PIRLS 2016

Danske elever er gået tilbage i læseforståelse sammenlignet med PIRLS 2011, og er nu på niveau med PIRLS 2006. De danske elever er stadig i den øvre del blandt deltagerlandene i PIRLS.

PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) er en international undersøgelse af elevernes læsekompetencer i 4. klasse.

I PIRLS 2016 indgik de danske elever også i en undersøgelse af online læsekompetencer kaldet ePIRLS. 

Hovedresultater fra PIRLS 2016

  • Danske elever er gået tilbage i læseforståelse sammenlignet med PIRLS 2011, og resultatet er nu tilbage på niveau med PIRLS 2006.
  • Flere lande klarer sig klart bedre end Danmark. I 2016 klarer 12 lande sig bedre end Danmark, mens det kun gælder 4 lande i 2011.
  • Der er stor forskel mellem de stærkeste og svageste læsere i Danmark, og 15 procent af eleverne ligger på eller under det laveste kompetenceniveau.
  • Læseglæden er lav for de danske elever. Danmark og Sverige har den laveste læseglæde blandt alle deltagerlande, og kun hver femte danske elev kan rigtig godt lide at læse.
  • De danske elever præsterede højt i online læsekompetencer (ePIRLS) med kun Singapore, Norge og Irland på et klart højere niveau.

Fakta om PIRLS 2016

  • I 2016 deltog 50 lande og regioner i PIRLS-undersøgelsen.
  • Fra Danmark deltog 7.100 elever fra både 3. og 4. klasse fordelt på 186 skoler.
  • I PIRLS 2016 indgik ePIRLS for første gang.
  • Elever i 3. klasse deltog i en særlig udgave af PIRLS kaldet PIRLS Literacy, som var en lettere version af den almindelige PIRLS-test.
  • I Danmark er PIRLS 2016 gennemført af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet
  • Undervisningsministeriet har finansieret halvdelen af undersøgelsen

Kontakt

  • Kontor for Viden og Puljer

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: + 45 23 66 79 54

     

    Telefontid:
    Tirsdag og torsdag klokken 9-12.