Sådan er Folkeskolens Nationale Færdighedstest udviklet

Udviklingen og implementeringen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest er sket over flere år frem mod skoleåret 2026/27, hvor testene tages i brug.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest gennemføres for første gang i skoleåret i 2026/27. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring, der har ansvaret for udvikling og implementering af testene og det tilhørende nye it-system.

Udviklingen af testene er en proces, der har varet flere år og som har balanceret vigtige hensyn om, hvad testene skal indeholde, hvordan testsituationen skal tilrettelægges, og hvordan testene kan være ét blandt flere bidrag til at kvalificere tilrettelæggelsen af undervisningen.

Alle disse afvejninger har også betydning for det nye it-system, som er bygget til testene, og som testene skal gennemføres i.

Styrelserne har løbende inddraget elever, lærere, eksperter, fagpersoner og parterne i Sammen om Skolen i udviklingen af testene. 

Oversigt over hovedaktiviteter i testudviklingen

I oversigten herunder kan ses udvalgte hovedaktiviteter i udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

År Udvalgte aktiviteter i udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest.
2023

Ekspertgruppe om Folkeskolens Nationale Færdighedstest udarbejdede anbefalinger til rammer for testene.

Faglige arbejdsgrupper gav foreløbige inputs til det videre arbejde med testene.

2024

Testkommissioner påbegyndte arbejdet med udarbejdelse af fagligt indhold for testene og opgaveproduktion.

Medlemmer i testkommissioner kan ses her kan ses her: Medlemmer i testkommissionerne for Folkeskolens Nationale Færdighedstest

Testsystem og resultattilbagemeldinger er udviklet løbende med fokus på pædagogisk anvendelighed.

Opgaveafprøvning 1 (december 2024) blev gennemført blandt andet for at sikre opgavernes kvalitet og for at undersøge de psykometriske egenskaber.

2025

Testkommissioner fortsatte arbejdet med tilpasning af fagligt indhold for testene og opgaveproduktion.

Opgaveafprøvning 2 (april 2025) blev gennemført blandt andet for at sikre opgavernes kvalitet og for at undersøge de psykometriske egenskaber.

Testkommissioner fortsatte arbejdet med tilpasning af fagligt indhold for testene og opgaveproduktion inklusiv sproglig, testmetodisk og faglig kvalitetssikring af alle opgaver.

Opgaveafprøvning 3 (oktober 2025) blev gennemført blandt andet for at sikre opgavernes kvalitet og for at undersøge de psykometriske egenskaber.

2026

Opgaveafprøvning 4 (februar 2026) blev gennemført blandt andet for at sikre opgavernes kvalitet og for at undersøge de psykometriske egenskaber.

Testkommissioner lavede endelig tilpasning og kvalitetssikring af fagligt indhold og opgavesæt til testene.

Bekendtgørelse med regler for testene var i offentlig høring i foråret 2026.

Regler og nye vejledninger træder i kraft og demoopgaver offentliggøres.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest gennemføres i nyt testsystem første gang i begyndelsen af skoleåret 2026/27.

 Læs mere om udviklingen af testene i fold-ud-vinduerne herunder.

2023

2024

2025

2026

Fakta om Folkeskolens Nationale Færdighedstest

Folkeskoleforligskredsen indgik politisk aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen i oktober 2021.

Af aftalen fremgår det, at Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal erstatte de tidligere nationale test og de nuværende Folkeskolens Nationale Overgangstest.

For Folkeskolens Nationale Færdighedstest, gælder bl.a., at:

  • testene skal være lineære, så alle elever på samme klassetrin får de samme opgaver i den enkelte test
  • testene skal gennemføres i begyndelsen af skoleåret, så de kan bidrage til tilrettelæggelsen af undervisningen resten af skoleåret
  • testene skal fokusere på centrale færdigheder
  • testene skal understøtte det pædagogiske arbejde og kunne anvendes til en let og gennemskueligt tilbagemelding til elever og forældre
  • testene skal være digitalt selvrettende
  • ud over de nye færdighedstest skal der udvikles en række nye frivillige test, som stilles til rådighed for skolerne i skoleåret 2026/27.

Læs mere om den politiske aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem

Nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

Folkeskolens Nationale Færdighedstest er et af mange initiativer under den politiske aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Tilsammen har de forskellige initiativer til formål at styrke evalueringskulturen i folkeskolen ved at

  • bidrage til løbende evaluering og feedback til alle elever
  • bidrage til, at der følges op på elever, der oplever udfordringer
  • styrke den enkelte skole og det lokale skolevæsens evalueringskapacitet.

Aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen blev indgået af Folkeskoleforligskredsen i efteråret 2021 efter en tæt dialog med folkeskolens parter i Sammen om Skolen.

Læs mere om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen


Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet