Her kan du læse om eksempler på særlige prøvevilkår for specifikke grupper med bestemte funktionsnedsættelser. Eksemplerne er ikke en udtømmende liste.
Institutionens leder tilbyder særlige prøvevilkår til en eksaminand med ordblindhed som kompensation for eksaminandens læse- og skrivevanskelighed, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille eksaminanden med andre og ikke ændrer prøvens niveau.
Muligheder for at kompensere for ordblindhed kan fx være brug af læse-skriveteknologi og forlænget tid.
Læs mere i § 24 i den almene prøvebekendtgørelse (retsinformation.dk)
Ordblindetesten kategoriserer elever på baggrund af deres testresultat i en rød, gul eller grøn kategori. Det er kun elever, som bliver testet rød i Ordblindetesten, som har en funktionsnedsættelse i form af ordblindhed. Kun elever, der er testet ’ordblind’ (svarende til kategorien rød) med Ordblindetesten eller en tilsvarende standardiseret ordblindetest, har mulighed for at få tilbudt særlige prøvevilkår på baggrund af ordblindhed.
Læs mere i ”Vejledning til Ordblindetesten (pdf)” på EMU (emu.dk)
For yderligere vejledning om vurdering af støtteberettigelse på baggrund af ordblindhed og læse- og skrivevanskeligheder henviser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til vejledning på spsu.dk om ordblindhed på ungdomsuddannelser, som kan anvendes som faglig baggrundsviden, men erstatter ikke institutionens forpligtelse til selvstændigt at foretage en konkret og individuel vurdering.
Læs mere i vejledningen om ordblindhed på ungdomsuddannelser på spsu.dk
Adgangen til særlige prøvevilkår er ikke betinget af, at eksaminanden har søgt eller er bevilget specialpædagogisk støtte (SPS). Oplysninger om SPS, herunder eventuel støtteberettigelse eller anvendelse af hjælpemidler i undervisningen, kan indgå som et element i vurderingsgrundlaget, men er ikke en forudsætning for, at institutionens leder kan tilbyde særlige prøvevilkår.
Læs mere i § 24 i den almene prøvebekendtgørelse (retsinformation.dk)
Eksaminander, som scorer i den gule kategori i Børne- og Undervisningsministeriets nationale ordblindetest, har usikker fonologisk kodning. Det indebærer, at de kan have vanskeligheder med at omsætte bogstav til lyd og omvendt, men ikke i et omfang, der svarer til en funktionsnedsættelse som ordblindhed. De er derfor som udgangspunkt ikke berettigede til støtte gennem SPS-ordningen eller til særlige prøvevilkår.
Selvom disse eksaminander ikke vurderes ordblinde, kan de fortsat have udfordringer med læsning og stavning.
I særlige tilfælde er det muligt for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet at godkende ansøgninger om SPS på baggrund af et gult resultat i Ordblindetesten, baggrundsoplysninger og supplerende testning.
Institutionens leder må udelukkende tilbyde særlige prøvevilkår til en eksaminand med usikker fonologisk kodning, hvis eksaminanden modtager støtte via SPS-ordningen. Institutionen kan give eksaminanden mulighed for at bruge læse-skriveteknologi ved en prøve, hvis eksaminanden har fået bevilget sådan et hjælpemiddel via SPS-ordningen, og hvis institutionen vurderer, at det ikke ændrer prøvens niveau.
Læs mere om støtte gennem SPS-ordningen til elever med usikker fonologisk kodning på spsu.dk
Det er op til den institution, der afholder prøven, at indhente og godtage dokumentation for eksaminanders funktionsnedsættelser ved afgørelser om tilbud af særlige prøvevilkår. Det gælder også for eksaminander med talblindhed.
Der findes i øjeblikket ingen nationalt anerkendt test for talblindhed på gymnasierne, som er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet.
Institutionens leder må ikke tillade brug af lommeregner og CAS-værktøjer (fx GeoGebra, Maple, TI-Nspire og WordMat) til delprøve 1 ved de gymnasiale skriftlige stedprøver i matematik – heller ikke som særlige prøvevilkår for eksaminander med talblindhed.
Disse værktøjer kan udføre beregninger, løse ligninger og generere mellemregninger, hvilket vil give eksaminanden en fordel og ændre prøvens niveau.
CAS-plugins som fx WordMat er tæt integrerede i tekstbehandlingsprogrammer som fx Word og leverer problemløsning med få tastetryk. De bør derfor heller ikke være aktiveret under prøven.
Brug af lommeregner eller CAS-værktøjer ved delprøve i betragtes som uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave og resulterer i bortvisning fra prøven.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anbefaler, at eksaminander med talblindhed bliver trænet i kompenserende strategier i undervisningen og evt. med støttetimer bevilget via SPS-ordningen.
Læs § 24 i den almene prøvebekendtgørelse for regler om særlige prøvevilkår.
Læs § 37 i den almene prøvebekendtgørelse for regler om overtrædelse af eksamensreglerne.
Institutionens leder tilbyder særlige prøvevilkår til en eksaminand med hørehandicap, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille eksaminanden med andre og ikke ændrer prøvens niveau.
Institutionen kan fx kompensere for et hørehandicap ved at give eksaminanden forlænget tid og ved at anvende alternative kommunikationsformer eller hjælpemidler, som eksaminanden også bruger i den daglige undervisning.
Institutionens leder tilbyder en eksaminand med hørehandicap at få en tolk, som oversætter mellem dansk og tegnsprog ved mundtlige prøver, der ikke er i fremmedsprog. Det forudsætter, at eksaminanden er tegnsprogsbruger.
Læs mere i § 24 i den almene prøvebekendtgørelse (retsinformation.dk)
Eksaminander med fx stammen og løbsk tale kan have vanskeligheder ved mundtlige prøver, fordi brud i talestrømmen eller hurtig og utydelig tale kan påvirke deres præstation.
Institutionens leder tilbyder særlige prøvevilkår til en eksaminand talevanskeligheder, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille eksaminanden med andre og ikke ændrer prøvens niveau.
Institutionen kan kompensere for talevanskeligheder som stammen og løbsk tale ved at give eksaminanden adgang til en logopæd, der kan støtte eksaminandens taleteknik i situationer, hvor eksaminanden oplever så lange og hårde blokeringer i sin stammen, at vedkommende har brug for hjælp til at håndtere dem.
Institutionen kan også tilbyde forlænget tid, så eksaminanden kan levere en fyldestgørende præstation, selvom talevanskelighederne forsinker eksaminanden. Institutionen kan desuden overveje at placere eksaminandens prøve sidst på dagen for at mindske tidspresset, som ofte forværrer talevanskeligheder. På den måde kan prøven vare længere uden at forsinke de efterfølgende prøver.
Hvis eksaminanden i den daglige undervisning bruger særlige digitale hjælpemidler, der kan øge mere flydende tale, kan eksaminanden bruge disse hjælpemidler i prøvesituationer, forudsat at de ikke ændrer prøvens niveau, og at reglerne for prøven i øvrigt tillader det.
Institutionens leder gør bedømmerne ved mundtlige prøver opmærksomme på, at de skal vurdere eksaminander med dokumenterede talevanskeligheder ud fra deres sproglige kompetencer uden at lade talevanskeligheden påvirke bedømmelsen.
Ved mundtlige prøver i sprogfag skal bedømmerne tage højde for eksaminander med dokumenterede talevanskeligheder og vurdere, i hvilket omfang eksaminandens præstation på engelsk (og andre sprogfag med tilsvarende faglige mål) afspejler et sammenhængende og forholdsvis flydende sprog med en relativ høj grad af grammatisk korrekthed. Bedømmerne skal foretage denne vurdering uafhængigt af de forstyrrelser i tale og fremførelse, som talevanskeligheden medfører. Bedømmerne skal fokusere på den reelle sproglige formåen og kompetence, som eksaminanden demonstrerer, og adskille den sproglige præstation fra de brud i talestrømmen, der følger af talevanskeligheden. En talevanskelighed må ikke i sig selv føre til en lavere prøvekarakter.
Læs mere i § 24 i den almene prøvebekendtgørelse (retsinformation.dk)
Institutionens leder kan tilbyde en eksaminand med hørehandicap eller stumhed/mutisme at gennemføre den mundtlige prøve i fremmedsprog som skriftlig dialog via en chatfunktion.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anbefaler, at eksaminanden i forvejen er vant til denne arbejdsform gennem undervisningen, fx i segregeret undervisning eller eneundervisning.
Hvis en eksaminand med hørehandicap eller stumhed/mutisme ikke har erfaring med skriftlig dialog via en chatfunktion, og institutionen vurderer, at denne prøveform ikke giver eksaminanden mulighed for at præstere, kan institutionens leder ansøge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om dispensation fra den mundtlige prøve i fremmedsprog.
Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på stuk@stukuvm.dk. Institutionen skal i ansøgningen oplyse eksaminandens fulde navn og fødselsdato, og begrunde, hvorfor det ikke giver mening at lade eksaminanden gennemføre den mundtlige prøve med særlige prøvevilkår og med skriftlig dialog via en chatfunktion.
En godkendt dispensationsansøgning betyder, at eksaminanden ikke skal aflægge den mundtlige prøve.
Hvis ansøgningen bliver godkendt gælder i øvrigt følgende:
Læs mere i § 24 i den almene prøvebekendtgørelse (retsinformation.dk)
Institutionens leder tilbyder særlige prøvevilkår til en eksaminand med synshandicap, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille eksaminanden med andre og ikke ændrer prøvens niveau.
Muligheder for at kompensere for synshandicap kan for eksempel være særligt tilpasset prøvemateriale (eks. Magnaprint), læse-skriveteknologi, forlænget tid, praktisk medhjælper og/eller sekretær.
Ved mundtlige prøver, hvor der kan forekomme billeder og/eller video, kan institutionen lave alternativt digitalt tekstmateriale, der kan oplæses og erstatte det visuelle materiale, hvis en eksaminand med synshandicap skulle trække dette prøvemateriale. Det alternative materiale skal oplyses til censor i forbindelse med fremsendelse af prøvematerialet.
Læs mere i § 24 i den almene prøvebekendtgørelse (retsinformation.dk)
Institutionens leder tilbyder særlige prøvevilkår til en eksaminand med psykiske funktionsnedsættelser, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille eksaminanden med andre og ikke ændrer prøvens niveau.
Muligheder for at kompensere for psykiske funktionsnedsættelser kan for eksempel være pauser med forlænget tid og støtteperson.
Læs mere i § 24 i den almene prøvebekendtgørelse (retsinformation.dk)
Institutionens leder tilbyder særlige prøvevilkår til en eksaminand med type 1 eller type 2-diabetes, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille eksaminanden med andre og ikke ændrer prøvens niveau.
Muligheder for at kompensere for type 1 eller type 2-diabetes kan for eksempel være
Ved skriftlige prøver kan eksaminandens mobiltelefon placeres på kanten af sit skrivebord i et markeret felt, og eksaminanden kan markere til tilsynsførende, når vedkommende ønsker at bruge mobiltelefonen til aflæsning af blodsukkerdata.
Under normale omstændigheder er det ikke tilladt for eksaminander at medbringe mobiltelefoner eller lignende kommunikationsudstyr under en prøve. Mobiltelefon med app til aflæsning af blodsukkerdata betegnes som et særligt prøvevilkår for eksaminander med diabetes.
Læs mere i § 24 i den almene prøvebekendtgørelse (retsinformation.dk)
Ved tosprogede eksaminander forstås personer, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
At være tosproget er ikke en funktionsnedsættelse og kan ikke alene danne grundlag for tilbud om særlige prøvevilkår ved prøver på en gymnasial uddannelse.
Læs mere i § 24 i den almene prøvebekendtgørelse (retsinformation.dk)
