Forsøget med mellemformer kørte i perioden december 2021 til maj 2022 med deltagelse fra 20 skoler i fem kommuner.
I perioden december 2021 til maj 2023 deltog 20 skoler i fem kommuner i et forsøg med mellemformer. Alle fem kommuner havde praktisk erfaring med mellemformer på en eller flere af kommunens skoler før forsøget. Formålet med forsøget var dermed at videreudvikle og udbrede mellemformerne.
VIVE udarbejdede indsatsbeskrivelsen med inddragelse af de fem kommuner og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). STUK ydede processtøtte undervejs.
Overordnet kan der skelnes mellem to hovedtyper af mellemformer:
VIVE har evalueret forsøget med mellemformer. Evalueringen viser, at skoleledere, lærere og pædagoger oplever, at mellemformerne er et relevant tilbud for elever med særlige behov, og at eleverne får et godt udbytte af at modtage støtte i en mellemform. Ligeledes har eleverne positive erfaringer med at modtage støtte i en mellemform. Evalueringen udfolder en række understøttende forhold, såvel som en række udfordringer i relation til skolernes arbejde med mellemformer.
VIVE’s evalueringsrapport består af tre dele, som belyser 1) Elevernes udbytte af mellemformer, 2) skolernes implementering og organisering af mellemformer, og 3) skolernes udgifter til mellemformer.