Læs om retningslinjer og praktiske forhold for afholdelse af mundtlige prøver på de gymnasiale uddannelser.
Bemærk venligst, at nedenstående ikke er en udtømmende gennemgang af reglerne for afvikling af de mundtlige prøver på ungdomsuddannelserne, men blot eksempler på nogle af de væsentligste regler i forbindelse med afviklingen som beskrevet i den almene prøvebekendtgørelse som institutionens leder har ansvaret for at overholde. Læs mere om Opgaver som bedømmer ved mundtlige prøver.
Det er institutionens leders ansvar at sikre, at eksaminanderne er bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Institutionen skal sikre, at prøverne afvikles i overensstemmelse med gældende regler, så alle eksaminander får en lige og retfærdig bedømmelse.
Derudover skal institutionen sørge for, at eksaminander og øvrige medvirkende ved prøverne i god tid bliver orienteret om reglerne om de lokale eksamensregler samt følgende jf. den almene prøvebekendtgørelse § 9, stk. 2:
• Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforudseelige grunde
• Anvendelse af hjælpemidler
• Hvornår en prøve er begyndt
• Konsekvenser af at komme for sent eller udeblive
• Særlige prøvevilkår
• Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssige hjælp
• Klageprocedure og klagefriser
Endvidere skal institutionen udarbejde lokale eksamensregler, som skal fremgå af institutionens hjemmeside.
Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Her skal antallet af trækningsmuligheder overstige antallet af eksaminander eller grupper med mindst tre. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start, og udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen, jf. den almene prøvebekendtgørelse § 18.
Ved prøver med ukendt prøvespørgsmål og med kort forberedelsestid (op til en time) skal eksaminator samt enten censor, institutionens leder, eller en person udpeget af denne, være til stede, når eksaminanden trækker prøvespørgsmålet.
Ved prøver med lang forberedelsestid (mere end en time) er det kun institutionens leder eller en person udpeget af denne (som ikke er eksaminator), som skal være til stede, når eksaminanden trækker prøvespørgsmålet, jf. den almene prøvebekendtgørelse § 18, stk. 2.
Blindtrækning er en procedure, hvor en eksaminand trækker sin opgave før de øvrige eksaminander, uden at eksaminanden får kendskab til prøvematerialets indhold inden prøvens afholdelse.
Formålet med blindtrækning er at give institutionen mulighed for i god tid at fremstille eller bestille prøvemateriale i en tilgængelig form, fx til brug for digitale oplæsningsfunktioner. Blindtrækning anvendes typisk i forbindelse med særlige prøvevilkår for eksaminander med ordblindhed eller synshandicap, jf. den almene prøvebekendtgørelse § 24, men kan også være relevant ved mundtlige prøver i idræt, hvor eksaminator har behov for på forhånd at kende forløbspakkerne for at kunne tilrettelægge prøven hensigtsmæssigt.
Blindtrækning forudsætter, at der afviges fra normal procedure, hvor eksaminanden trækker det ukendte prøvemateriale umiddelbart forud for forberedelsestiden, når censor er til stede.
Det er en forudsætning, at blindtrækningen ikke på noget tidspunkt kompromitterer prøven, herunder at eksaminanden ikke før, under eller efter lodtrækningen kan identificere, hvilket prøvemateriale der er trukket. Lodtrækningen skal derfor ske ved brug af et identificerbart nummer eller tilsvarende neutral betegnelse. Institutionens leder eller en af denne udpeget person, som ikke er eksaminator, skal være fysisk til stede ved lodtrækningen, jf. den almene prøvebekendtgørelse § 18, stk. 2.
Efter blindtrækningen kan prøvematerialet gøres tilgængeligt for digitale oplæsningsfunktioner. Institutionen kan selv forestå OCR-behandlingen eller bestille tilgængeligt prøvemateriale hos Nota. Bestilling hos Nota skal ske i god tid og mindst fire uger inden prøveafholdelsen.
Censor skal have mulighed for at give bemærkninger til det tilgængeliggjorte prøvemateriale. Hvis censor har bemærkninger, kan eksaminator foretage nødvendige justeringer af materialet.
Institutionens leder skal sikre, at både det originale og det tilgængeliggjorte prøvemateriale opbevares sikkert og håndteres med samme fortrolighed som øvrigt prøvemateriale.
Prøver med mundtlig eksamination er offentlige jf. den almene prøvebekendtgørelse § 19, stk. 1. Dog gælder dette ikke, hvis en eksaminand aflægger en individuel prøve med mundtlige eksamination på grundlag af et gruppefremstillet produkt – så må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksaminationslokaler, før de selv skal eksamineres jf. den almene prøvebekendtgørelse § 19, stk. 2.
Mundtlige prøver afholdes som udgangspunkt ved eksaminandens, eksaminatorer og censors fysiske fremmøde på samme sted, herunder også for undervisningsforløb, hvor undervisningen er foregået virtuelt.
Der må ikke foretages lyd- og billedoptagelser under en prøve jf. den almene prøvebekendtgørelse § 19, stk. 4.
Prøver skal, som det klare udgangspunkt, foregå med fysisk fremmøde. Dette skaber de bedste rammer for prøveafviklingen og sikrer eksaminanden de bedste vilkår for at vise sin faglighed og sikrer dermed prøvernes troværdighed.
Det er dog muligt at afvikle en prøve virtuelt. Det vil som udgangspunkt være muligt at lade censor deltage virtuelt jf. den almene prøvebekendtgørelse § 20, stk. 2. Den bredere adgang til, at den prøveafholdende institution kan beslutte, at censor deltager virtuelt, skyldes, at dialogen under en eksamination typisk primært forgår mellem eksaminand og eksaminator.
Hvis der er særlige grunde kan den prøveafholdende institution tillade at en mundtlig prøve virtuelt, hvor eksaminanden ikke fysisk befinder sig samme sted som censor og eksaminator. Hvis eksaminanden ikke er fysisk til stede med enten eksaminator eller censor skal institutionens leder udpege en tilsynsførende, der fysisk skal være til stede hos eksaminanden under hele prøven jf. den almene prøvebekendtgørelse § 20, stk. 3. Institutionen vil også i særlige tilfælde kunne tillade at censor og eksaminand er fysisk samme sted, mens eksaminator deltager virtuelt.
Under voteringen ved prøver med mundtlige eksamination er det kun censor og eksaminator som kan være til stede.
Institutionens leder kan dog beslutte, at ikke-erfarne eksaminatorer – med henblik på oplæring - kan være til stede under en votering, jf. den almene prøvebekendtgørelse § 19, stk. 5.
I helt særlige tilfælde kan institutionens leder eller en person udpeget heraf overvære en votering. Dette er udelukkende en foranstaltning, der kan tages i anvendelse i de få tilfælde, hvor en eksaminator og censors samarbejde eller mangel på samme kan gå ud over eksaminandernes bedømmelse. Det vil typisk være censor eller eksaminator, der hidkalder lederen med henblik på at have en dialog med censor og eksaminator efter en votering, så samarbejdet derefter kan forbedres.
Det er udelukkende censor og eksaminator, der kan ytre sig og deltage i selve voteringen. En leder eller en person udpeget af denne eller en ikke-erfaren eksaminator kan således udelukkende overvære en votering, og ikke ytre sig under votering og i forbindelse med karakterfastsættelsen.
Når bedømmelsen af præsentationen ved en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen eksaminanden uden unødigt ophold jf. den almene prøvebekendtgørelse § 56. Til mundtlige prøver betyder det, at karakteren meddeles umiddelbart efter voteringen.
Hvis en eksaminand udebliver fra en prøve, har de brugt sit prøveforsøg, medmindre institutionen vurderer, at udeblivelsen er rimeligt begrundet, jf. den almene prøvebekendtgørelse § 16. En elev i de to- og treårige gymnasiale uddannelser, der udebliver fra en prøve og dermed har brugt sit prøveforsøg, udskrives af uddannelsen, jf. den almene prøvebekendtgørelse § 27, stk. 1.
En eksaminand, der kommer for sent til en prøve, kan kun deltage i prøven, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Det er dog en forudsætning, at institutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven. Prøvetiden kan kun undtagelsesvis forlænges jf. den almene prøvebekendtgørelse § 27, stk. 2.
