Læs, hvordan du som lærer kan anvende resultater fra Folkeskolens Nationale Færdighedstest.
Folkeskolens Nationale Færdighedstest gennemføres i starten af skoleåret. På den måde kan testene give lærerne et tidligt indblik i elevernes faglige styrker og udfordringer, så undervisningen kan tilrettelægges med afsæt i elevernes faglige potentialer og behov fra starten af skoleåret.
Resultater fra Folkeskolens Nationale Færdighedstest kan ikke stå alene, men bør ses i sammenhæng med viden om elevens faglige udvikling og potentialer fra undervisningen og andre evalueringsmetoder.
Du tilgår testresultaterne i testsystemet ved at vælge ”Testresultater” øverst på siden.
Medarbejdere, der skal tilgå resultater fra færdighedstestene, skal have en af følgende roller i skolens administrative system: Lærer, leder eller ledelse.
Du får adgang til resultater fra Folkeskolens Nationale Færdighedstest efter følgende tidsplan:
| Hvornår | Resultat |
|---|---|
| Dagen efter elevens test | • Elevens point (antal korrekte) i testen |
| Umiddelbart efter perioden for testen | • Elevens/klassens opgavebesvarelse, dvs. hvordan eleven/klassen har svaret på de enkelte opgaver i testen • Landstal for elevers point (antal korrekte) i testen |
| Nogle uger efter perioden for testen | • Elevens endelige testresultat på færdighedstrin. |
De endelige testresultater på færdighedstrin kvalitetssikres ekstra grundigt af STUK og STIL i skoleåret 2026/27, hvor testene tages i brug første gang. En mere præcis dato for offentliggørelse af de endelige resultater vil blive meldt ud til skolerne i løbet af efteråret 2026.
Deltest i afkodning varer fire minutter og er indrettet på en måde, så ikke alle elever forventes at nå at svare på alle opgaverne inden for tiden. Det skyldes, at formålet i disse deltest både er at afdække elevernes præcision og hastighed i afkodning. Hastighed indgår derfor som en del af elevens testresultat i deltesten i afkodning. Læs eventuelt mere om hastighed i deltesten i afkodning under Færdighedstrin i test i læsning.
Deltest i tekstforståelse og test i matematiske færdigheder er indrettet på en måde, så eleverne har god tid til at svare på opgaverne. Testtiden er dermed længere, end de fleste elever forventes at bruge på besvarelse af opgaverne. Hastighed indgår derfor ikke som en del af testresultaterne i disse deltest.
Folkeskolens Nationale Færdighedstest er nye test, som indføres fra skoleåret 2026/27 og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes med historiske resultater fra Folkeskolens Nationale Overgangstest og de tidligere nationale test.
Resultater fra Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil fra skoleåret 2027/28 og fremover kunne sammenholdes med tidligere års resultater fra Folkeskolens Nationale Færdighedstest.
Den viden, du får om eleverne og klassen gennem testene, kan – sammen med den øvrige faglige viden, du har om eleverne, og på baggrund af din læsning af resultaterne – omsættes til handlinger i den daglige undervisning.
Det kan være relevant at se på, om der er enkelte elever, grupper eller hele klassen, der har klaret sig anderledes, end du forventede i forhold til din øvrige viden. Du kan derfor være nysgerrig og undersøgende i forhold til:
Du kan også inddrage eleverne i din undersøgelse af resultaterne:
Testsystemet er indrettet, så du let og direkte kan gennemgå udvalgte opgaver, du vurderer kan være fagligt relevante at tale om i klassen.
Efter testen skal du formidle resultatet til eleven. Det kan eksempelvis ske i en samtale. Det kan være en god idé at:
Forældrene skal have en skriftlig tilbagemelding om deres barns resultat fra Folkeskolens Nationale Færdighedstest.
Udover den skriftlige tilbagemelding til forældrene kan det være en god idé også at give en tilbagemelding om resultatet mundtligt, fx i forbindelse med en skole-hjem-samtale. Her kan du med fordel formidle resultatet i sammenhæng med din øvrige viden om eleven. I samtalen kan det være relevant at snakke med forældrene om, hvordan elevens faglige udvikling kan understøttes fremadrettet i undervisningen.
| NYT: Skriftlig digital tilbagemelding til forældre |
|---|
|
Som noget nyt kan du sende et link til en digital skriftlig tilbagemelding til forældre. Det er følgende link, du kan dele med forældre: www.fnf.uvm.dk/foraeldre Den nye digitale tilbagemelding stilles til rådighed for skolerne for at understøtte og lette skolernes arbejde med at udarbejde og sende en skriftlig tilbagemelding. I den digitale tilbagemelding får forældre adgang til en standardtekst om barnets resultat i testen. Som lærer kan du før forældrene se den digitale tilbagemelding, der hvor du også ser elevens endelige testresultat. Du kan fortsat vælge at lave din egen skriftlige tilbagemelding til forældrene om resultatet fra testen. Forældrene kan se deres barns testresultat 14 dage efter, at du har fået adgang til det endelige testresultat på færdighedstrin. Forældre får adgang til deres barns resultat via linket ved at logge ind med MitID. |
Du kan vælge at udlevere elevens opgavebesvarelser til forældrene som et led i understøttelsen af undervisningen af eleven. Udleveringen må tidligst ske, når testperioden for testen er slut.
Hvis forældrene selv anmoder skolen om at få udleveret opgaveformuleringer fra testene og/eller deres barns svar på opgaver i testene, skal skolen udlevere det til forældrene.
Opgaverne er beskyttet af ophavsret. Skolen skal ved udleveringen oplyse forældre og eleven om, at opgaverne er omfattet af ophavsret og derfor ikke må gøres tilgængelige for andre. Det betyder, at opgaverne ikke må deles med andre eller gøres offentligt tilgængelige, fx på internettet eller på sociale medier.
Testresultaterne fra Folkeskolens Nationale Færdighedstest er fortrolige i henhold til folkeskolelovens § 55 b. Det vil sige, at testresultater for enkelte eller flere elever eller for hele klasser og skoler ikke må offentliggøres. Anonymiserede testresultater må heller ikke offentliggøres.
Fortroligheden om testresultater gælder ikke i forhold til en elevs forældre, som skal have en skriftlig tilbagemelding om deres barns resultat. Du må gerne tale med forskellige fagpersoner, eksempelvis din kollega, en faglig vejleder, eller skolelederen om elevers testresultater, når det har et pædagogisk og fagligt formål. Lærere og skoleledere har adgang til elevdata i testsystemet. Det vil sige, at de kan tilgå en elevs resultater af en test, men de må kun tilgå resultaterne, hvis de har et pædagogisk og fagligt, arbejdsbetinget formål med det.
| Udveksling af testresultater med fagpersoner |
|---|
|
Du må udveksle testresultater med forskellige fagpersoner, hvis den modtagende medarbejder har brug for oplysningen i sit arbejde. Det kan eksempelvis være:
Ovenstående liste er ikke udtømmende. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må videregive et testresultat, så spørg din skoleleder. |
Efter I har gennemført Folkeskolens Nationale Færdighedstest i læsning, får du som lærer adgang til forskellige resultater på www.fnft.dk.
Herunder er samlet information om resultaterne for deltesten i afkodning og deltesten i tekstforståelse, og hvornår du får adgang til dem.
Se den generelle tidsplan for resultater i fold-ud vinduet Tidsplan for testresultater.
Se inspiration til opfølgning på resultater i fold-ud vinduet Faglig opfølgning på testresultater.
| Tilbagemelding | Beskrivelse | Tidspunkt |
|---|---|---|
| Point, rigtighedsprocent og effektivitet i afkodning |
En klasseoversigt, der viser et samlet overblik over, hvor mange point pr. minut, hver elev har opnået i deltesten i afkodning (effektivitet). En effektiv afkodning er både præcis og hurtig. Testen afdækker derfor både elevens præcision (rigtighedsprocent) og hastighed i afkodning. |
Dagen efter testen |
| Faglige områder i afkodning | En oversigt over elevens rigtige, forkerte og blanke svar fordelt på faglige områder: • Ikke lydrette ord • Lydnære ord • Lydrette ord • Særlige ord • Sammensatte, bøjede, afledte ord |
Dagen efter testen |
| Opgavebesvarelse | Elevens besvarelser af alle opgaver i testen. Hver opgave er markeret med enten: • Grøn: Eleven har svaret korrekt på opgaven • Gul: Eleven har svaret delvist korrekt på opgaven • Rød: Eleven har svaret forkert eller har ikke afgivet svar på opgaven |
Umiddelbart efter perioden for testen |
| Færdighedstrin i afkodning | Elevens endelige resultat i testen på færdighedstrin. Du kan ud for elevens resultat se en udfoldet beskrivelse af, hvad elever på det pågældende færdighedstrin typisk kan i forhold til afkodning. | Nogle uger efter perioden for testen |
| Tilbagemelding | Beskrivelse | Tidspunkt |
|---|---|---|
| Klassens opgavebesvarelse |
Klassens besvarelser af alle opgaver i testen. Hver opgave er markeret med enten: • Grøn: Flest rigtige, dvs. eleverne i klassen har generelt svaret korrekt på opgaven• Gul: Blanding af rigtige og forkerte, dvs. eleverne i klassen har generelt haft en blanding af korrekte og forkerte svar på opgaven • Rød: Flest forkerte, dvs. eleverne i klassen har generelt svaret forkert på opgaven |
Umiddelbart efter perioden for testen |
| Fordeling af elever på færdighedstrin i afkodning | Et overblik over, hvordan alle klassens elever fordeler sig på de enkelte færdighedstrin. | Nogle uger efter perioden for testen |
| Tilbagemelding | Beskrivelse | Tidspunkt |
|---|---|---|
| Landstal for effektivitet i afkodning |
Du kan se følgende: • Den gennemsnitlige effektivitet (antal korrekte pr. minut) i deltest i afkodning på landsplan• Effektiviteten, som 25 procent af eleverne højst har fået på landsplan i deltest i afkodning. • Effektiviteten, som 75 procent af eleverne højst har fået på landsplan i deltest i afkodning. |
Umiddelbart efter perioden for testen |
| Fordeling af færdighedstrin i afkodning på landsplan | Du kan se, hvor stor en andel af elever på landsplan, der er på færdighedstrin 1, 2, 3, 4 og 5. | Nærmere tidspunkt følger |
| Tilbagemelding | Beskrivelse | Tidspunkt |
|---|---|---|
| Point og rigtighedsprocent i tekstforståelse |
En klasseoversigt, der viser et samlet overblik over, hvor mange point hver elev har opnået i testen. Et point er et korrekt svar i testen. Du vil også kunne se antallet af løste opgaver, samt andelen af rigtige svar ud af antallet af point i de opgaver, eleven har svaret på (rigtighedsprocent). |
Dagen efter testen |
| Delprocesser i tekstforståelse | En oversigt over elevens rigtige, forkerte og blanke svar fordelt på delprocesser: • Forstå overordnet budskab eller betydning • Fortolke og forstå informationer • Identificere idéer og informationer • Reflektere over og vurdere form og indhold |
Dagen efter testen |
| Opgavebesvarelse | Elevens besvarelser af alle opgaver i testen. Hver opgave er markeret med enten: • Grøn: Eleven har svaret korrekt • Gul: Eleven har svaret delvist korrekt på opgaven • Rød: Eleven har svaret forkert eller har ikke afgivet svar på opgaven • Grå: Eleven har ikke set opgaven |
Umiddelbart efter perioden for testen |
| Færdighedstrin i tekstforståelse | Elevens endelige resultat i testen på færdighedstrin. Du kan ud for elevens resultat se en udfoldet beskrivelse af, hvad elever på det pågældende færdighedstrin typisk kan i forhold til tekstforståelse. | Nogle uger efter perioden for testen |
| Tilbagemelding | Beskrivelse | Tidspunkt |
|---|---|---|
| Klassens opgavebesvarelse |
Klassens besvarelser af alle opgaver i testen. Hver opgave er markeret med enten: • Grøn: Flest rigtige, dvs. eleverne i klassen har generelt svaret korrekt på opgaven• Gul: Blanding af rigtige og forkerte, dvs. eleverne i klassen har generelt haft en blanding af korrekte og forkerte svar på opgaven • Rød: Flest forkerte, dvs. eleverne i klassen har generelt svaret forkert på opgaven • Grå: Ingen elever har set opgaven |
Umiddelbart efter perioden for testen |
| Fordeling af elever på færdighedstrin i tekstforståelse | Et overblik over, hvordan alle klassens elever fordeler sig på de enkelte færdighedstrin. | Nogle uger efter perioden for testen |
| Tilbagemelding | Beskrivelse | Tidspunkt |
|---|---|---|
| Landstal for point i tekstforståelse |
Du kan se følgende: • Det gennemsnitlige antal point (korrekte) i testen på landsplan• Det antal point, som 25 procent af eleverne højst har fået på landsplan • Det antal point, som 75 procent af eleverne højst har fået på landsplan |
Umiddelbart efter perioden for testen |
| Fordeling af færdighedstrin i tekstforståelse på landsplan | Du kan se, hvor stor en andel af elever på landsplan, der er på færdighedstrin 1, 2, 3, 4 og 5. | Nærmere tidspunkt følger |
Elevernes endelige testresultater i Folkeskolens Nationale Færdighedstest i læsning vises på en skala med fem færdighedstrin i hver deltest. Når du som lærer får resultaterne i testsystemet, vil du også kunne se en udfoldet faglig beskrivelse af, hvad der kendetegner et resultatet på hvert trin.
Læs mere om, hvordan du kan formidle testresultatet til eleven i fold-ud vinduet Tilbagemelding til eleven om testresultat.
De fem færdighedstrin i afkodning er:
De fem færdighedstrin i tekstforståelse er:
Efter I har gennemført Folkeskolens Nationale Færdighedstest i tal, regnestrategier og algebra, får du som lærer adgang til forskellige resultater på www.fnft.dk.
Herunder er samlet information om resultaterne for testen i tal, regnestrategier og algebra, og hvornår du får adgang til dem.
Se den generelle tidsplan for resultater i fold-ud vinduet Tidsplan for testresultater.
Se inspiration til opfølgning på resultater i fold-ud vinduet Faglig opfølgning på testresultater.
| Tilbagemelding | Beskrivelse | Tidspunkt |
|---|---|---|
| Point og rigtighedsprocent |
En klasseoversigt, der viser et samlet overblik over, hvor mange point hver elev har opnået i testen. Et point er et korrekt svar i testen. Du vil også kunne se antallet af løste opgaver, samt andelen af rigtige svar ud af antallet af point i de opgaver, eleven har svaret på (rigtighedsprocent). |
Dagen efter testen |
| Faglige områder | En oversigt over elevens rigtige, forkerte og blanke svar fordelt på faglige områder: • Tal • Regnestrategier • Algebra |
Dagen efter testen |
| Opgavebesvarelse | Elevens besvarelser af alle opgaver i testen. Hver opgave er markeret med enten: • Grøn: Eleven har svaret korrekt • Gul: Eleven har svaret delvist korrekt på opgaven • Rød: Eleven har svaret forkert eller har ikke afgivet svar på opgaven • Grå: Eleven har ikke set opgaven |
Umiddelbart efter perioden for testen |
| Færdighedstrin | Elevens endelige resultat i testen på færdighedstrin. Du kan ud for elevens resultat se en udfoldet beskrivelse af, hvad elever på det pågældende færdighedstrin typisk kan i forhold til tal, regnestrategier og algebra. | Nogle uger efter perioden for testen |
| Tilbagemelding | Beskrivelse | Tidspunkt |
|---|---|---|
| Klassens opgavebesvarelse |
Klassens besvarelser af alle opgaver i testen. Hver opgave er markeret med enten: |
Umiddelbart efter perioden for testen |
| Fordeling af elever på færdighedstrin | Et overblik over, hvordan alle klassens elever fordeler sig på de enkelte færdighedstrin. | Nogle uger efter perioden for testen |
| Tilbagemelding | Beskrivelse | Tidspunkt |
|---|---|---|
| Landstal for point |
Du kan se følgende: |
Umiddelbart efter perioden for testen |
| Fordeling af færdighedstrin på landsplan | Du kan se, hvor stor en andel af elever på landsplan, der er på færdighedstrin 1, 2, 3, 4 og 5. | Nærmere tidspunkt følger |
Elevernes endelige testresultater i Folkeskolens Nationale Færdighedstest i tal, regnestrategier og algebra vises på en skala med fem færdighedstrin. Når du som lærer får resultaterne i testsystemet, vil du også kunne se en udfoldet faglig beskrivelse af, hvad der kendetegner et resultatet på hvert trin.
Læs mere om, hvordan du kan formidle testresultatet til eleven i fold-ud vinduet Tilbagemelding til eleven om testresultat.
De fem færdighedstrin i tal, regnestrategier og algebra er:
I test i tal, regnestrategier og algebra er fagligt område og talområdet i hver test følgende:
| Fagligt område | Talområde | |
|---|---|---|
| 2. klasse | Tallenes ordning, Titalssystemet, Repræsentationer af tal, Addition, Subtraktion, Ligningstænkning, Funktionstænkning | Hele tal (0-120) |
| 4. klasse | Tallenes ordning, Titalssystemet, Repræsentationer af tal, Addition, Subtraktion, Multiplikation, Division, Egenskaber, Ligningstænkning, Funktionstænkning | Hele tal (0-1200) |
| 6. klasse | Tallenes ordning, Titalssystemet, Repræsentationer af tal, Regning med naturlige tal, Regning med decimaltal og brøker, Regning med negative tal, Egenskaber, Ligninger, Funktionstænkning | Hele tal, decimaltal og positive ægte brøker |
| 7. klasse | Tallenes ordning, Titalssystemet, Repræsentationer af tal, Regning med naturlige tal, Regning med decimaltal og brøker, Regning med negative tal, Procent og forholdsregning, Egenskaber, Ligninger, Funktioner | Rationale tal (hele tal, decimaltal og positive brøker) |
| 8. klasse | Tallenes ordning, Titalssystemet, Repræsentationer af tal, Regning med naturlige tal, Regning med decimaltal og brøker, Regning med negative tal, Procent og forholdsregning, Egenskaber Ligninger, Funktioner |
Rationale tal (hele tal, decimaltal og brøker) |
I guiden kan du læse mere om, hvordan testsystemet virker.
Du finder den tekniske guide til testsystemet og kontaktoplysninger til teknisk support på viden.stil.dk:
Du kan finde inspiration til evalueringsværktøjer og konkrete feedbackredskaber i test- og evalueringsbanken.
Test- og evalueringsbanken er en samlet indgang til viden og redskaber om formativ evaluering. Skolerne kan bruge indholdet i test- og evalueringsbanken som udgangspunkt for arbejdet med at styrke deres evalueringskultur til gavn for elevernes læring og trivsel.
Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet