50 00
Telefontid:
Tirsdag og torsdag klokken 9-12.
